{"id":533,"date":"2016-03-07T01:25:12","date_gmt":"2016-03-07T01:25:12","guid":{"rendered":"http:\/\/barnetstarv.com\/?p=533"},"modified":"2016-03-07T01:25:12","modified_gmt":"2016-03-07T01:25:12","slug":"8-foraeldrefremmedgoerelse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/","title":{"rendered":"8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse"},"content":{"rendered":"

Jeg ligger med dynen trukket op over hovedet. Fors\u00f8ger i et flygtigt \u00f8jeblik at\u00a0lukke verden ude.\u00a0Det er fredag d. 26. februar 2016. Og jeg har i dag v\u00e6ret hos\u00a0min psykolog. Et bes\u00f8g der vanen tro f\u00f8les mere energikr\u00e6vende end et\u00a0maratonl\u00f8b. \u00a0Vi har talt om den gr\u00f8nne ring. Psykologiens billede p\u00e5 et sted, der\u00a0f\u00f8les rart at v\u00e6re: Alt det enkle. Ingen bekymringer. Balance. Frihed. K\u00e6rlighed.<\/span><\/p>\n

De seneste dage har v\u00e6ret kr\u00e6vende. Min\u00a0blog er blevet politianmeldt af\u00a0modparten. Og over for Statsforvaltningen er jeg nu ogs\u00e5 blevet anklaget for\u00a0dels at l\u00e6gge et billede ud af min egen s\u00f8n. (Der er tale om mit profilbillede p\u00e5\u00a0Facebook, som viser en glad dreng og hans fodboldhold.)\u00a0Og for dels at f\u00f8re en\u00a0samv\u00e6rssag p\u00e5 nettet – hvilket if\u00f8lge modparten skulle v\u00e6re den v\u00e6rste af alle\u00a0mine p\u00e5st\u00e5ede svigagtige handlinger. V\u00e6rst for hvem? – t\u00e6nker jeg. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, som jeg i indev\u00e6rende sag \u00f8nsker at skjule for\u00a0min s\u00f8n. Eller som jeg finder ubehag ved eksisterer i andres bevidsthed.\u00a0Tv\u00e6rtimod. Jeg mener, at vi\u00a0som for\u00e6ldre skylder vores b\u00f8rn at blotl\u00e6gge\u00a0sandheden, s\u00e5 de – n\u00e5r alderen tillader det – selv kan s\u00f8ge den, s\u00e5fremt\u00a0de\u00a0m\u00e5tte have \u00f8nske herom. Hertil kommer, at vi i min optik rent menneskeligt\u00a0er forpligtede til at blande os i debatten, n\u00e5r vi erfarer,\u00a0at der er \u00e5benlyse\u00a0problemer med den m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi har valgt at indrette os.\u00a0N\u00e5r jeg stiller mig\u00a0frem og fort\u00e6ller om mine\u00a0oplevelser, er det s\u00e5ledes t\u00e6nkt som en\u00a0h\u00e5ndsr\u00e6kning\u00a0til de mange b\u00f8rn og for\u00e6ldre, der lige nu m\u00e5tte f\u00f8le sig klemt.\u00a0Og som k\u00e6mper for at blive set og h\u00f8rt.\u00a0I Danmark bor hvert 3. barn ikke sammen med begge sine for\u00e6ldre og hver 10. af disse b\u00f8rn har slet ingen kontakt til den ene for\u00e6lder. Det kan med andre ord betale sig for en bop\u00e6lsfor\u00e6lder at skabe konflikt med det form\u00e5l, at skubbe samv\u00e6rsfor\u00e6lderen ud af barnets liv.\u00a0Min \u00e5benhed\u00a0er\u00a0mit\u00a0personlige bidrag til\u00a0at s\u00e6tte fokus p\u00e5 vores familieretlige system – og de potentielle faldgruber, som\u00a0det m\u00e5tte indeholde. Og undervejs gennem min historie\u00a0m\u00f8der man s\u00e5ledes\u00a0ogs\u00e5 et galleri af mennesker, der stod op for mig. Det er mit\u00a0h\u00e5b, at modtagerne\u00a0af mine budskaber\u00a0vil finde inspiration til at g\u00f8re det samme for andre.<\/span><\/p>\n

