{"id":423,"date":"2016-02-22T12:45:04","date_gmt":"2016-02-22T12:45:04","guid":{"rendered":"http:\/\/barnetstarv.com\/?p=423"},"modified":"2016-02-22T12:45:04","modified_gmt":"2016-02-22T12:45:04","slug":"7-i-dag-er-en-gave","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/","title":{"rendered":"7. I dag er en gave"},"content":{"rendered":"

D\u00f8ren lukker sig bag min s\u00f8n. De n\u00e6ste 58 minutter har han bolden. Mine h\u00e5ndflader f\u00f8les klamme og jeg m\u00e6rker et jag i brystet. Det her er en kamp, hvor jeg intet kan g\u00f8re. Tal fra hjertet, min dreng.<\/i><\/span><\/p>\n

Jeg ser p\u00e5 min h\u00e5nd og t\u00e6nker strengt, at den skal l\u00f8fte sig og tage koppen, mens kaffen stadig er varm. Men den vil ikke. Den g\u00f8r det ikke. Det er en m\u00e6rkelig slaphed. Forst\u00e5r den ikke.<\/span><\/p>\n

Det er torsdag d. 18. februar 2016 og klokken er lidt over 12. Jeg befinder mig i et ventev\u00e6relse i Statsforvaltningen p\u00e5 Ellebjergvej i K\u00f8benhavn, hvor min s\u00f8n lige nu er\u00a0til en b\u00f8rnesamtale.\u00a0<\/span><\/p>\n

B\u00f8rnene r\u00e6kker ud \u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

Farverne i ventev\u00e6relset er triste og lyset har sv\u00e6rt ved at tr\u00e6nge igennem. Omkring mig sidder mennesker med fjerne ansigtsudtryk. Alle optaget af deres egen fort\u00e6lling. Det f\u00f8les som om, at vi her i ventev\u00e6relset deler mange af de samme f\u00f8lelser. Angst. Sorg. Magtesl\u00f8shed. Men ingen evner at r\u00e6kke ud. Af de voksne, i hvert fald. Et enkelt lyspunkt sv\u00e6ver nemlig i lokalet rundt\u00a0– som meldingerne om en god nyhed – midt i kaos. B\u00f8rnenes legeomr\u00e5de. Det er som om, legen giver b\u00f8rnene en ro. Og den giver de mange for\u00e6ldre, der ikke kan samle tankerne om en avis eller et blad, noget af fokusere p\u00e5. Og b\u00f8rnene, ja de r\u00e6kker ud. Til hinanden og til de konfliktramte voksne.\u00a0<\/span><\/p>\n

‘Vi er her nu – men Statsforvaltningen er lukket’\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

Vi ankommer til Statsforvaltningen i god tid. Samtalen skal finde sted kl. 12 og for en uges tid siden fik jeg p\u00e5bud fra modparten\u00a0om, at vores s\u00f8n skal m\u00f8des med en bisidder fra B\u00f8rns Vilk\u00e5r kl. 11.45. Elles vil man mods\u00e6tte sig samtalen. Jeg har et rigtig godt samarbejde med B\u00f8rns Vilk\u00e5r og for min skyld kunne min s\u00f8n f\u00e5 alle de bisiddere med, man overhovedet kan forestille sig – s\u00e5 l\u00e6nge det er hans behov. Jeg kunne ikke dr\u00f8mme om at mods\u00e6tte mig hverken en bisidder eller en b\u00f8rnesamtale, men jeg undrer mig over, hvor alle nuancerne blev af. Jeg f\u00f8ler, at jeg gang p\u00e5 gang bliver pr\u00e6senteret et sort\/hvidt verdensbillede – hvor der i k\u00f8lvandet altid f\u00f8lger en r\u00e6kke ultimative krav og p\u00e5bud. En underlig magtkamp der \u00f8jensynligt handler om at f\u00e5 mig til at f\u00f8le mig lille, – frem for at f\u00e5 vores s\u00f8n til at f\u00f8le sig elsket. Det besynderlige er, at modparten k\u00e6mper med sig selv. N\u00e5r det g\u00e6lder min s\u00f8n, b\u00e6rer jeg ikke nogen v\u00e5ben – andet end m\u00e5ske det st\u00e6rkeste af dem alle. K\u00e6rligheden.\u00a0<\/span><\/p>\n

Da vi tidligere i dag k\u00f8rer ind p\u00e5 parkeringspladsen foran Statsforvaltningen, ser vi, at der st\u00e5r en klump af mennesker og venter. Statsforvaltningen \u00e5bner f\u00f8rst kl. 12.00. Jeg m\u00e6rker, hvordan min puls stiger. Og hvordan min tolerance over for det uforudsete, er lavere, end den plejer. Jeg har jo lovet at m\u00f8des med bisidderen kl. 11.45. Og hvis min s\u00f8n og jeg ikke er der, ved jeg, at det vil blive brugt imod mig. Omvendt f\u00f8ler jeg heller ikke, at jeg kan byde min s\u00f8n, at skulle m\u00f8des med en bisidder p\u00e5 en kold parkeringsplads. Jeg ser p\u00e5 min s\u00f8n. Heldigvis ligger Statsforvaltningen lige skr\u00e5t over for Valby Stadion og min s\u00f8n er helt opslugt af den store tribune med dertilh\u00f8rende baner.\u00a0<\/span><\/p>\n

Hurtigt ringer jeg op til en af de jurister, der hj\u00e6lper mig. Telefonen bliver taget med det samme:\u00a0<\/span><\/p>\n

