Når mor og far skal skilles, er børnene ofte de største tabere. Det gør et samlet folketing nu op med, og en ny skilsmisselov er derfor trådt i kraft (d. 1. april 2019). 

I Barnets Tarv er vi langt hen af vejen begejstrede for det nye system, som vi gennem de seneste år har arbejdet hårdt på at få implementeret. Først og fremmest sætter det nye system hensynet til barnets trivsel først. Videre er også den nye børneenhed og det digitale læringsforløb ‘Samarbejde efter skilsmisse’ (se mere nedenfor) positive elementer, som er værd at fremhæve. Men der er også plads til forbedringer. Det er vores erfaring i Barnets Tarv, at en børnesamtale og en samtale med forældrene i de konfliktfyldte sager ofte ikke er nok til at belyse sagen tilstrækkeligt, og vi havde derfor gerne set, at man i denne type sager lagde højere vægt på forældrekompetenceundersøgelser. Endelig får domstolene med det nye system en stor og vigtig opgave, og vi i Barnets Tarv spændte på, om der følger de fornødne ressourcer med, så de kan løfte opgaven. 

Nedenfor har vi samlet en oversigt over de vigtigste ændringer i skilsmissesystemet: 

I det gamle skilsmissesystem har mange børn følt sig som de største tabere. Eksempelvis er mange børn ikke blevet hørt, og de børn, der er blevet hørt, har ofte følt, at der ikke blev lyttet til, hvad de sagde. Derfor er det med det nye skilsmissesystem blevet oprettet en ny børneenhed, som skal sikre, at børnene bliver hørt i processen. Her vil der løbende blive afholdt samtaler med børnene, som også vil få tilknyttet en fast kontaktperson.

5. Slut med lynskilsmisser 

Hvis du var enig med din partner om en skilsmisse, har du indtil nu kunne blive skilt på få minutter. Men for par med børn under 18 år, er det nu slut med de hurtige skilsmisser. I stedet indføres der en refleksionsperiode på tre måneder. Perioden skal give forældrene tid til eftertanke og til at få rådgivning i Familieretshuset.

6. Samarbejde efter skilsmisse (SES)

Forældre – der vil skilles – skal i løbet af den tre måneder lange refleksionsperiode tage en test og et digitalt kursus ‘Samarbejde efter skilsmisse’ (SES). 

Kurset er en samling af viden og værktøjer, som hjælper par med at håndtere de forandringer og udfordringer som ofte følger i kølvandet på en skilsmisse.

Hvis forløbet ikke gennemføres, kan parret ikke blive skilt.

Prøv selv testen her

7. Delt bopæl 

Det nye skilsmissesystem forsøger at tage hånd om den konflikt, der kan ligge i, at forældrene allerede fra start skal tage stilling til, hvem der skal have bopælen på barnet. Som noget nyt har barnet nu automatisk delt bopæl de første tre måneder – med mindre andet aftales. I de tre måneder kan du indlede en sag om samvær ved Familieretshuset, men ikke en sag om bopæl.

Her kan du sammenligne forløbet i det nye system med det gamle: 

Grafik: Barnets Tarv

Ny skilsmisseaftale sætter hensynet til barnets tarv først. De positive elementer er i flertal. Men der er plads til forbedringer. 

Foto: Barnets Tarv

Et møjsommeligt tovtrækkeri. Ultimative krav. Og uventede stopklodser. Fødslen har været hård, men efter mere end halvandet års forhandlinger på Christiansborg, kunne børne- og socialminister, Mai Mercado, denne formiddag præsentere Danmarks nye skilsmissesystem.

I dag har vi et system, som næsten er designet til at sende forældre i konflikt med hinanden,” lød det fra børne- og socialministeren, Mai Mercado (K) ved præsentationen af aftalen. 

