29. Forandringer

Det er ikke så meget de forandringer der sker, men mere hvordan du lærer at tackle dem, uden at miste dig selv. 

Inger Bay

Da jeg tirsdag d. 8. november 2016 sætter en underskrift, er det med bankende hjerte. Jeg tænker på de underskrifter, jeg gennem de seneste år har sat. Afhøringsrapporter hos politiet. Min begæring om skilsmisse. Min opsigelse hos Falken & co. i Helsingør. Alle sammen underskrifter, der har været enslydende med forandringer i mit liv. Og nu har jeg så sat en underskrift på en kontrakt, der indebærer, at jeg fra d. 1. december 2016 er salgschef hos Krogsgaard-Jensen i Herlev.

Du kan læse mere om stillingen her

‘Jeg drages mod lyset’

Årets julekalender på DR1 ’Den anden verden’ er en dramaserie for de 8-16-årige og deres forældre. Det er fortællingen om de 15-årige tvillingesøstrene, Sara og Anna, der tager deres første skridt ind i en foranderlig og uforudsigelig voksenverden.

Men det er ikke kun i teenageårene, at forandringerne sker. De følger med livet igennem og hvis der er noget, jeg her i 2016 har lært, så er det, at det ikke er forandringerne i sig selv, der er afgørende for vores trivsel – eller mangel på samme – men derimod måden hvorpå vi tackler dem.

Undervejs i julekalenderen fletter Brødrene Grimms eventyrlige fortællinger sig ind i historien om de to piger, der møder de forandringer, udfordringer og opgør, der hører teenageårene til. Og som julekalenderens producent, Andreas Hjortdal, udtrykker det, er overgangen fra barn til voksen ofte et tema i Brødrene Grimms eventyr, hvilket giver julekalenderen en ekstra dimension. (Kilde: https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/billeder-aarets-julekalender-er-et-eventyrligt-teenagedrama)

I relation til denne overgangsrite er jeg naturligvis for gammel til, at kunne spejle mig. Men det er min 9-årige søn ikke. Han er langsomt i gang med at skabe sin egen verden og analogien bliver ikke mindre af de to verdener, han som skilsmissebarn beskriver at leve i. I den ene verden fortæller han, at han føler sig behandlet som et lille barn uden selvstændige rettigheder og i den anden verden, giver han udtryk for – sammen med sine venner – at føle sig mere fri. 

Teksten i julekalenderens titelmelodi opsummerer på en fin og stilfærdig måde, de forandringer, som det er mit indtryk, at min søn kan skimte:

skaermbillede-2016-12-11-kl-17-10-59

DR’s julekalender er ikke for børn, men for (pre)teenagere og deres eventyrglade voksne. Optagelserene gik i gang i november 2015 og de sidste optagelser blev afsluttet torsdag den 30. juni 2016 på Egeskov Slot. (Kilde: Wikipedia)

Hvem er det jeg ser, når jeg kigger i spejlet? 

Er det en fjende, en ven?

I en drøm mærker du en forvandling. 

Hvor forsvinder du hen?

Jeg drages mod lyset.

 Og en anden virkelighed.

Den anden verden. Et andet sted. 

Den anden verden. Der vil jeg ned.

Den anden verden. Kom, tag mig med.

Når forandringens vinde – som nu – blæser hen over mit liv, forsøger jeg at træffe de valg, der på bedst mulig vis kan bygge en bro mellem de to verdener, min søn oplever at  leve i. Og således også mit seneste valg – underskriften hos Krogsgaard-Jensen.

Mad på bordet 

For 41 uger siden hoppede jeg ud i tilværelsen som selvstændig. I bilernes verden – såvel som i de fleste andre (gætter jeg på) – er ting der kan måles og vejes dybest set den eneste markør, der reelt har betydning, når resultater skal kortlægges. Hvis man lægger samme målestok hen over Barnets Tarv, er der de seneste 41 uger vækstet på følgende parametre:

  • Fra godt 16.000 til knap 53.000 følgere på www.barnetstarv.com.  
  • Fra 573 til 1924 likes på Barnets Tarvs facebookside.
  • Fra 118 til 772 sider i bogen. (Bogen er nu i redigeringsfasen og den ender med at  lande på cirka 450 sider.)
  • Fra ugentlige til daglige henvendelser fra mødre og fædre der ønsker rådgivning.