– Vi er her nu – men Statsforvaltningen er lukket.<\/i><\/span><\/p>\n

Mens jeg taler, l\u00f8ber en film gennem mit hoved, hvor jeg i sm\u00e5 hurtige sekvenser ser de mange ting, jeg vil kunne blive beskyldt for, hvis det ikke lykkes at finde bisidderen. Og i\u00a0k\u00f8lvandet p\u00e5 den indre spillefilm kommer\u00a0angsten. Angsten for at miste min s\u00f8n. Angsten for at\u00a0han ikke kan have mig n\u00e6r, n\u00e5r han har brug for det. Og i det omfang han selv \u00f8nsker. Selv har jeg med \u00e5rene l\u00e6rt at takle den angst, der kan blusse op fra hvor som helst og knuse sindsroen. Med \u00e5rene er der kommet en t\u00e5lmodighed. Jeg kan nu ride stormen af. Vente. Stole p\u00e5 at solen kommer og br\u00e6nder koldsveden v\u00e6k. Men min s\u00f8n – angsten hos ham – jeg kan ikke udst\u00e5 tanken om, at han skal m\u00f8de den alene. Uforberedt.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Bare hold dig til. Det er godt, at I er kommet i god tid. Rigtig godt. Og bisidderen m\u00e5 jo v\u00e6re et sted blandt de ventende mennesker. Det skal nok g\u00e5, Michael. Bare husk p\u00e5 de ting, vi snakkede om i g\u00e5r. Bisidderen er der for at hj\u00e6lpe din s\u00f8n. S\u00e5 snart Statsforvaltningen \u00e5bner, melder du Jeres ankomst og s\u00e5 finder du hurtigt bisidderen. Eller hun finder Jer.\u00a0<\/i><\/span><\/p>\n

Jeg kan m\u00e6rke, at min vejrtr\u00e6kning bliver mere rolig, mens jeg lytter til stemmen. Selvf\u00f8lgelig. B\u00f8rns Vilk\u00e5r er der for at hj\u00e6lpe min s\u00f8n. Og jeg har fuld tillid til Statsforvaltningen, hvor jeg altid har f\u00f8lt mig godt behandlet og h\u00f8rt.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"BLOG<\/span><\/p>\n

Samtalen afsluttes efter et par minutter. Min s\u00f8n har intet h\u00f8rt. Han er fortsat opslugt af det store fodboldanl\u00e6g. Og hele morgenen har han virket glad og i balance. Han startede dagen med at s\u00e6tte en stor stak hjemmelavede pandekager til livs. Og i bilen p\u00e5 vej hertil har han uafbrudt snakket om, hvor meget han gl\u00e6der sig til, at vi i dag skal bowle. Jeg ser p\u00e5 ham og slipper for en stund bekymringerne. Sammen betragter vi Valby Stadion. Og sammen lever vi os ind i en verden og et f\u00e6llesskab, som man skal kende, for at forst\u00e5. Jeg stikker min s\u00f8n et smil. Det skal nok g\u00e5.\u00a0<\/span><\/p>\n

‘Vi er alle ens’<\/strong><\/span><\/p>\n

Da Statsforvaltningen endelig kl. 12. \u00e5bner, finder vi hurtigt bisidderen.\u00a0Min s\u00f8n genkender hende med det samme. Hun har mellembrunt h\u00e5r, briller og et im\u00f8dekommende smil. \u00a0<\/span><\/p>\n

– Hej, siger hun. <\/em><\/span><\/p>\n

Jeg fornemmer en lettelse i hendes stemme.\u00a0Ogs\u00e5 hun\u00a0er forundret over, at vi skal\u00a0m\u00f8des kl. 11.45 p\u00e5 en dag,\u00a0hvor Statsforvaltningen f\u00f8rst \u00e5bner kl. 12.00.<\/span><\/p>\n

– Hej, siger jeg<\/em>.<\/span><\/p>\n

Og m\u00e6rker en klump i halsen. Jeg kan n\u00e6sten ikke b\u00e6re tanken om, at min s\u00f8n alligevel ikke ville\u00a0f\u00e5 lov til at blive h\u00f8rt – bare fordi hans far ikke kunne finde bisidderen. Og nu, hvor vi har fundet hende, kommer lettelsen i b\u00f8lger skyllende ind over mig.\u00a0<\/span><\/p>\n

Bisidderen fort\u00e6ller, at hun har v\u00e6ret ansat hos B\u00f8rns Vilk\u00e5r i fem \u00e5r. Ogs\u00e5 det g\u00f8r mig tryg. Jeg har et rigtig godt samarbejde med B\u00f8rns Vilk\u00e5r, som gennem tiden har st\u00e5et mig bi i mange sv\u00e6re situationer. Og da jeg m\u00e6rker, at ogs\u00e5 min s\u00f8n er tryg ved hende, melder jeg med lettet hjerte vores ankomst i receptionen – mens min s\u00f8n og bisidderen\u00a0g\u00e5r i gang med at\u00a0‘finde Holger’.<\/span><\/p>\n

I receptionen f\u00e5r jeg at vide, at vi alle tre skal ned til et andet venteomr\u00e5de, og p\u00e5 vej derned m\u00f8der vi tilf\u00e6ldigt den b\u00f8rnesagkyndige r\u00e5dgiver, der var med p\u00e5 det m\u00f8de, min advokat og jeg var til torsdag d. 29. oktober sidste \u00e5r. Hun er en m\u00f8rk dame med et varmt blik:\u00a0<\/span><\/p>\n

– Hej Michael!<\/i><\/span><\/p>\n

Jeg bliver glad for at se, at hun kan genkende mig. Og at hun med det samme husker mit navn. Hun m\u00e5 jo have haft et hav af sager siden vores m\u00f8de.<\/span><\/p>\n

– Nu skal jeg vise Jer vej ned til venteomr\u00e5det. Det er ikke mig, din s\u00f8n skal tale med i dag. Men jeg kan da lige\u00a0n\u00e5 at tilbyde dig en kop kaffe.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Da modparten ikke vil v\u00e6re i lokale med mig, blev der i efter\u00e5ret 2015 anmodet om separate m\u00f8der.\u00a0Det \u00f8nske valgte Statsforvaltningen at im\u00f8dese. Og modparten var derfor – torsdag d. 5. november – til et andet m\u00f8de. Grundet manglende ressourcer og tidspres, er det – helt uh\u00f8rt – en anden b\u00f8rnesagkyndig, der p\u00e5 d\u00e9t m\u00f8de deltager. Og jeg havde til det sidste h\u00e5bet p\u00e5, at min s\u00f8n skulle tale med den b\u00f8rnesagkyndige, jeg tidligere har talt med og set i \u00f8jnene. Ikke fordi jeg ikke stoler p\u00e5 Statsforvaltningen. For det g\u00f8r jeg. Men det er gr\u00e6nseoverskridende at skulle overlade sin s\u00f8n til et vildt fremmed menneske. Og ja, det ville det selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6re for modparten i den omvendte situation. Det vigtigste er og bliver derfor ogs\u00e5, at min s\u00f8n taler med en s\u00f8d og kompetent b\u00f8rnesagkyndig.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Jeg havde h\u00e5bet, at du skulle tale med min s\u00f8n. Men jeg er selvf\u00f8lgelig helt ok med, at det bliver \u00e9n af dine kolleger.<\/i><\/span><\/p>\n