Et opgør med svindel, fusk og falske anklager 

Barnets Tarv har gennem de seneste mange måneder fulgt forhandlingerne tæt og er glade for at se, at der i den nye skilsmisseaftale efterstræbes bedre vilkår for de mange børn, der hvert år oplever, hvordan en skilsmisse kan ramme.

Jeg er glad for at se, at det nye system sætter barnet først, og at systemet lægger op til at tage bedre hånd om de børn, der havner i en konfliktfyldt skilsmisse,” siger direktør i Barnets Tarv, Michael Hjelvang. 

Med det nye skilsmissesystem indføres blandt andet en ny formålsparagraf i forældreansvarsloven, der slår fast, at alle afgørelser skal ske ud fra hensynet til barnets tarv. Videre indeholder det nye system også initiativer, der sikrer en bedre hjælp til børn i familier hvor misbrug, falske anklager og forsøg på helt at udelukke den ene forælder fra barnets liv, er en del af konflikten. 

Jeg håber, at det nye system får sat en effektiv stopper for de årelange sager, hvor børn bliver kastebold mellem myndighederne, hvor omfattende børnesagkyndige undersøgelser pludselig mister værdi og hvor det lønner sig at trække tiden. Og så er jeg glad for at se, at hensynet til barnets tarv nu bliver skrevet ind i lovgivningen,” siger Michael Hjelvang. 

God idé at nedlægge Statsforvaltningen 

Hvis du i dag skal skilles, og hvis du ikke kan nå til enighed med dit barns mor eller far om, hvem der skal have barnet, kan sagen hurtigt blive trukket i langdrag. Det sker blandt andet fordi, sagen både kan blive behandlet i Statsforvaltningen og i domstolssystemet, men med den nye skilsmisseaftale bliver der nu sat en stopper for de forskellige indgange til systemet. I aftalen, som samtlige af Folketingets partier har indgået, er et af hovedpunkterne nemlig, at Statsforvaltningen afskaffes og erstattes med en ny myndighed kaldet Familieretshuset. Et tiltag, som Barnets Tarv bakker op om: 

“Mange af de mødre og fædre, der henvender sig til os for at få hjælp i forbindelse med en skilsmisse, oplever, at vanskelighederne opstår i Statsforvaltningen – når sagen bliver sendt fra én myndighed til en anden og her vil det klart være en fordel at fokusere forløbene. Dog er det samtidig vigtigt at tilføje, at den nye myndighed – Familieretshuset – ikke må komme til i praksis at udfylde den samme rolle, som Statsforvaltningen gør i det nuværende system,” siger jurist i Barnets Tarv, Mette Kathrine Larsen. 

I Familieretshuset vil der blive foretaget en screening, hvor sagerne inddeles i tre spor. Grøn er de enkle sager, gul de mindre enkle, og rød de højkonfliktfyldte sager. Aftaleparterne forventer cirka 60.000 grønne, cirka 30.000 gule og cirka 7.000 røde sager om året. 

Den tidlige screening af familiesager og inddeling i forskellige sagsbehandlingsspor – grøn, rød og gul – kan være med til at sikre den nødvendige fleksibilitet, så familierne fra start bliver mødt, hvor de er og vi ser i Barnets Tarv, sammen med den række af dygtige advokater, vi samarbejder med, frem til at hjælpe børn, mødre og fædre, uanset hvilket spor, de skal navigere i,” siger Mette Kathrine Larsen. 

Plads til forbedringer 

Til trods for de mange gode initiativer er der stadig plads til forbedringer. Specielt når konflikterne tager fart, er det vigtigt, at systemet sætter barnets tarv i centrum. Her tildeler det nye system domstolene en helt central rolle, og det kan give anledning til bekymring:

Domstolene påtager sig et stort ansvar. De har lovet, at de kan løfte det. Det vil vi i Barnets Tarv holde øje med,” siger Mette Kathrine Larsen. 