Videre er det – mens jeg ligger her under dynen – mig ubegribeligt, at man kan\u00a0v\u00e6re af den overbevisning, at en beskrivelse af mine subjektive oplevelser er en\u00a0kriminel handling. Jeg har flere gange understreget, at jeg fuldt ud anerkender,\u00a0at der kan v\u00e6re andre, der har en helt anden oplevelse af virkeligheden end jeg.\u00a0Og\u00a0jeg har ikke den fjerneste intention om at\u00a0f\u00f8re en b\u00f8rnesag via den platform,\u00a0jeg har skabt. Langt fra. Gennem mere end 3 \u00e5r har jeg\u00a0stiltiende fundet mig i\u00a0den ene anklage efter den anden velvidende, at den eneste m\u00e5de hvorp\u00e5\u00a0jeg\u00a0har kunnet handle p\u00e5 de massive anklager, har v\u00e6ret ved ikke at handle. P\u00e5\u00a0den m\u00e5de er jeg\u00a0m\u00e5ske i virkeligheden den eneste, der har t\u00e6nkt – og t\u00e6nker –\u00a0p\u00e5 min s\u00f8ns bedste. Henset til at jeg ikke har h\u00f8rt noget fra politiet, m\u00e5 jeg\u00a0s\u00e5ledes ogs\u00e5 g\u00e5 ud fra, at de – som min advokat og jeg – finder anklagerne\u00a0grundl\u00f8se.\u00a0<\/span><\/p>\n

Endelig ligger jeg ogs\u00e5 og reflekterer over\u00a0hele\u00a0historikken i sagen. Jo mere\u00a0menneskelige mine henvendelser har v\u00e6ret,\u00a0jo mere undvigende har\u00a0modtageren forholdt sig. Og det\u00a0v\u00e6rste er, t\u00e6nker jeg, at det vil sl\u00e5 tilbage.\u00a0Tr\u00f8stesl\u00f8st. Til ingens gl\u00e6de. Og uopretteligt skade min s\u00f8ns relation til sin\u00a0mor, n\u00e5r han bliver gammel nok til at forst\u00e5, hvad hun lod ske i hans barndom.\u00a0B\u00f8rn er som sommerfuglevinger. De kan ikke uds\u00e6ttes for al for stor brutalitet,\u00a0s\u00e5 mister de flyvef\u00e6rdigheden.\u00a0<\/span><\/p>\n

Gode og d\u00e5rlige nyheder\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

Jeg rives ud af min tankestr\u00f8m\u00a0ved en fjern lyd. I det der f\u00f8les som flere\u00a0minutter, forst\u00e5r jeg ikke, hvad der sker, men s\u00e5 g\u00e5r det op for mig, at det er min\u00a0telefon, der ringer. Det er en af de jurister, der hj\u00e6lper mig.<\/span><\/p>\n

– Det er Michael, siger jeg med gr\u00f8det stemme.<\/em><\/span><\/p>\n

– Hej Michael. Forstyrrer jeg?<\/em><\/span><\/p>\n

Bag ordene ligger en bundklang af forsigtighed og hensyntagen. Og jeg m\u00e6rker\u00a0instinktivt, at det er noget galt.<\/span><\/p>\n

– Hvad er der sket, sp\u00f8rger jeg?\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg kan godt h\u00f8re, at mit sp\u00f8rgsm\u00e5l kommer noget mere h\u00e5rdt ud, end det var\u00a0tilt\u00e6nkt. Jeg tager en dyb ind\u00e5nding. Det her skal ikke g\u00e5 ud over de\u00a0mennesker, der vil mig det bedste:<\/span><\/p>\n