– Vi er alle ens, smiler hun.\u00a0<\/i><\/span><\/p>\n

Og r\u00e6kker mig en kop kaffe.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Du kan tage det helt roligt.<\/i><\/span><\/p>\n

Kort tid efter bliver vi fulgt ind i det m\u00f8delokale, hvor min s\u00f8n skal til samtale. Han bliver glad for at se, at han\u00a0kan tegne. Den anden b\u00f8rnesagkyndige – som var med p\u00e5 modpartens m\u00f8de – virker til min store lettelse ogs\u00e5 b\u00e5de venlig og im\u00f8dekommende.\u00a0<\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n stikker\u00a0mig et sk\u00e6vt – men ogs\u00e5 et ‘jeg-er-okay smil’. Det er en sv\u00e6r situation for ham, men som han siger:<\/span><\/p>\n

– Jeg skal nok klare den, far.<\/i><\/span><\/p>\n

– Det ved jeg min skat. Du skal bare v\u00e6re dig selv. Mere kan ingen forlange.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Den gr\u00f8nne ring<\/strong><\/span><\/p>\n

Alene tilbage i ventev\u00e6relset fors\u00f8ger jeg at fokusere p\u00e5 den gr\u00f8nne ring. Det er en sproglig metafor og et billede, som min psykolog har l\u00e6rt mig at bruge. I den gr\u00f8nne ring befinder sig alt det gode og rare.\u00a0M\u00e5ske lidt lige som i Br\u00f8drene L\u00f8vehjerte – og fort\u00e6llingen om Nangijala. Det hj\u00e6lper, kan jeg m\u00e6rke, og denne gang lykkes det mig at f\u00e5 venstre h\u00e5nd til at lystre. Jeg r\u00e6kker ud efter den hvide kaffekop. Og smager p\u00e5 kaffen. Den smager godt – ikke mindst\u00a0fordi jeg har f\u00e5et den af en b\u00f8rnesagkyndig, der efter adskillige m\u00e5neder stadig kan huske min s\u00f8n og vores sag. \u00a0<\/span><\/p>\n

– Kan du hj\u00e6lpe mig? –\u00a0<\/i>sp\u00f8rger\u00a0en stemme lidt forsigtigt.\u00a0<\/span><\/p>\n

Der g\u00e5r et \u00f8jeblik, inden det g\u00e5r op for mig, at det er mig,\u00a0der bliver talt til. Foran mig st\u00e5r en lille pige. Hun betragter mig lidt genert. Og s\u00e5 kigger hun ned p\u00e5 et par tasker og en stor jakke, som ligger ved siden af hende.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg smiler. Og\u00a0s\u00e6tter kaffekoppen fra mig.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Selvf\u00f8lgelig, siger jeg.<\/em> <\/span><\/p>\n

Sammen g\u00e5r vi –\u00a0med hendes alt for store sportstaske, jakke og en gymnastikpose – over til hendes for\u00e6ldre,\u00a0som har travlt ved skranken. Jeg s\u00e6tter mig tilbage. Pigen ser p\u00e5 mig. Og s\u00e5 stikker hun mig et stort smil. <\/span><\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig, t\u00e6nker jeg. Det er jo for helvede d\u00e9t, det hele handler om – glade b\u00f8rn.<\/span><\/p>\n

\u00d8jeblikket der forsvinder\u00a0<\/b><\/span><\/p>\n

Man m\u00e5ler tid i forandring og i bev\u00e6gelse. Den tid det tager for et \u00e6g i gryden at blive kogt h\u00e5rdt. Den tid det tager for en perle at blive dannet i en musling. Eller den tid det tager jordens indre at danne kul. Forandring og bev\u00e6gelse.\u00a0\u00d8jeblikket der forsvinder. Det danske ord for \u00f8jeblik betyder den tid, det tager for \u00f8jet at \u00e5bne og at lukke sig. Ud af et ugentligt interval p\u00e5 14 dage, ser jeg lige nu min s\u00f8n i 5. De dage er ilende \u00f8jeblikke – for min s\u00f8n og for jeg. Og min s\u00f8n, der typisk fors\u00f8ger at str\u00e6kke tiden ud i tynde lag af st\u00e6rke oplevelser, bliver altid lige overrasket over hvor hurtigt vi igen er fremme ved skiftedagen.<\/span><\/p>\n

Men lige nu, mens jeg sidder i ventev\u00e6relset i Statsforvaltningen, f\u00f8les et minut omvendt som en evighed. Det er som om\u00a0magtesl\u00f8sheden – som et tungt anker – s\u00e6nker tidens hastighed. Jeg ville deltage i alle de retsm\u00f8der, samtaler og unders\u00f8gelser, der m\u00e5tte findes i verden,\u00a0hvis bare man ville sk\u00e5ne min s\u00f8n. <\/span><\/p>\n

Jeg kan m\u00e6rke, at mine tanker bliver tunge, og jeg pr\u00f8ver at flytte fokus.<\/span><\/p>\n

Forleden bes\u00f8gte vi \u00e9t af min s\u00f8ns favorit spisesteder. Pludselig rejser han sig og henter et flag, som han stiller p\u00e5 bordet mellem os.<\/span><\/p>\n