Syv fakta om det nye skilsmissesystem

Familieretshuset
Familieretshuset erstatter Statsforvaltningen og bliver den nye og eneste administrative indgang til systemet. Det er her screeningen af sagerne finder sted og inddeles i rød, gul og grøn.

Familieretten
De komplekste skilsmissesager kommer til at ligge i familieretten – det er sager, hvor konflikten mellem forældrene er så stor, at der er brug for rettens indblanding. 

Delt børnecheck og bopæl
Det nye system skal sikre, at forældrene kan være forældre på lige fod. Derfor skal forældre med fælles forældremyndighed som udgangspunkt modtage halvdelen af børnechecken hver. Derudover skal forældrene – hvis de er enige om det – have mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig.

Børneenheden
Børneendheden skal sikre, at skilmissesagerne alid tager udgangspunkt i barnets behov, og at børnene bliver inddraget og deres perspektiv bliver hørt. Det bliver skrevet ind i loven, at hensynet til barnet skal vægtes højest.

Fodgedafhentninger
Ingen børn skal fremover hentes af fogeden, når aftaler om samvær ikke overholdes. Denne opgave ligger nu hos familieretten.

Rådgivning til forældre
Forældre tilbydes rådgivning i den såkaldre reflektionsperiode og samtidig skal forældrene gemmeføre et digitalt forløb, der blandt andet klæder dem på til at tage hensyn til barnet.

Separationsperiode genindføres
Der  bliver genindført en separationsperiode, som fremover kommer til at være på tre måneder. I separationsperioden tilbydes både børn og forældre rådgivning. Forældrene kan få rådgivning i, hvad bruddet betyder for børnene. 

Sene nattetimer. Maratonmøder. Og stakkevis af sammenkrøllede papirer. Efter godt en uge med intensiv idéudvikling og research er Barnets Tarv nu klar til at fremlægge en plan for, hvordan virksomheden skræddersyes til regeringens udspil omkring sammensætningen af et nyt skilsmissesystem. Selvom der indtil videre “kun” er tale om et udspil, er meldingerne fra socialordførerne på Christiansborg, at udspillet kommer til at glide direkte gennem Folketingets behandling, hvorfor Barnets Tarv har valgt at sadle hurtigt og at udnytte den smidighed, der ofte følger en mindre virksomhed, således at Barnets Tarv nu bliver tilpasset den seneste udvikling på skilsmisseområdet.

Udspillet, der tirsdag d. 20. juni blev præsenteret af børne- og socialminister, Mai Mercado (K), gør grundlæggende op med den nuværende fordeling af sager efter sagstype. Som det er nu, starter alle sager i Statsforvaltningen. Kan forældrene ikke blive enige om bopælen og/eller forældremyndigheden, ryger sagerne videre til retten, hvor en dommer har kompetence til at træffe afgørelse, mens samværssagerne afgøres i Statsforvaltningen. Med regeringens nye udspil lægges der op til, at sagerne i stedet skal screenes – efter trafiklysmodellen grøn, gul og rød – alt efter, hvor højt konfliktniveauet er. Tanken er, at Statsforvaltningen helt skal nedlægges og at der i stedet oprettes en ny instans, et Familieretshus, hvor blandt andet en ny børneenhed vil have hjemme og hvor screeningerne foretages. Videre oprettes også en Familieret, som bliver en del af byretterne. Idéen bag screeningerne er, at de tungeste af sagerne (de røde) skal afgøres af en dommer i Familieretten, mens de grønne og gule bliver behandlet i Familieretshuset.

Grafik: Barnets Tarv

Et opgør med et sendrægtigt system eller en potentiel katastrofe 

Regeringens forslag har fået en blandet modtagelse og gennem den seneste uge, er der i kølvandet fulgt en massiv debat. På den ene side står blandt andre Børns Vilkår, Danske Familieadvokater, Mødrehjælpen og Foreningen Far, som alle giver udspillet rosende ord med på vejen, og på den anden side står Dommerfuldmægtigforeningen og Hvert 3. Barn, der mener, at regeringens forslag reelt har gjort skilsmissefamiliernes virkelighed markant mere besværlig.