Jeg havde ikke turdet at håbe på så positive forandringer. Og jeg føler mig både heldig og privilegeret. Tak.

Samtidig må jeg erkende, at virksomheden endnu ikke er der, hvor den kan generere et så stabilt overskud, at jeg som forælder kan love min søn, at der i fremtiden vil være et stærkt økonomisk fundament under os. Dette hænger sammen med forsinkelsen af bogudgivelsen, der har rod i den lange ekspeditionstid i domstolssystemet og hos Nordsjællands Politi. Så ja, en del af forklaringen på min underskrift hos Krogsgaard-Jensen er, at kunne sikre min søn mad på bordet og et tag over hovedet.

Den der løfter, får opgaven

Videre har også karakteren, af den rådgivning, der efterspørges, ændret sig. Mens der i starten af 2016 tegnede sig et billede af, at skilsmisseforældrene ønskede at tale med erfaringspersoner, er tendensen nu, at der efterspørges rådgivning fra fagpersoner – og her kommer jeg personligt til kort.

En del af forklaringen på ovenstående kan være, at jeg gennem de seneste måneder har fået flere henvendelser, end jeg har kunnet ekspedere. Samværet med min søn er vigtigere end noget andet og jeg har derfor været nødsaget til – på de dage hvor jeg har ham – at sende de forespørgsler jeg har modtaget, videre i systemet. Og det gør, at det i sagens natur er her, henvendelserne ender med at samle sig. Eller sagt på en anden måde. Jeg har – grundet min søn – ikke ønsket at løfte alle opgaver. Men det er der (heldigvis) andre, der har. Og dem der løfter, får nu engang opgaverne.

Følgende er planen derfor, at der vil ske en gradvis overdragelse af ‘nøglerne’ til Barnets Tarv gennem foråret 2017. Og pr. 1. maj vil en ny leder – med en tungere faglig profil og som ikke selv er skilsmisseforælder – stå i spidsen for virksomheden. Der vil selvfølgelig i løbet af foråret 2017 blive kommunikeret mere ud omkring dette.

Heldigvis har jeg hos Krogsgaard-Jensen fået en chef, der bakker op om min bog og om Barnets Tarv, hvilket betyder, at jeg fortsat vil være en del af ditto. Mine opgaver i Barnets Tarv kommer fremover til at bestå i at færdiggøre bogen, at skrive på bloggen og i at holde foredrag i forbindelse med bogudgivelsen. Det er aftalt med Krogsgaard-Jensen, at opgaverne vil blive udført i min fritid.

Det er en omfattende rejse at skrive en selvbiografisk roman og det er – af hensyn til min søn og af hensyn til læseren – vigtigt for mig at gøre mig umage. Det meste af bogen er skrevet og den gennemgår nu en omfattende redigeringsproces, hvor hver eneste sætning bliver tjekket og dobbelttjekket. Det forventes, at bogen bliver sendt til tryk d. 1. marts og at den udkommer i løbet af foråret 2017. Der vil løbende blive kommunikeret mere ud omkring bogudgivelsen og hvor bogen kan købes.

Brevet til min morfar

D. 23. april 2016 skrev jeg i et brev til min morfar, at jeg havde valgt at opsige mit job som salgschef hos Ford i Helsingør, for at kaste mig ud i livet som selvstændig:

https://barnetstarv.com/2016/04/23/12-opsigelse/

Når jeg nu har sagt mit job op hos Falken & co.  skyldes det flere årsager. For det første er den stærkeste magt blevet farten. Den er altgennemtrængende og man kan ikke stoppe den, for den siver ind i mennesket. Hastigheden udøver et pres, som mennesker umærkeligt tvinges til at tilpasse sig. Tiden er rå og mennesker tvinges på plads af stærke ydre krav. Jeg er træt af ydre krav og jeg savner indlevelse. Det er som om, der i mit sælgerjob ikke længere er tid til at lytte til kundens livshistorie eller beretning om personlige udfordringer. Med fare for at lyde som en gammel mavesur mand, så var tiden en anden, da jeg for 13 år siden startede på Fredericiavej. Folk er blevet fremmede for hinanden. Stilheden er slidt bort. Sindsro er blevet et fremmedord. Vi mangler evne til at orientere os i mylderet af opgaver. Folk søger anerkendelse hele tiden. I denne dynamiske verden med det enorme omfang af kontakter, bliver oplevelsen af nuet trukket sammen til at være intet. Tiden er et råstof. Og den er knap. En time er dog stadig en time. En dag er stadig en dag; men den snittes i små stykker, mens vi tumler afsted mod et mål, vi aldrig når. Jeg er færdig med at være lønslave og har nu besluttet mig for at gå efter egne mål.