– Hvorfor s\u00e6tter du flag p\u00e5 bordet?<\/i><\/span><\/p>\n

– Fordi vi er sammen, far.\u00a0<\/i><\/span><\/p>\n

Jeg bliver r\u00f8rt og s\u00e6tter et flag mere p\u00e5 bordet.<\/span><\/p>\n

– Hvorfor to flag, far?<\/i><\/span><\/p>\n

– Fordi det er dejligt lige nu at v\u00e6re sammen med dig. Det nyder jeg.\u00a0<\/i><\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n ser p\u00e5 mig og smiler<\/span><\/p>\n

– Jeg h\u00e5ber, at vi snart f\u00e5r mere tid sammen.\u00a0<\/i><\/span><\/p>\n

Mine tanker glider videre til en anden episode, som ogs\u00e5 giver mig en god energi.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"BLOG<\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n var for et par dage siden ved k\u00f8bmanden for at k\u00f8be m\u00e6lk og \u00e6g. K\u00f8bmanden ligger n\u00e6sten lige ved siden af vores hus.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Far, jeg har k\u00f8bt noget til dig, siger han stolt, da han kommer tilbage.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

I h\u00e5nden har en plade m\u00f8rk chokolade, som er den eneste chokolade, jeg – grundet min sukkersyge – kan spise.<\/span><\/p>\n

Jeg bliver varm om hjertet ved tanken om de\u00a0mange gode \u00f8jeblikke med min s\u00f8n og m\u00e6rker et overskud til at interessere mig lidt for de andre ventende for\u00e6ldre.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Det beh\u00f8ver ikke at se s\u00e5dan her ud\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

Ventev\u00e6relset er fyldt med\u00a0nerv\u00f8se blikke. Mennesker presset til det yderste. Og jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 min v\u00e6rtsfars ord fra USA:<\/span><\/p>\n

– We only pass this way once.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg tager en dyb ind\u00e5nding. Og fors\u00f8ger at holde fokus p\u00e5, hvorfor vi er her.\u00a0<\/span><\/p>\n

Bag mig sidder en mor med sine tre\u00a0drenge. Sammen med dem er ogs\u00e5 morens nye k\u00e6reste. B\u00f8rnene\u00a0virker afslappede og godt tilpas, men da den biologiske far\u00a0tr\u00e6der ind i lokalet, sker der noget. Stemningen i den\u00a0lille familie bliver pludselig noget akavet. Og det er tydeligt, at drengene er pressede over, at deres for\u00e6ldre ikke kan snakke sammen.<\/span><\/p>\n

Jeg er glad for, at jeg sidder her i ventev\u00e6relset. Glad, fordi det betyder, at min s\u00f8n nu bliver h\u00f8rt. Men\u00a0jeg er ogs\u00e5 ked af, at det er kommet s\u00e5 vidt.\u00a0Og de\u00a0samme ord og sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver ved med at gentage sig i mit hoved. <\/span><\/p>\n

Hvordan er det muligt, at der kan findes s\u00e5 diametralt modsatrettede oplevelser af min s\u00f8ns trivsel? Og hvem f\u00e5r noget ud af at tegne et billede af en dreng, der mistrives? I hvert fald ikke min s\u00f8n.\u00a0<\/span><\/p>\n

N\u00e5r jeg skriver nedenst\u00e5ende, er det ikke den selvpromoverende far, der pr\u00f8ver at placere sin (p\u00e5st\u00e5ede) kloge og dygtige s\u00f8n (og sig selv) i rampelyset. Tv\u00e6rtimod. Det eneste jeg efterh\u00e5nden \u00f8nsker er fred og ro med min s\u00f8n. Nej. N\u00e5r jeg skriver nedenst\u00e5ende, er det fordi, jeg gennem adskillige \u00e5r er blevet pr\u00e6senteret det stik modsatte billede. En dreng i mistrivsel. Og fordi jeg gang p\u00e5 gang har oplevet, at hensigten med netop at male d\u00e9t billede, er at tage min s\u00f8n fra mig.\u00a0<\/span><\/p>\n

Virkeligheden er, at skolen \u00e5r efter \u00e5r har sendt den ene positive beskrivelse af min s\u00f8n afsted efter den anden.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg har l\u00e6st udtalelserne mange gange og husker, hvordan han i 0 klasse blev beskrevet som en glad, positiv og dygtig skoleelev – med ‘et glimt i \u00f8jet’. Samt en god og omsorgsfuld kammerat med mange venner. Videre husker jeg ogs\u00e5, at\u00a0de forskellige sprogtest som skolen foretog, viste, at han har en god sprogforst\u00e5else. Og at han er dygtig til matematik.\u00a0<\/span><\/p>\n

I 1. klasse husker jeg, at han blev beskrevet som en dreng, der er\u00a0sikker i alle bogstaverne og som er god til at sammenk\u00e6de bogstaver og lyd. En dreng som er god til at l\u00e6se og som er god til tal. Og som arbejder godt og koncentreret i timerne.\u00a0<\/span><\/p>\n

I forbindelse med skolestart i august 2015 kom der en ny dreng i klassen. Denne dreng skulle sidde ved siden af min s\u00f8n. Jeg kan huske, at jeg sagde til min s\u00f8n, at han kan v\u00e6re meget stolt af, at skolen har valgt lige netop ham til at tage imod den nye dreng:<\/span><\/p>\n

– Det er fordi, du er en god kammerat, skat.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Sejt far!\u00a0<\/i><\/span><\/p>\n

Ogs\u00e5 her i 2. klasse\u00a0– hvor min s\u00f8n nu g\u00e5r – bliver\u00a0han beskrevet som en glad og smilende dreng. En dreng der deltager aktivt i timerne. En dreng som r\u00e6kker h\u00e5nden op for at svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l eller forklare, hvordan man l\u00f8ser opgaverne. Og en dreng, som er vellidt af de andre b\u00f8rn.\u00a0Videre bliver han beskrevet som en dreng, der g\u00e5r meget op i at spille fodbold og som bruger de fleste pauser p\u00e5 at spille. En beskrivelse, der ogs\u00e5 af SFO’en bakkes op. Her oplever man en glad og\u00a0vellidt dreng, som leger med mange b\u00f8rn – samt en dreng der det meste af tiden, ses l\u00f8be rundt med en fodbold.\u00a0<\/span><\/p>\n