I Barnets Tarv mener vi, at udspillet på papiret virker godt, idet fokus bliver flyttet fra forældres ret til børn til børns ret til to forældre. Særligt hæfter vi os ved én ting: Hvis de gode intentioner om et børnehus bliver kanaliseret ud i virkeligheden, ser det ud til, at der kommer øget fokus på skilsmissebørnenes trivsel, og det er en stor sejr for de mange børn, der hvert år mærker, hvad det vil sige, når én familie bliver til to. En forudsætning for at udspillet kommer til at virke lige så godt i virkeligheden som papiret er dog, at der kommer de rette faglige kompetencer ind. Det er ikke gjort med at skifte skiltet på døren ud i Statsforvaltningen. Familieretshuset skal kunne trække på psykologer i højere grad end i dag og på misbrugskonsulenter. De kompetencer findes ikke i høj nok grad i dag i Statsforvaltningen. 

Det fremgår af udspillet, at der årligt behandles omkring 100.000 familieretlige sager i Danmark, og cirka hvert tredje barn oplever, at forældrene går fra hinanden. I op mod 10 procent af sagerne er der tale om konflikter, hvor børnene er særligt udsatte. De cirka 7000 komplekse sager, hvor der er risiko for konflikt og sociale problemer som misbrug og vold, skal afgøres af en dommer i Familieretten. Og i forhold til netop dommerne mener vi i Barnets Tarv, at man bør give dem en særlig uddannelse, så de bliver bedre rustet til at vurdere mennesker på en anden måde end i kriminalsager og så de får de rette kompetencer til at spotte psykisk vold. Videre deler vi Hvert 3. Barns bekymring for, hvor vidt der vil være dommere nok til at behandle de mange røde sager. Sker det ikke, vil vi desværre kunne forvente lange sagsbehandlingstider, der i sidste instans stort set altid ender med at ramme dem, systemet søger at beskytte – nemlig børnene. 

Fuld forældremyndighed 

I forhold til min egen sag må det antages, at det nye skilsmisseudspil – såfremt det bliver en realitet – vil have en positiv indvirkning på sagens videre forløb. Noget af det der i min sag har været problematisk, er, at min søn mange gange har skullet gennem nye undersøgelser og at han har skullet tale med nye voksne – samtidig med, at han hos sin mor har befundet sig i et konfliktfyldt farvand. Problemet er, når der skæres helt ind til benet, at det nuværende system har en slagside, hvor det ofte ender med at belønne den forælder, der trækker sagsbehandlingstiden og som retter alvorlige anklager mod den anden. I min sag har min søns mor, ved at anklage mig for såvel fysisk som psykisk vold, fået tildelt den fulde forældremyndighed, hvorefter hun pure har nægtet at samarbejde. Det må antages, at hun med det nye skilsmissesystem formentlig vil blive afskåret fra igen at spille de samme kort. Sagen vil angiveligt med det samme blive kategoriseret som rød, og som følge heraf vil den ryge direkte i Familieretten, hvilket betyder, at min søns mor vil blive afskåret fra at trække tiden i et forsøg på at skabe forældrefremmedgørelse. Videre må det antages, at der – såfremt Familieretten er udstyret med det rette antal dommere og såfremt dommerne er rustede til at tackle sagerne, herunder at spotte psykisk sygdom og misbrug – relativt hurtigt vil kunne træffes afgørelse om, at bopælen og den fulde forældremyndighed skal tilfalde den forælder, der er bedst egent til at sikre barnets kontakt til begge forældre – og her peger en omfattende børnesagkyndig undersøgelse på barnets far. I forhold til fordelingen af samværet, kan det svært at spå om, hvor mange dage en dommer vil ende med at vurdere, at min søn skal være sammen med sin mor. Men eftersom det nye system lægger op til at flytte fokus fra forældrenes ret til barnet til barnets ret til to forældre, er det mit håb, at man vil lytte til min søns behov, som i skrivende stund er at være lige meget sammen med begge sine forældre. 