– Er alt okay? – sp\u00f8rger jeg. Denne gang i et noget mere im\u00f8dekommende\u00a0toneleje.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Referatet fra b\u00f8rnesamtalen i Statsforvaltningen er kommet. Og det indeholder\u00a0b\u00e5de gode og d\u00e5rlige nyheder. Den gode nyhed er, at vi nu – for mig at se – sort\u00a0p\u00e5 hvidt kan dokumentere, at din s\u00f8n er udsat for d\u00e9t, vi med et fint ord kalder\u00a0for\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse. F\u00e6nomenet for\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse kendetegnes\u00a0ved, at \u00e9n for\u00e6lder fors\u00f8ger at vende barnet mod den anden for\u00e6lder gennem\u00a0en vedvarende negativ p\u00e5virkning. I min optik fremg\u00e5r det tydeligt af sagens\u00a0akter, at modparten if\u00f8lge en faglig vurdering vedvarende i sit liv har haft\u00a0psykiske udfordringer i et eller andet omfang. Og at man – dengang du var\u00a0bop\u00e6lsfor\u00e6lder, fandt det relevant\u00a0– ‘under hensyntagen til hendes mentale\u00a0tilstand’, at kunne ‘justere din s\u00f8ns samv\u00e6r med sin mor’. \u00a0At v\u00e6re en del af en\u00a0voldsom konflikt er med andre ord tydeligvis noget, modparten\u00a0i din sag psykisk\u00a0set er meget s\u00e5rbar over for. Og det er min oplevelse, at det nu rammer din s\u00f8n.\u00a0Det fremg\u00e5r af referatet, at han taler voksensprog. At han har v\u00e6ret n\u00f8dsaget til\u00a0at st\u00f8tte sig til et talepapir, hvorfra han har gengivet, hvad der forinden\u00a0b\u00f8rnesamtalen er blevet skrevet ned. Og at det har v\u00e6ret ham magtp\u00e5liggende\u00a0at sikre sig, at du i forbindelse med b\u00f8rnesamtalen ikke kunne h\u00f8re ham lyve.\u00a0Alt sammen efterlader det et indtryk af, at din s\u00f8n er meget klemt og at han er\u00a0udsat for pres fra\u00a0anden side. Og alt sammen er det selvf\u00f8lgelig min tolkning af\u00a0referatet.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg kan h\u00f8re p\u00e5 stemmen i telefonen, at det er en sv\u00e6r samtale at tage. Og jeg\u00a0fors\u00f8ger at komme vedkommende i m\u00f8de:<\/span><\/p>\n

