Blogindlæg

38. Min søn kommer ikke hjem

Jeg står på min søns værelse og ønsker, at jeg kan synke ned i gulvet, forsvinde, gå i opløsning. Min søns mor har lige meddelt, at hun tilbageholder vores søn og at han ikke kommer hjem på julesamvær som planlagt. Videre vil hun heller ikke give besked om, hvor vidt hun agter at lave samme … Continue reading 38. Min søn kommer ikke hjem

37. Knas med skilsmissejulen

Der er ingen stjerner på himlen og regnen er så småt begyndt igen, først let og næsten befriende, så tungere og tættere end før. Jeg sidder i min sofa og funderer over alt det, der den seneste halvanden måned er passeret frem mod det nye års komme. Knas med skilsmissejulen. Manglende vilje til samarbejde – og … Continue reading 37. Knas med skilsmissejulen

36. Sandheden om Skilsmisse-Danmark (del 2)

Svalerne og mursejlerne flyver lavt – på jagt efter dagens sidste insekter og snart blunder endnu en lys nat over Danmark. Langt oppe laver et rutefly hvide spor efter sig på himlen. Spor, der som guld skinner i de sidste solstråler. Spor, der kunne være efter det fly, der skulle have transporteret min søn og jeg … Continue reading 36. Sandheden om Skilsmisse-Danmark (del 2)

35. Sandheden om Skilsmisse-Danmark (del 1)

Som optakt til min bog bliver der i den kommende tid udgivet en række indlæg her på bloggen om de ting, der er sket i min sag – hændelser, som desværre er et udtryk for nogle generelle brist i vores skilsmissesystem.  Indlæggene falder i kølvandet på den skilsmisseaftale, der i tirsdags blev præsenteret på Christiansborg … Continue reading 35. Sandheden om Skilsmisse-Danmark (del 1)

34. Alt har sin tid, som er nu

Intet er helt selvfølgeligt. Alt er nyt og mærkværdigt. Intet er omsonst. Alt har sin tid, som er nu. Benny Andersen  Om få timer rinder året ud og tiden er inde til at gøre status over, hvad året har bragt af godt og ondt. 2017 blev året, hvor meget langsomt begyndte at give mening, og … Continue reading 34. Alt har sin tid, som er nu

33. Prolog

“Far, de hilste ikke på dig?” – lyder det forundret fra min søn. “Nej, men de så os nok ikke.” Ingen af os er overbevist. Inderst inde ved jeg jo godt, hvordan folk står og kikker ned i asfalten, når de møder mig. Jeg kan mærke den ubehagelige stemning. Tavsheden. Korte lukkede svar. Smagen af … Continue reading 33. Prolog

32. Sig nærmer tiden

Lige nu arbejder advokater, jurister og journalister på højtryk med at korrekturlæse min bog og mandag d. 18. september var jeg således til møde med forlaget for at få de sidste detaljer på plads, inden bogen sendes i trykken.  Tanken om at fortælle hele min historie – råt for usødet – er som et tveægget … Continue reading 32. Sig nærmer tiden

31. Helsingør Dagblad går ind i kampen for at sikre barnets tarv i skilsmissesager

“Jeg har stadig det svar til gode på spørgsmålet om, hvad denne lille gruppe af mennesker i vores lille Korsbæk-samfund i Helsingør mon vil opnå? Flere gange om dagen i flere år har jeg tænkt på, hvorfor de gør det?” – Michael Hjelvang, direktør og stifter, Barnets Tarv. I dagens udgave af Helsingør Dagblad (d. … Continue reading 31. Helsingør Dagblad går ind i kampen for at sikre barnets tarv i skilsmissesager

30. “Du vil ikke spille fodbold mere, vel?”

“Jeg tør ikke at tage til fodboldtræning. Kan jeg ikke bare spille kamp, uden at mor får det at vide?” Farvel til fodbolden  Jeg står i min have, mens martsblæsten pifter mig om ørerne. Selv om vi er i den første af forårsmånederne, er der et strejf af efterår over vinden og jeg har søgt … Continue reading 30. “Du vil ikke spille fodbold mere, vel?”