Videre husker jeg ogs\u00e5\u00a0Esperg\u00e6rde Idr\u00e6tsforening, som fort\u00e6ller, at de ser\u00a0en glad dreng til kamp og tr\u00e6ning. Og e<\/span>n dreng der fungerer godt med sine holdkammerater.\u00a0<\/span>Og jeg husker\u00a0de mange fine udtalelser, der er kommet fra en r\u00e6kke af for\u00e6ldrene, til min s\u00f8ns venner:\u00a0<\/span><\/p>\n

Dan Engelsted, d. 23.10.15:<\/span><\/p>\n

– (…) Grundl\u00e6ggende oplever jeg\u00a0(barnet, red)<\/i> som v\u00e6rende en rigtig glad, nysgerrig, venlig, vellidt og ikke mindst tryg dreng. \u00a0Et billede som p\u00e5 ingen m\u00e5de har \u00e6ndret sig de senere \u00e5r.\u00a0(Barnet, red)<\/i> elsker at spille fodbold, at udforske, at grine, og lege med enten voksne, eller som i mit tilf\u00e6lde oftest – min egen 8-\u00e5rige dreng.<\/i><\/i><\/span><\/p>\n

Line Lundbye og Rene Ottosen, d. 25.10.15:<\/span><\/p>\n

– (…) Vi kender\u00a0(barnet, red)<\/i> og hans far Michael prim\u00e6rt via fodbold, da vores s\u00f8n g\u00e5r til fodbold sammen med\u00a0(barnet, red)<\/i>. Michael var ogs\u00e5 fodboldtr\u00e6ner for (vores s\u00f8n, red) i en periode, og (vores s\u00f8n, red) var glad for ham som tr\u00e6ner. (Vores s\u00f8n, red) bes\u00f8ger ofte\u00a0(barnet, red)<\/i>, n\u00e5r han er hos sin far og nyder det.<\/i><\/i><\/span><\/p>\n

Maja Wettergreen og Christian Brendstrup, 28.10.15:<\/span><\/p>\n

– (…) Michael har en eminent forst\u00e5else for b\u00f8rn og det at m\u00f8de dem i b\u00f8rneh\u00f8jde, hvilket vi ogs\u00e5 oplever n\u00e5r han tiltr\u00e6der tr\u00e6nerrollen i Esperg\u00e6rde fodboldklub. Han forst\u00e5r at give b\u00f8rnene medansvar og tillid, hvilket ogs\u00e5 ses hos b\u00f8rnene p\u00e5 holdet og deres begejstring for Michael.<\/i><\/i><\/span><\/p>\n

Kontrasterne til de anklager, jeg i \u00d8stre Landsret d. 24. august sidste \u00e5r blev pr\u00e6senteret for, er sl\u00e5ende. Her beskrives et barn i mistrivsel, og som angiveligt skulle tisse i sengen, n\u00e5r han er hos mig. Videre beskrives, at vores s\u00f8n har brug for st\u00f8tte til dansk og matematik – og at han ikke trives. Tv\u00e6rtimod kan han v\u00e6re aggressiv og har \u00a0p\u00e5 det seneste \u00e6ndret adf\u00e6rd.\u00a0<\/span><\/p>\n

Modparten\u00a0vandt den runde. Min s\u00f8n tabte.\u00a0<\/span><\/p>\n

Et par m\u00e5neder efter kastes flere anklager i min retning. Denne gang fra modpartens advokat. Her f\u00e5r jeg at vide, at jeg presser min s\u00f8n til at spille fodbold i et omfang, der klart overstiger hans behov. Og at samv\u00e6ret med mig derfor kraftigt b\u00f8r neds\u00e6ttes. Det f\u00f8les som om, at modparten hver eneste gang handler ud fra det udgangspunkt, at jeg er skyldig. Analytisk er argumentationen en fejlslutning. Den er ugyldig som begrundelse for noget som helst. Pr\u00e6missen bliver oph\u00f8jet til konklusion ved at pege tilbage p\u00e5 sig selv. Jeg m\u00e5 b\u00e6re ansvaret for, at jeg tvinger min s\u00f8n til at spille fodbold og at jeg misr\u00f8gter ham. Om jeg har gjort det eller ej, er fuldst\u00e6ndig uvedkommende for modparten. Som min advokat siger, er der ikke nogen grund til at svare p\u00e5 den slags anklager. Det taler for sig selv.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg anerkender fuld ud, at andre kan have en anden oplevelse af min s\u00f8ns trivsel end jeg selv. Og jeg g\u00f8r ingenlunde krav p\u00e5 sandheden. Jeg fort\u00e6ller blot, hvad jeg ser og oplever – og s\u00e5 h\u00e6fter\u00a0jeg mig selvf\u00f8lgelig ved, at mine oplevelser vinder genklang hos en lang r\u00e6kke af de mennesker, der ogs\u00e5 ser og oplever min s\u00f8n i hans\u00a0hverdag.<\/span><\/p>\n

Mens jeg sidder der i ventev\u00e6relset, pr\u00f8ver jeg at holde modpartens indflydelse over mit liv nede p\u00e5 et minimum. Anklagerne omkring min\u00a0s\u00f8ns mistrivsel har st\u00e5et p\u00e5 siden b\u00f8rnehaven. Jeg gad vide, om de selv t\u00e6nker p\u00e5, hvad de bruger deres liv p\u00e5? Der er altid et valg. Dagene bliver ikke genudsendt. Det beh\u00f8ver ikke at se s\u00e5dan her ud.\u00a0<\/span><\/p>\n

Fuglen i haven. Legen i sneen. Striken i bowling\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

– 39 minutter er g\u00e5et. Han m\u00e5 have meget p\u00e5 hjerte.\u00a0<\/span><\/p>\n

– 40 minutter.<\/span><\/p>\n

– 41 minutter.<\/span><\/p>\n

– 42. Det her er en kamp, hvor jeg intet kan g\u00f8re. Tal fra hjertet, min dreng.<\/span><\/p>\n