– Hvis det er den gode nyhed, vil jeg meget n\u00f8digt h\u00f8re den d\u00e5rlige.<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg fors\u00f8ger med et smil, men det drukner i de mange pulsslag, der hamrer i mit\u00a0bryst. Jeg t\u00e6nker p\u00e5, at hjertet er blevet skabt til kun at sl\u00e5 et vist antal slag,\u00a0men at jeg opbruger alle slag, fordi mit hjerte r\u00e6ser afsted. Dag efter dag. Nat\u00a0efter nat. Jeg pr\u00f8ver at f\u00e5 min puls ned. Kigger p\u00e5 v\u00e6ggen. Foretager mig intet.\u00a0Det virker i et kort \u00f8jeblik, men s\u00e5 er det som om, den n\u00e6ste b\u00f8lge rammer\u00a0mig. Der er aldrig fred.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Den d\u00e5rlige nyhed er, at din s\u00f8n siger, at han vil v\u00e6re det meste af tiden hos\u00a0sin mor. Og at han er temmelig negativ i sin beskrivelse af dig. Han siger, at I\u00a0ikke laver noget sammen. At du tilmelder ham fodbold uden f\u00f8rst at tjekke med\u00a0ham, om han har lyst. At han prioriterer sv\u00f8mning fremfor fodbold. At du ikke\u00a0kan f\u00e5 ham i skole til tiden. At du ikke har styr p\u00e5 tingene. At han ikke er tryg ved\u00a0dig.<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg s\u00e6tter mig op. Kan pludselig hverken sidde eller ligge. En f\u00f8lelse af at blive\u00a0forr\u00e5dt jager mig rundt i huset. Det f\u00f8les som om, min s\u00f8n er tabt.\u00a0Stemmen i\u00a0telefonen forts\u00e6tter. Jeg t\u00e6nker ingenting – hurtigt.\u00a0Jeg ved ikke, om min s\u00f8n\u00a0kan holde til det.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Det er meget vigtigt, Michael, at du lytter godt efter nu. Det her har INTET med\u00a0dine evner som for\u00e6lder at g\u00f8re. Tv\u00e6rtimod. Du g\u00f8r det helt rigtige. Og det skal\u00a0du blive ved med. Men der er en r\u00e6kke klassiske tegn p\u00e5\u00a0for\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse og pr\u00e6gning, der hos din s\u00f8n springer i \u00f8jnene p\u00e5\u00a0mig. For det f\u00f8rste er din s\u00f8n for mig at se pr\u00e6get i\u00a0en s\u00e5dan grad, at han ikke\u00a0l\u00e6ngere udtrykker egne behov – men derimod et sort\/hvidt billede af sine\u00a0for\u00e6ldre. B\u00f8rn, der er frie til at udtrykke egne behov og f\u00f8lelser, er typisk mere\u00a0nuancerede i deres udtalelser. Samtidig er det i min optik et yderligere tegn p\u00e5\u00a0pr\u00e6gning, at din s\u00f8n ikke kan specificere, hvorfor alt er rosenr\u00f8dt hos hans mor,\u00a0mens alt er mindre godt hos dig. Din s\u00f8n taler\u00a0blot i generelle termer – i \u00f8vrigt\u00a0ogs\u00e5 omkring forhold, der ikke er faktuelt korrekte. Eksempelvis siger han, at du\u00a0og ham ikke laver s\u00e5 meget sammen, men det fremg\u00e5r af\u00a0orienteringskorrespondancen ved samv\u00e6rsoverdragelse, at din s\u00f8ns aktiviteter\u00a0under samv\u00e6r med dig har v\u00e6ret mangeartede og bredt favnende. Din s\u00f8ns\u00a0beskrivelse under b\u00f8rnesamtalen er s\u00e5ledes ikke faktuelt korrekt. Samtidig\u00a0mener jeg, at din s\u00f8ns bekymring for, om du h\u00f8rer noget gennem d\u00f8ren i\u00a0Statsforvaltningen, tydeligt er et udtryk for, at han er optaget af ikke at lyve i dit\u00a0n\u00e6rv\u00e6r. Det er endnu en indikator for pr\u00e6gning. Havde din s\u00f8ns frygt handlet\u00a0om andet, ville han have givet udtryk for at have det sv\u00e6rt enten med at du\u00a0efterf\u00f8lgende skulle l\u00e6se referatet eller at han efterf\u00f8lgende skulle ud til dig. Det\u00a0er ikke tilf\u00e6ldet.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg lytter til stemmen, der taler. L\u00e6ner mig op af ordene.\u00a0I de sekunder, hvor\u00a0det lykkes logikken at tr\u00e6nge igennem en altopslugende f\u00f8lelse af at have tabt\u00a0min s\u00f8n, ved jeg, at stemmen i telefonen har ret. Det er jo d\u00e9t, jeg gennem de\u00a0seneste \u00e5r har s\u00f8gt at g\u00f8re b\u00e5de Statsforvaltningen og retten opm\u00e6rksom p\u00e5.\u00a0Men nu hvor det er en realitet, – hvor jeg sort p\u00e5 hvidt kan dokumentere den\u00a0for\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse og det psykiske pres, min s\u00f8n uds\u00e6ttes for fra anden\u00a0side, kan jeg ikke lade v\u00e6re med at bebrejde mig selv. Hvad nu hvis det er\u00a0rigtigt, hvad min s\u00f8n siger? At han ikke f\u00f8ler sig tryg ved mig? Hvad nu, hvis det i\u00a0virkeligheden er mig, der har svigtet ham? Jeg overvejer, om jeg har givet min\u00a0s\u00f8n et lidt rodl\u00f8st indtryk? Min egen opv\u00e6kst var jo omflakkende. Men den var\u00a0p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 varm og k\u00e6rlig.\u00a0Jeg pr\u00f8ver at stoppe tanker\u00e6kken.\u00a0Den f\u00f8rer intet godt med sig, og jeg husker min psykologs ord om, at jeg ikke\u00a0skal v\u00e6re s\u00e5 h\u00e5rd ved mig selv.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Hvad kommer alt det her til at betyde for min s\u00f8n? – sp\u00f8rger jeg.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– F\u00f8rst og fremmest\u00a0er det afg\u00f8rende for din s\u00f8n,\u00a0at han bliver friholdt for\u00a0konflikten. Det ved jeg godt, at du allerede g\u00f8r. Friholder ham. Og det efterlader\u00a0\u00e9n mulighed tilbage i forhold til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvor presset og pr\u00e6gningen\u00a0kommer fra. \u00a0I den forbindelse tegnes der i referatet et billede af en dreng, der\u00a0tilsides\u00e6tter egne behov og siger, hvad han t\u00e6nker vil skaffe ham ud af\u00a0konflikten \u2013 og her\u00a0er det lettest at give efter for for\u00e6lderen, der ud\u00f8ver det\u00a0st\u00f8rste pres eller forekommer mest skr\u00f8belig. I dette tilf\u00e6lde hans mor. Det\u00a0efterlader ogs\u00e5 indtrykket af en dreng, der elsker sin far, og som derfor ikke\u00a0bryder sig om, at han bliver n\u00f8dt til ikke at sige sandheden om, hvordan det er\u00a0at v\u00e6re hos dig.<\/em><\/span><\/p>\n

– Betyder det, at jeg nu kommer til at se ham i endnu mindre tid?\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