29. Afgørelsens time

For at forstå værdien af et år – spørg en studerende, som skal gå en klasse om. For at forstå værdien af en time – spørg to elskende, som venter på at mødes. For at forstå værdien af et sekund – spørg en person, som lige har undgået en ulykke. For at forstå værdien af … Continue reading 29. Afgørelsens time

28. Nye anklager: Jeg slår min søn (del 3)

(Resume: Onsdag d. 11. januar 2017 modtog jeg et brev fra Helsingør Kommune omkring en børnefaglig undersøgelse, som kommunen vil foretage for at vurdere, om min søn er i målgruppen til at modtage støtte. Undersøgelsen skal laves på baggrund af en underretning, som kommunen har modtaget, men det fremgår ikke af brevet, hvem der har … Continue reading 28. Nye anklager: Jeg slår min søn (del 3)

27. Nye anklager: Jeg slår min søn (del 2)

(Resume: Onsdag d. 11. januar 2017 modtager jeg et brev fra Helsingør Kommune omkring en børnefaglig undersøgelse, som kommunen vil foretage for at vurdere, om min søn er i målgruppen til at modtage støtte. Undersøgelsen vil blive lavet på baggrund af en underretning, som kommunen har modtaget, men det fremgår ikke af brevet, hvem der har sendt underretningen … Continue reading 27. Nye anklager: Jeg slår min søn (del 2)

26. Nye anklager: Jeg slår min søn (del 1)

“Hvad er baggrunden for, at I vil lave en børnefaglig undersøgelse?”  Juristen ser spørgende på sagsbehandleren.  “Det er på baggrund af en underretning, som vi her på kommunen har modtaget.”  “Fra hvem?”  “Jeg er rådgiver for din søn i Familierådgivningen i Helsingør Kommune” Hele eftermiddagen har solen stået lavt på himlen i et drev af røde … Continue reading 26. Nye anklager: Jeg slår min søn (del 1)

25. Lad julesorgen slukkes

“Du må ikke skrabe nogen, før jeg kommer hjem igen, far. Lover du det?” Spændingen er dette år steget fra dag til dag. Vi har indtil videre fået ni juletræer og man skal have ti for at vinde en million. Men for min søn handler det om noget mere end en skrabekalender og en pose … Continue reading 25. Lad julesorgen slukkes

24. Forandringer

“Det er ikke så meget de forandringer der sker, men mere hvordan du lærer at tackle dem, uden at miste dig selv.” Inger Bay Da jeg tirsdag d. 8. november 2016 sætter en underskrift, er det med bankende hjerte. Jeg tænker på de underskrifter, jeg gennem de seneste år har sat. Afhøringsrapporter hos politiet. Min … Continue reading 24. Forandringer

23. EIF i dag i morgen og altid

Hvis du fortsætter som træner, kommer din søn ikke til kamp. Jeg har netop besluttet at trække mig som træner i EIF. En beslutning jeg har taget i håb om, at min søn nu vil få fuld spilletid. Gennem de seneste fire år har tendensen været klar: Min søn kommer ikke til træning regelmæssigt ej heller til kamp … Continue reading 23. EIF i dag i morgen og altid

22. Ventetid og tålmodighed

Det er utroligt, hvad et menneske kan udholde, blot det føler, at der er en mening med modgangen eller lidelsen.Søren Kierkegaard (1813-1855) Jeg er til et møde i den lokale fodboldklub, – EIF. Mødet handler om klubbens fremtid og om hvilke trænere, der skal påtage sig hvilke opgaver. Jeg tager min telefon frem for at … Continue reading 22. Ventetid og tålmodighed

21. Sandheden husker man

Der er en verden til forskel på sandhed og kendsgerninger. Kendsgerninger kan ødelægge sandheden.  Maya Angelou Jeg står i ‘Mobile Repair’ i Stengade i Helsingør. Jeg er i gang med at få lavet min gamle Iphone, så min søn kan få glæde af den. Det er fredag d. 2. september 2016. I dag er solen hvid. … Continue reading 21. Sandheden husker man

20. Vores sommer

– Hvor mange dage har vi tilbage, far? Min søn ser spørgende på mig. For et øjeblik siden løb han ubekymret rundt i haven foran sommerhuset, men det er tydeligt, at han pludselig er blevet bevidst om, at vores ferie har en udløbsdato.  – Vi har fredag, lørdag og søndag, siger jeg og tegner på … Continue reading 20. Vores sommer