\"BlogEfter 58 minutter kommer der en lettet men ogs\u00e5 tr\u00e6t og udmattet dreng ud. P\u00e5 den ene side\u00a0har han den b\u00f8rnesagkyndige og p\u00e5 den anden bisidderen fra B\u00f8rns Vilk\u00e5r.\u00a0Med i h\u00e5nden har han tre tegninger.<\/span><\/p>\n

Han ryger lige i favnen p\u00e5 mig og jeg fort\u00e6ller ham, hvor stolt jeg er.<\/span><\/p>\n

– Jeg h\u00e5ber, at du fik sagt det, der er vigtigt for dig. Og at du ikke tog hensyn til hverken din far eller din mor. Det vigtigste er, at vi g\u00f8r det, der g\u00f8r dig glad. \u00a0Og uanset hvad, s\u00e5 skal du vide, at jeg er meget stolt af dig. Og at der ikke er noget af alt det, der er sket, der er din skyld. Du har en mor og en far, som elsker dig meget h\u00f8jt. Hvis du vil fort\u00e6lle mig om samtalen, vil jeg meget gerne h\u00f8re om det. Og hvis du ikke vil snakke om det, er det ogs\u00e5 helt OK. Og det er ikke dig, der kommer til at bestemme, hvor meget du skal se din mor og jeg. Det g\u00f8r de s\u00f8de mennesker her i Statsforvaltningen. Men de vil meget gerne h\u00f8re din mening. Og det har du nu givet dem mulighed for. Jeg er meget stolt af dig, min skat.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

\"Bloggen<\/span><\/p>\n

Den b\u00f8rnesagkyndige og bisidderen sender mig et smil og sammen betragter vi alle fire tegningerne,\u00a0mens min s\u00f8n stolt fort\u00e6ller. Han har tegnet fuglen i vores have, som han fodrer, hver gang han kommer hjem. Han har tegnet vores leg i sneen og endelig har han ogs\u00e5 tegnet, at vi senere i dag skal bowle. P\u00e5 tegningen ses, at han laver en strike. Det\u00a0viser sig senere, at han har tegnet helt rigtigt.<\/span><\/p>\n

Bisidderen og min s\u00f8n slutter af med at sige farvel. Og hun \u00f8nsker ham en god vinterferie.<\/span><\/p>\n

– Det er nogle rigtig flotte tegninger, du har lavet. God bowlingtur til dig og din far.<\/em><\/span><\/p>\n

\"BloggenP\u00e5 vej ud af ventev\u00e6relset bem\u00e6rker jeg duften i lokalet. Den minder mig\u00a0om barndommens bes\u00f8g hos tandl\u00e6gen. Et sted, der ikke var s\u00e6rlig rart, men som alligevel altid sluttede\u00a0af\u00a0med noget godt. Et klisterm\u00e6rke eller et dyr fra skuffen.<\/span><\/p>\n

Stafetten gives videre\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

Samme aften sidder jeg og reflekterer over de seneste fire d\u00f8gn.\u00a0Hele dagen har det v\u00e6ret mildt og fugtigt. Luften er selv nu, hvor det er m\u00f8rkt, gr\u00e5 af vand. Men det regner ikke.\u00a0Den m\u00e6rkelige tyngde. Og den underlige fred. Den kommer om aftenen, n\u00e5r husene lukker sig om sig selv og folk g\u00e5r i seng. Jeg er begyndt at regne med den. Gl\u00e6de mig til den. Den kr\u00e6ver kun lidt. At jeg er alene. Og m\u00f8rket er faldet p\u00e5.<\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nker p\u00e5 i mandags, hvor\u00a0min s\u00f8n kommer ind\u00a0\u00a0af d\u00f8ren. Det er p\u00e5 det tidspunkt en uge siden, vi sidst har set hinanden:\u00a0<\/span><\/p>\n

– Hej far! Hva’ s\u00e5?<\/em><\/span><\/p>\n

– Hva’ s\u00e5 der!<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg g\u00e5r ned p\u00e5 hug og tager brillerne af. Min s\u00f8n kommer l\u00f8bende i armene p\u00e5 mig. Jeg f\u00e5r den vildeste krammer fra en st\u00e6rk dreng p\u00e5 8 \u00e5r. Kort forinden er han\u00a0blevet sat af ude foran vores indk\u00f8rsel. Det g\u00f8r ondt at t\u00e6nke p\u00e5, at det er min s\u00f8n, der skal g\u00e5 de tunge skridt mellem sin mor og far. Alene. Og det er mig ubegribeligt, at man ikke – for min s\u00f8ns skyld – f\u00f8lger ham hele vejen hen til d\u00f8ren.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nker videre p\u00e5 biografturen senere mandag morgen.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Far, vent her!<\/em><\/span><\/p>\n

Der bliver rumsteret i k\u00f8kkenet.<\/span><\/p>\n

– Ja,\u00a0s\u00e5 m\u00e5 nr. 50 godt komme ind i hygge-verdenen. Far, du skal sidde lige her.<\/em><\/span><\/p>\n

\"BLOG<\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n har lavet hjemme-biograf og morgenmad. Vores nye stol er d\u00e6kket med puder. Og p\u00e5 sk\u00e6rmen har han valgt vores yndlingsfilm, Tintin.<\/span><\/p>\n

Vi sidder helt\u00a0t\u00e6t og holder hinanden i h\u00e5nden. Min s\u00f8n knuger min h\u00e5nd. Helt fast – som da man\u00a0for f\u00f8rste gang sad med\u00a0sine for\u00e6ldre i rutsjebanen.\u00a0<\/span><\/p>\n

Efter filmen sp\u00f8rger han:\u00a0<\/span><\/p>\n

– Far, skal vi ikke tage i biografen?<\/em><\/span><\/p>\n

– Jo, det kan vi godt.<\/em><\/span><\/p>\n

– S\u00e5 skal det v\u00e6re Palads – den som Olsen Banden bryder ind i.<\/em><\/span><\/p>\n