Videre skal det bemærkes, at jeg ikke har de samme dårlige erfaringer med Statsforvaltningen, som jeg ved, at mange andre børn og forældre har. Derimod har jeg en oplevelse af, at det er domstolssystemet samt de to spor, hvori sagsbehandlingen har kørt, der i flere tilfælde har svigtet, og derfor kan jeg også inderst inde mærke en nagende bekymring for, at domstolene i fremtiden (såfremt regeringens udspil bliver en realitet) udelukkende vil komme til at behandle en sag som min. Jeg er bevidst om, at jeg er nødt til at se ud over min egen sag og på de store perspektiver, og det er min oplevelse (under forudsætning af at de relevante ressourcer bliver tilføjet det nye system), at domstolssystemet vil være den rette myndighed til at behandle de komplekse sager. 

Tirsdag d. 20. juni 2017 præsenterede børne- og socialminister, Mai Mercado (K), et nyt skilsmissesystem, der grundlæggende gør op med den nuværende fordeling af sager efter sagstype. Som det er nu, starter alle sager i Statsforvaltningen. Kan forældrene ikke blive enige om bopælen og/eller forældremyndigheden, ryger sagerne videre til retten, hvor en dommer har kompetence til at træffe afgørelse, mens samværssagerne afgøres i Statsforvaltningen. Med regeringens nye udspil lægges der op til, at sagerne i stedet skal screenes – efter trafiklysmodellen grøn, gul og rød – alt efter, hvor højt konfliktniveauet er. Tanken er, at Statsforvaltningen helt skal nedlægges og at der i stedet oprettes en ny instans, et Familieretshus, hvor blandt andet en ny børneenhed vil have hjemme og hvor screeningerne foretages. Videre oprettes også en Familieret, som bliver en del af byretterne. Idéen bag screeningerne er, at de tungeste af sagerne (de røde) skal afgøres af en dommer i Familieretten, mens de grønne og gule bliver behandlet i Familieretshuset.

Regeringens forslag deler vandene. På den ene side står blandt andre Børns Vilkår, Danske Familieadvokater, Mødrehjælpen og Foreningen Far, som alle giver udspillet rosende ord med på vejen, og på den anden side står Dommerfuldmægtigforeningen og Hvert 3. Barn, der mener, at regeringens forslag reelt har gjort skilsmissefamiliernes virkelighed markant mere besværlig.

I Barnets Tarv mener vi, at udspillet på papiret virker godt, idet fokus bliver flyttet fra forældres ret til børn til børns ret til to forældre. Særligt hæfter vi os ved én ting: Hvis de gode intentioner om et børnehus bliver kanaliseret ud i virkeligheden, ser det ud til, at der kommer øget fokus på skilsmissebørnenes trivsel, og det er en stor sejr for de mange børn, der hvert år mærker, hvad det vil sige, når én familie bliver til to. En forudsætning for at udspillet kommer til at virke lige så godt i virkeligheden som på papiret, er dog, at der kommer de rette faglige kompetencer ind. Det er ikke gjort med at skifte skiltet på døren ud i Statsforvaltningen. Familieretshuset skal kunne trække på psykologer i højere grad end i dag og på misbrugskonsulenter. De kompetencer findes ikke i høj nok grad i dag i Statsforvaltningen.