19. ‘De har klippet dig ud af alle billederne, far’

Jeg venter i stuen. Det er onsdag og min søn har fået lov til selv at gå hjem fra skole – sammen med sin bedste ven, som han hver anden onsdag har en fast legeaftale med. Min søn ser ikke sine venner, når han er hos sin mor. Og derfor er behovet for at lege, … Continue reading 19. ‘De har klippet dig ud af alle billederne, far’

18. TAK af hjertet

Midsommeren er over os – ikke kun når solen skinner, men også i skumringen. Jeg sidder i min bil og er på vej hjem. Den samme vej, som jeg har kørt langt flere gange, end jeg kan huske. Nu, hvor det hele er slut, føler jeg mig alene. Freden er forsvundet og sammen med den … Continue reading 18. TAK af hjertet

17. Helsingør Dagblad: Michael Hjelvang takker af

I morgen bringer Helsingør Dagblad denne artikel om min reception på torsdag, min bog og om livet som selvstændig. Du kan allerede nu læse med her på bloggen: Afskedsreception: Michael Hjelvang takker af Torsdag d. 23. juni mellem kl. 14 og 16 afholder Michael Hjelvang afskedsreception i det nye bilhus på HC. Ørstedsvej 10 i … Continue reading 17. Helsingør Dagblad: Michael Hjelvang takker af

16. Et loginforsøg blev forhindret

– Mon du har forsøgt at logge på min mail? – spørger juristen.   – Nej, siger jeg. Hvorfor?  – Jeg har fået en besked om, at nogen i Espergærde har, svarer kvindestemmen.  Jeg sidder i min stue og taler i telefon med en af de jurister, der hjælper mig. Foran mig ligger dagens avis, som jeg … Continue reading 16. Et loginforsøg blev forhindret

15. Afskedsreception

Torsdag d. 23. juni mellem kl. 14 og 16 afholder jeg afskedsreception i det nye bilhus på HC. Ørstedsvej 10 i Helsingør.   Da jeg på årets sidste forårsdag – d. 31. marts 2016 – går ind på min chefs kontor, er det med bankende hjerte. Med mig i hånden har jeg en opsigelse. I 13 … Continue reading 15. Afskedsreception

14. Det sidste farvel

Tirsdag d. 10. maj om formiddagen døde min elskede morfar. Han blev 92 år. Det er en dag, jeg altid har frygtet. Dagen hvor min morfar hilste denne verden farvel. Og tabet af det største hovedvidne til mit liv, slår mig i bogstavelig forstand i gulvet. Jeg kender ikke verden uden min morfar. Kender ikke … Continue reading 14. Det sidste farvel

13. Man gør et barn fortræd

Min søn kommer i klemme i skolen. Sommerferien bringes i fare. Jeg formenes adgang til fodboldklubben. Igen. Og jeg pålægges udelukkende at kommunikere med en anonym ‘overleveringsmail’ på skiftedage, da jeg anklages for at udsætte min søns mor for chikane. Alt sammen på under en uge. Eller sagt på en anden måde. Prøvestenen for menneskets virkelige karakter … Continue reading 13. Man gør et barn fortræd

12. Opsigelse

Kære morfar Det er farligt at have været lykkelig. Man kan ikke tilintetgøre erindringen om det, man har oplevet. (Kerstin Ekman, Mordets Praksis.) Du plantede den i mig. Lykken. Fodboldkampe med dig på sidelinjen. Tryghed, når jeg skulle sove. Gåture med din hånd i min. Oplevelsen af at have en far. Et menneske der altid er … Continue reading 12. Opsigelse

11. Man binder os på mund og hånd

Skiftende skyer drager hen over forårets høje himmel. Jeg har lige afleveret min søn i skolen og står nu og ser ud i min have. Et par gråspurve. Intet andet. Efter den seneste samværsafgørelse i Statsforvaltningen har en ro sænket sig. En blød tryghed. Over min søn. Og over mig. Det er torsdag d. 14. april … Continue reading 11. Man binder os på mund og hånd