\n\"BloggenVi\u00a0ser ‘Igbal & den hemmelige opskrift’, som handler om Iqbal Farooq, der er en fantasifuld og charmerende dreng med masser af sjove ideer. Og efter\u00a0biografen spiser vi frokost p\u00e5 en restaurant, hvor min s\u00f8n g\u00f8r sig meget umage med at lave en tegning til mig p\u00e5 en serviet. P\u00e5 tegningen skriver han ‘far’\u00a0– efterfulgt af sit eget navn.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 vej hjem i bilen falder min s\u00f8n\u00a0<\/span>i s\u00f8vn.\u00a0Men h\u00e5ndtrykket er stadig fast – og ‘lige der’.<\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nker videre p\u00e5 tirsdag morgen, hvor vi sover l\u00e6nge.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Far er det tirsdag?<\/i><\/span><\/p>\n

– Ja skat.<\/i><\/span><\/p>\n

– \u00c5rh, hvor fedt far, s\u00e5 beh\u00f8ver vi ikke skynde os mere.<\/i><\/span><\/p>\n

– Nej skat, vi er sammen p\u00e5 en tirsdag.<\/i><\/span><\/p>\n

– Fedt, far!<\/i><\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nker p\u00e5 tirsdag aften med familien. Der bliver spillet bold i vanlig stil n\u00e5r f\u00e6trene m\u00f8des og der sluttes af med hjemmelavede burgere, ‘Tegn & G\u00e6t’ og gymnastik i stuen hos onkel og tante.<\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nker p\u00e5 i g\u00e5r – onsdag – som var sv\u00e6r. Det har mandag og tirsdag ogs\u00e5 v\u00e6ret. Mest fordi vi g\u00e5r i uvished og fordi min s\u00f8ns fremtid hele tiden er i andres h\u00e6nder.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nker p\u00e5, at en af min s\u00f8ns bedste venner i g\u00e5r kom til morgenmad og film -‘Sommeren 92’.\u00a0Der var noget ‘bedste-ven-tid’, som skulle indhentes. Det gode kammeratskab og solen g\u00f8r alt for at tr\u00e6nge igennem.<\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nker p\u00e5 i g\u00e5r aftes, som sluttede med Champions League og stearinlys. Min s\u00f8n faldt i s\u00f8vn hos mig p\u00e5 sofaen.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg er blevet bedre til ikke at t\u00e6nke p\u00e5 den katastrofe, som mit liv har v\u00e6ret. Og potentielt stadig er. Jeg sv\u00e6ver med en vis erfaring over de dybeste fald. Jeg kender mit eget tankem\u00f8nster. Opdager afgrundene og holder mig fra dem. Jeg surfer p\u00e5 overfladen af en tragedie og holder mig lige akkurat i live. Men den aften – onsdag d. 17. februar 2016 – kan jeg ikke holde de sv\u00e6re tanker p\u00e5 afstand. Jeg g\u00e5r rundt om mig selv. M\u00e6rker\u00a0nerv\u00f8siteten. Hvad mon deres n\u00e6ste tr\u00e6k best\u00e5r i? Min krop er smadret og jeg har sv\u00e6rt ved at huske. F\u00f8ler\u00a0magtesl\u00f8sheden gnave sig vej gennem marv og ben. N\u00e5r jeg i dagtimerne er sammen med min s\u00f8n, er det som om, det hele bliver glemt.\u00a0Men n\u00e5r m\u00f8rket sniger sig p\u00e5, kommer tankerne. Hvad mon han t\u00e6nker, min s\u00f8n? Jeg husker stadig s\u00e6tningen:\u00a0Far, jeg er kun 8 \u00e5r! – <\/i>hvor han referer til en oplevelse af at blive afh\u00f8rt, n\u00e5r han er ikke er hos mig.\u00a0Det er sv\u00e6rt at v\u00e6re s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 ham og s\u00e5 alligevel f\u00f8le sig s\u00e5 langt v\u00e6k. Det g\u00f8r ondt. Havde det s\u00e5 bare v\u00e6ret mig, de fortsat gik efter. Hvem er det, der ikke kan se, at det rammer ham?<\/span><\/p>\n

Fredag morgen – dagen efter samtalen i Statsforvaltningen – sider jeg stille og drikker min kaffe. Alt er slukket. Radio. TV. Telefon.\u00a0Ligesom solen kikker frem, g\u00f8r ogs\u00e5 det positive livssyn – stadig glimtvis d\u00e6kket af m\u00f8rket. Og af alle ‘hvad-nu-hvis-tankerne’. Det g\u00f8r ondt og indimellem er det sv\u00e6rt at bevare troen p\u00e5 det gode og det lyse. Men min s\u00f8n, – du g\u00f8r det nemt, for det er netop d\u00e9t livet drejer sig om – at v\u00e6re der for sine b\u00f8rn – og give den\u00a0stafet ordentligt videre.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg f\u00f8ler mig p\u00e5 en s\u00e6r m\u00e5de b\u00e5de st\u00e6rk og klarsynet. Det er en f\u00f8lelse, jeg ikke har kendt i flere \u00e5r.\u00a0<\/span><\/p>\n

I dag er en gave\u00a0<\/strong><\/em><\/span><\/p>\n

Forestil dig en bank, der hver morgen inds\u00e6tter kr. 86.400,- p\u00e5 din konto. Den overf\u00f8rer ikke saldoen til n\u00e6ste dag.<\/em><\/span>
\n Hver aften slettes det bel\u00f8b, du ikke har form\u00e5et at bruge i l\u00f8bet af dagen. <\/em><\/span>
\n Hvad ville du g\u00f8re? Tr\u00e6kke hver en krone ud selvf\u00f8lgelig!<\/em><\/span>
\n Vi har alle s\u00e5dan en bank. Den kaldes TID.<\/em><\/span>
\n Hver morgen s\u00e6ttes der 86.400 sekunder ind p\u00e5 kontoen.<\/em><\/span>
\n Hver aften afskriver banken som tab, det du ikke har form\u00e5et at investere i gode form\u00e5l.<\/em><\/span>
\n Saldoen overf\u00f8res ikke til n\u00e6ste dag.<\/em><\/span>
\n Der er ikke mulighed for at tr\u00e6kke over.<\/em><\/span>
\n Hver dag \u00e5bnes en ny konto til dig. Hver aften bliver saldoen slettet. <\/em><\/span>
\n Hvis du ikke f\u00e5r brugt dagens indskud, er tabet dit. Der er ingen vej tilbage. <\/em><\/span>
\n Der er ingen mulighed for at spare op til i morgen. Du skal leve nu for det indskud, du har f\u00e5et i dag. <\/em><\/span>
\n Invester det, s\u00e5 du f\u00e5r optimalt udbytte i helbred, lykke og succes. F\u00e5 mest ud af dagen i dag.<\/em><\/span><\/p>\n