Det fremgår af udspillet, at der årligt behandles omkring 100.000 familieretlige sager i Danmark, og cirka hvert tredje barn oplever, at forældrene går fra hinanden. I op mod 10 procent af sagerne er der tale om konflikter, hvor børnene er særligt udsatte. De cirka 7000 komplekse sager, hvor der er risiko for konflikt og sociale problemer som misbrug og vold, skal afgøres af en dommer i Familieretten. Og i forhold til netop dommerne mener vi i Barnets Tarv, at man bør give dem en særlig uddannelse, så de bliver bedre rustet til at vurdere mennesker på en anden måde end i kriminalsager og så de får de rette kompetencer til at spotte psykisk vold. Videre deler vi Hvert 3. Barns bekymring for, hvor vidt der vil være dommere nok til at behandle de mange røde sager. Sker det ikke, vil vi desværre kunne forvente lange sagsbehandlingstider, der i sidste instans stort set altid ender med at ramme dem, systemet søger at beskytte – nemlig børnene.

– Jeg er rystet.

I alt har 61 mennesker været inde over vores skilsmissesag – hvoraf 41 af dem er myndighedspersoner. Det er rigtig mange mennesker, der er stemplet ind og ud af min søns liv. Og ind og ud af en kompleks skilsmissesag. Ingen tager ansvar. Sagsmapperne bliver tykkere og tykkere. Og konsekvensen er en sag der – smækfyldt med fejl – cykler rundt i systemet. Havde det ikke været for de jurister, advokater og psykologer, der hjælper mig, så ved jeg ganske enkelt ikke, hvor min søn og jeg havde været i dag.

Løsningen må for mig at se være at samle børnesagerne ét sted – eksempelvis ved en familiedomstol. Én myndighed og én central koordinator i hver eneste sag. Socialminister Karen Ellemann har netop lanceret et større udspil på skilsmisseområdet. Og forhandlingerne er i gang på Christiansborg. Del og like meget gerne dette opslag, så vi kan få gjort landets politikere opmærksomme på, hvor galt det står til i Skilsmisse-Danmark.

Du kan læse mere om problematikken ved, at børnesagerne kontinuerligt skifter hænder via dette link:
En børnesag kan have 30 sagsbehandlere – men ingen løsning

TV 2 har bedt mig om at videreformidle dette budskab. Er du én af dem, der lige nu oplever, hvad det vil sige, når fogedretten kommer i spil i børnesager, kan jeg hermed opfordre dig til at tage kontakt til TV 2:

Kæmper du for dit barn i fogedretten? 

TV 2 søger nye medvirkende til en ny sæson af Dokumentarserien, Fogeden Kommer.

Har du lyst til at fortælle din historie? 

Det er en meget svær følelsesmæssig situation, at skulle i fogedretten, for at få afgjort en sag om samvær over sine børn. Det er en situation som mange danskere befinder sig i hver dag. Alligevel føler mange sig helt alene, når de skal videre efter et brud. 

Vi tror på, at åbenhed omkring sagerne i fogedretten kan hjælpe andre videre, både på et praktisk og et personligt plan. Og derfor har vi brug for din hjælp, så andre kan lære af din historie.

Alle sager har interesse. 

Det er vores mål, at din version af sagen bliver fortalt, men selvfølgelig også at den anden part i sagen kommer til orde. Vi er meget fokuserede på at beskytte børnene og lytter derfor til din vurdering i forhold til deres deltagelse. 

Har du noget på hjerte? Og vil du fortælle din historie åbent og ærligt?

SMS eller ring til : 25 63 63 35

E-mail: foged@tv2.dk

Vi ser frem til at høre fra dig til en uforpligtende snak – du er også velkommen til at ringe til os blot for at høre mere.

Venlig Hilsen

Redaktionen


Børns Vilkår har ved dette års Folkemøde på Bornholm, valgt at tage børnenes stemmer med. Emma Lee var skrækslagen for at sige noget, der var til den ene forælders fordel ved Børnesamtalen i Statsforvaltningen.