10. Den største sejr i tre år

Jeg står i mit vaskerum og lægger tøj sammen. Sorterer. Rydder op og rydder ud. Solen skinner ind gennem vinduet foran mig og millioner af støvpartikler svæver i firkanter af lys; vægtløse, levende, som om alting, her og nu, er ligegyldigt. Jeg har valgt at holde ferie i hele april måned for at hellige mig min … Continue reading 10. Den største sejr i tre år

9. Man kan leve med en tavs sorg længe

Man kan leve med en tavs sorg meget længe. Men til sidst smelter den. Og åbner munden. Jeg sidder i min stol. Alene. Prøver at samle tankerne om en amerikansk tv-serie. Sons of Anarchy. Om en ung mands kamp for at finde balancen i livet. Følger med i serien uden  at registrere handlingen. Ved ikke … Continue reading 9. Man kan leve med en tavs sorg længe

8. Forældrefremmedgørelse

Jeg ligger med dynen trukket op over hovedet. Forsøger i et flygtigt øjeblik at lukke verden ude. Det er fredag d. 26. februar 2016. Og jeg har i dag været hos min psykolog. Et besøg der vanen tro føles mere energikrævende end et maratonløb.  Vi har talt om den grønne ring. Psykologiens billede på et sted, der føles rart at … Continue reading 8. Forældrefremmedgørelse

7. I dag er en gave

Døren lukker sig bag min søn. De næste 58 minutter har han bolden. Mine håndflader føles klamme og jeg mærker et jag i brystet. Det her er en kamp, hvor jeg intet kan gøre. Tal fra hjertet, min dreng. Jeg ser på min hånd og tænker strengt, at den skal løfte sig og tage koppen, … Continue reading 7. I dag er en gave

6. Ny bog om mine oplevelser fra Skilsmisse-Danmark

Ser du stjernerne, far – Når jeg ser på stjernerne, tænker jeg på dig, far. Og så er det som om, vi alligevel er sammen. Også når vi ikke er sammen. Og hvis der er skyer, så ser jeg bare på gadelygterne i stedet. Gennem lang tid har jeg haft et ønske om at samle … Continue reading 6. Ny bog om mine oplevelser fra Skilsmisse-Danmark

5. Jagten 

Fyr ham omgående! Han kan ikke være fodboldtræner for et hold mindreårige drenge. Det er uforsvarligt. Og ubehageligt.  Jeg er på vej hjem fra et fodboldstævne i Humlebæk. Det er lørdag d. 6. september 2014. Dagen efter min søns 7 års fødselsdag. Solen skinner. Og jeg sidder alene i bilen – fordybet i egne tanker. Jeg har … Continue reading 5. Jagten 

4. Gode nyheder

Det er d. 18. januar 2016 og kl. er 11.58. Min telefon ringer. Jeg kan se på displayet, at det er én af de jurister, der hjælper mig: – Det er Michael Hjelvang. Stemmen i telefonen lyder glad: – Jeg har gode nyheder til dig, Michael. Der er lige kommet et brev fra Statsforvaltningen. De har … Continue reading 4. Gode nyheder

3. Psykopat

Vi er flere der gennem de sidste 5 år har kendt Michael og hans familie. Michael har ødelagt sin familie på grund af, at han er psykopat. Du kan endnu nå at flygte før det er for sent.  Sådan skriver en anonym afsender under navnet ‘Feministerne’ i et brev til min eks-kæreste d. 27. maj 2013. … Continue reading 3. Psykopat

2. Skiftedag

Lige hjem, far  Jeg går rundt om mig selv. Distræt. Åbner køleskabet. Står og kikker lidt. Lukker det igen. Mit hjerte hamrer afsted. “Hvordan mon min søn har det?” Det er 11 dage siden, jeg har set ham. 11 dage hvor jeg ikke har været der, når han vågner om morgenen. Og 11 dage hvor jeg ikke … Continue reading 2. Skiftedag

1. Langebro

Her midt på Langebro går jeg – en 40 årig mand i mit livs kaos. Jeg tudbrøler. Det er en kold vind, der rammer mig. Bidende. Ubarmhjertig. Jeg flakker rundt uden mål og retning. Og ude af stand til at mærke mine ben. En tilskuer i mit eget liv. Det er ikke mig, der går … Continue reading 1. Langebro