-For at forst\u00e5 v\u00e6rdien af et \u00e5r<\/strong> \u2013 sp\u00f8rg en studerende, som skal g\u00e5 en klasse om.<\/em><\/span>
\n -For at forst\u00e5 v\u00e6rdien af en time<\/strong> \u2013 sp\u00f8rg to elskende, som venter p\u00e5 at m\u00f8des.<\/em><\/span>
\n -For at forst\u00e5 v\u00e6rdien af et sekund<\/strong> \u2013 sp\u00f8rg en person, som lige har undg\u00e5et en ulykke.<\/em><\/span>
\n -For at forst\u00e5 v\u00e6rdien af et millisekund<\/strong> \u2013 sp\u00f8rg en person, som vandt s\u00f8lv ved de Olympiske Lege. <\/em><\/span><\/p>\n

V\u00e6rds\u00e6t hvert \u00f8jeblik du har. Og v\u00e6rds\u00e6t det endnu mere, ved at dele tiden med \u00e9n, som er noget ganske s\u00e6rligt for dig. En som er tilstr\u00e6kkelig speciel for dig til at dele din tid med. <\/em><\/span><\/p>\n

Og HUSK, at tiden ikke venter p\u00e5 nogen! I g\u00e5r er en historie<\/em><\/span>
\n I morgen er et mysterium<\/em><\/span>
\n Dagen i dag er en gave. Brug den!<\/em><\/span><\/p>\n

‘Ukendt forfatter’<\/em><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

D\u00f8ren lukker sig bag min s\u00f8n. De n\u00e6ste 58 minutter har han bolden. Mine h\u00e5ndflader f\u00f8les klamme og jeg m\u00e6rker et jag i brystet. Det her er en kamp, hvor jeg intet kan g\u00f8re. Tal fra hjertet, min dreng. Jeg ser p\u00e5 min h\u00e5nd og t\u00e6nker strengt, at den skal l\u00f8fte sig og tage koppen, […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":404,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-423","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"yoast_head":"\n7. I dag er en gave - Barnets Tarv<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"7. I dag er en gave - Barnets Tarv\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"D\u00f8ren lukker sig bag min s\u00f8n. De n\u00e6ste 58 minutter har han bolden. Mine h\u00e5ndflader f\u00f8les klamme og jeg m\u00e6rker et jag i brystet. Det her er en kamp, hvor jeg intet kan g\u00f8re. Tal fra hjertet, min dreng. Jeg ser p\u00e5 min h\u00e5nd og t\u00e6nker strengt, at den skal l\u00f8fte sig og tage koppen, […]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Barnets Tarv\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-02-22T12:45:04+00:00\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Michael Hjelvang\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Michael Hjelvang\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"27 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/\"},\"author\":{\"name\":\"Michael Hjelvang\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040\"},\"headline\":\"7. I dag er en gave\",\"datePublished\":\"2016-02-22T12:45:04+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/\"},\"wordCount\":5402,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"\",\"articleSection\":[\"Indl\u00e6g\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/\",\"name\":\"7. I dag er en gave - Barnets Tarv\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"\",\"datePublished\":\"2016-02-22T12:45:04+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#primaryimage\",\"url\":\"\",\"contentUrl\":\"\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"7. I dag er en gave\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#website\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/\",\"name\":\"Barnets Tarv\",\"description\":\"\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization\",\"name\":\"Barnets Tarv\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg\",\"width\":914,\"height\":256,\"caption\":\"Barnets Tarv\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/\"},\"sameAs\":[\"https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/\"]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040\",\"name\":\"Michael Hjelvang\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Michael Hjelvang\"},\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/author\/michael-hjelvang\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"7. I dag er en gave - Barnets Tarv","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"7. I dag er en gave - Barnets Tarv","og_description":"D\u00f8ren lukker sig bag min s\u00f8n. De n\u00e6ste 58 minutter har han bolden. Mine h\u00e5ndflader f\u00f8les klamme og jeg m\u00e6rker et jag i brystet. Det her er en kamp, hvor jeg intet kan g\u00f8re. Tal fra hjertet, min dreng. Jeg ser p\u00e5 min h\u00e5nd og t\u00e6nker strengt, at den skal l\u00f8fte sig og tage koppen, […]","og_url":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/","og_site_name":"Barnets Tarv","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/","article_published_time":"2016-02-22T12:45:04+00:00","author":"Michael Hjelvang","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Michael Hjelvang","Estimeret l\u00e6setid":"27 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/"},"author":{"name":"Michael Hjelvang","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040"},"headline":"7. I dag er en gave","datePublished":"2016-02-22T12:45:04+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/"},"wordCount":5402,"publisher":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"","articleSection":["Indl\u00e6g"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/","name":"7. I dag er en gave - Barnets Tarv","isPartOf":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"","datePublished":"2016-02-22T12:45:04+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#primaryimage","url":"","contentUrl":""},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/02\/22\/7-i-dag-er-en-gave\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/barnetstarv.com\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"7. I dag er en gave"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#website","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/","name":"Barnets Tarv","description":"","publisher":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/barnetstarv.com\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization","name":"Barnets Tarv","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg","contentUrl":"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg","width":914,"height":256,"caption":"Barnets Tarv"},"image":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/"]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040","name":"Michael Hjelvang","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g","caption":"Michael Hjelvang"},"url":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/author\/michael-hjelvang\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/423","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=423"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/423\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=423"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=423"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=423"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}