Af Michael Hjelvang, d. 19. juni 2016 

”Man kommer jo ind i det her triste lokale og skal tale med en person, som man ikke kender, om de mest personlige ting. Uden for døren venter forældrene, som har markante og vidt forskellige holdninger til, hvad der var det rigtige. Det var svært at sige ’det er det, jeg vil’, når man ligesom ved, hvad alle andre mener.” – siger 15-årige Emma Lee til Børns Vilkår. 

Emma Lees forældre blev skilt, da hun var et par år gammel. Skilsmissen udviklede sig til en kamp om samvær, der resulterede i 13 retssager. I løbet af den periode var Emma Lee til 2 eller 3 børnesamtaler i Statsforvaltningen, da hun var i alderen 7-9 år.

Du kan læse om min 8-årige søns børnesamtale i Statsforvaltningen her: 7. I dag er en gave

Og du kan læse resultatet af børnesamtalen: 8. Forældrefremmedgørelse

Alle sager om forældremyndighed, bopæl og samvær starter i Statsforvaltningen. Kan forældrene ikke nå til enighed, sendes forældremyndigheds- og bopælssagerne i retten, mens samværssagerne afgøres i Statsforvaltningen. Når Statsforvaltningen skal behandle en børnesag, kan barnet i sjældne tilfælde blive indkaldt til en børnesamtale. Eksempelvis blev børnene i 2013 kun hørt i knap 10 procent af sagerne. 

Du kan læse mere her: Børn bliver sjældent hørt i skilsmissesager

Børnesamtalen er blandt andet barnets mulighed for at fortælle om sine oplevelser og komme med sine ønsker til, hvordan tingene skal være, nu hvor forældrene ikke kan blive enige.

”Jeg var vildt bange for, at det, jeg sagde kunne påvirke situationen og vippe til den ene forælders fordel. Derfor forsøgte jeg at svare så neutralt, jeg overhovedet kunne. Normalt har jeg ikke svært ved at tale med folk, jeg ikke kender. Men det var mærkeligt at sidde over for en dame, jeg aldrig har mødt før, og tale om personlige ting, der var afgørende for mig og min familie,” forklarer Emma, der også hæfter sig ved, at omgivelserne var meget lidt børnevenlige. 

”Stemningen var kold og kedelig. Der var hvide vægge og et bord. Det var ligesom et voksent mødelokale,” – siger Emma Lee til Børns Vilkår. 

Du kan læse hele artiklen om Emma Lee her

Børns Vilkår er i år afsender af tre debatter. En debat omkring hvordan skilsmisser gøres mere børnevenlige, en debat om, hvordan børn og unge kan få oprejsning efter myndighedssvigt, og endelig en debat omkring børns trivsel i skolerne.

Hundredvis af landets familieadvokater er allerede informeret om, at alle børnesager kan være på vej på vej ind under Statsforvaltningens vinger. Bekymrende, – mener flere af familieadvokaterne. 

Af Michael Hjelvang d. 2. juni 2016 

Der verserer lige nu et rygte om, at familieretten muligvis skal samles under Statsforvaltningen. Det vil sige at også alle sager om forældremyndighed og bopæl skal afgøres i Statsforvaltningen – og ikke som det er nu – i retten. 

Rygtet går på, at der snarest vil blive fremsat et lovforslag om at samle de familieretlige sager i Statsforvaltningen. Om det er alt man samler, – eksempelvis også skiftesager, vides endnu ikke. 

Mange af landets familieadvokater er allerede informeret om det potentielt kommende forslag – et forslag der hos flere advokater vækker stærk bekymring. For det første er det i advokaternes optik i strid med alle grundlæggende retsgrundsætninger. Vi har et princip om, at den dømmende og den lovgivende magt er adskilt fra hinanden og et princip om frie uafhængige dommere. Videre er der i Statsforvaltningen ikke nogen mulighed for at søge om fri proces, hvilket ifølge advokaterne vil kunne medføre en social slagside, som er direkte i strid med menneskerettighedernes regler om ‘fair trial’. 

Historien vil løbende blive opdateret her på siden.