Jeg er med på, at det kan se ud som om, at jeg nu er i gang med at skaffe en række beviser for, at intet af ovenstående har ændret sig – samtidig med at realiteten er, at jeg har stukket halen mellem benene og er gået tilbage til den sikre verden, som jeg kender. Men at anskue situationen fra den vinkel er ikke alene endimensionelt. Det er også forkert. Mit valg af jobbet som salgschef hos Krogsgaard-Jensen er et aktivt tilvalg og ikke et påtvunget fravalg. Eller sagt på en anden måde. Den forandring, der nu sker i mit liv, har afsæt i, at jeg har fået et attraktivt tilbud hos Krogsgaard-Jensen på et tidspunkt, hvor timingen i forhold til Barnets Tarv, er rigtig.

De værdier, som jeg ovenfor kortlægger for min morfar, tager jeg med mig i mit nye virke hos Krogsgaard-Jensen. Jeg er stadig optaget af de  stærke ydre krav, der skruer tempoet op på et niveau, hvor stort set al kommunikation foregår på overfladeniveau. Selvfølgelig er det langt fra al samtale, der hverken kan eller skal andet end at flyde på overfladen. Men bare en gang imellem – også i løbet af en arbejdsdag – mener jeg, at det er vigtigt, at se bare et glimt at det menneske, det står over for os. Og det gælder uanset om man sælger biler eller rådgiver skilsmisseramte familier. Og derfor står jeg også fuldt ud ved min afsked med bilernes verden i forbindelse med min afskedsreception d. 23. juni 2016. Her blev det det første spadestik til Barnets Tarv taget og her sagde jeg farvel til den mere overfladiske måde at agere sælger på. Dobbeltmoralen ved knap seks måneder senere at returnere i et nyt sælgerjob ligger selvfølgelig lige for – og så alligevel ikke. Ja, jeg er tilbage i bilernes verden, men for mig at se, må det være den bagvedliggende årsag til netop dette valg, der er markøren for om jeg boner ud i det dobbeltmoralske felt og ikke beslutningen i sig selv. Der er for mig at se ikke megen værdi i en beslutning om at kaste sig ud i livet som selvstændig, hvis årsagen alene er et ønske om at bevæge sig væk fra noget, det ikke fungerer. Præcist som der heller ikke er megen fidus i at vende tilbage til et job som lønmodtager, hvis årsagen alene er, at man fedtede den af, mens muligheden for at stable en virksomhed på benene var til stede. I begge tilfælde er man i min optik svag på værdier og i begge tilfælde blinker dobbeltmoralens røde lys. Selvfølgelig skal der gives point for at have mod på forandringerne, men hvis man eksempelvis kaster sig ud i livet som selvstændig i et forsøg på at bryde med de krav, man som lønmodtager er underlagt og  ikke samtidig følger beslutningen op med handling, får modet karakter af dumdristighed. I indeværende tilfælde er Barnets Tarv vokset ud af hænderne på mig – og ind i fagvidenskaben – samtidig med at jeg har fået muligheden for at tage værdierne fra Barnets Tarv med over i et nyt virke og det er min overbevisning, at det lige netop er her, de røde lamper slukkes.

Stå fast  

I julekalenderen ‘Den anden verden’ får vi at vide, at der i forordet til Brødrene Grimms eventyrlige univers står skrevet, at ‘så længe der er bankende hjerter, er der eventyr’. Og at ‘eventyrerne gentager sig. Igen og igen.’ Det tror jeg, er rigtigt. Og så tror jeg, at det midt i en verden proppet med positiv udviklingspsykologi og et konstant krav om forandring, er vigtigt – som Svend Brinkmann i sin bog ‘Stå fast’ skriver – at vi har et modsprog til udviklingsimperativet. At vi evner at stå fast på vore værdier og at tage dem med os, uanset hvilken verden vi navigerer i. Dybest set er det vel her, at vi skal sætte den vigtigste underskrift af alle? 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s