–\u00a0Vi g\u00e5r fortsat efter en 7\/7 ordning. Og alternativt efter 8\/6. Men du skal v\u00e6re\u00a0indstillet p\u00e5, at der er mulighed for, at Statsforvaltningen nu siger 9\/5. Din s\u00f8ns\u00a0ord v\u00e6gter meget tungt. Det kan vi ikke komme uden om.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Kunne de finde p\u00e5 at neds\u00e6tte samv\u00e6ret yderligere – til 10\/4 eller 11\/3 – som\u00a0modparten \u00f8nsker det?\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Nej. I min optik ligger det forslag s\u00e5 langt fra barnets bedste, at det ikke har\u00a0nogen gang p\u00e5 jord. Du skal ogs\u00e5 huske p\u00e5, at det er mindre end et \u00e5r siden, at\u00a0din s\u00f8n i retten sagde, at han gerne ville v\u00e6re lige meget sammen med sin far\u00a0og mor.\u00a0Den information har Statsforvaltningen ogs\u00e5. At forst\u00e5 din s\u00f8ns\u00a0virkelighed og at afkode hans signaler i lyset heraf er en v\u00e6sentlig del af det at\u00a0afholde en b\u00f8rnesamtale, hvis man vil h\u00f8re alle barnets ord. Og det er nu vores\u00a0opgave at henlede Statsforvaltningens opm\u00e6rksomhed p\u00e5, at de ogs\u00e5 skal lytte\u00a0til din s\u00f8ns tavse r\u00e5b om hj\u00e6lp.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Vi afslutter samtalen og jeg s\u00e6tter mig ned.\u00a0Jeg t\u00e6nker p\u00e5, hvordan jeg\u00a0efterh\u00e5nden kan kende livet p\u00e5 dets uforudsigelighed. De n\u00e5desl\u00f8se kast –\u00a0efterfulgt af en mat selvf\u00f8lgelighed. Brutaliteten. De lodrette dage og det\u00a0langsommelige skred gennem \u00e5rtierne. Jeg sidder med telefonen i h\u00e5nden. Og\u00a0kigger tomt p\u00e5 sk\u00e6rmen.\u00a0Jeg havde ikke forestillet mig, at det var en mulighed\u00a0at blive svigtet af min s\u00f8n. Men at bebrejde ham det mindste er urimeligt og\u00a0umuligt. Han er for altid elskelig. Jeg kan m\u00e6rke en h\u00e5rdhed i mig nu. Noget der\u00a0vil overleve lige meget hvad. Der er alt muligt derinde. Der er ogs\u00e5 noget i mig,\u00a0der kredser om at drage min s\u00f8n til ansvar. At der er en konsekvens af at lyve i\u00a0Statsforvaltningen. Men det er ikke hans\u00a0skyld. Og jeg slipper tanken med det\u00a0samme. V\u00e6mmes ved den. Jeg vil leve videre, s\u00e5 han ikke mister mig. Det\u00a0eneste jeg skal g\u00f8re, er at eksistere. Mit lod og mit \u00e5g er, at jeg m\u00e5 leve videre\u00a0for at p\u00e5virke historien. Og for at v\u00e6re der for min s\u00f8n.<\/span><\/p>\n

Vi tager lige dine organer – du m\u00e5 bare pr\u00f8ve at leve videre\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

I de efterf\u00f8lgende dage og n\u00e6tter\u00a0taler jeg med venner og familie som udtrykker\u00a0st\u00f8tte. \u00d8nsker at hj\u00e6lpe. Opmuntrer mig til ikke at give op. Jeg f\u00f8ler mig\u00a0omringet af gode mennesker, men ved ikke l\u00e6ngere, hvad jeg skal g\u00f8re for at\u00a0n\u00e5 min s\u00f8n. Jeg ved, at han kommer hjem til mig igen onsdag d. 2. marts, men\u00a0jeg ved ikke, hvordan jeg p\u00e5 bedst mulig vis hj\u00e6lper ham ud af den klemme, han\u00a0befinder sig i.<\/span><\/p>\n

Jeg konsulterer min l\u00e6ge for at fort\u00e6lle om en smerte i hjertet og s\u00f8vnl\u00f8se\u00a0n\u00e6tter. Jeg har sv\u00e6rt ved at finde ro, har kvalme og hjertebanken ved tanken\u00a0om, hvad der sker. Jeg v\u00e5gner om natten og t\u00e6nker: Hvad er det, jeg har gjort?<\/span><\/p>\n

Dagene forl\u00f8ber med opringninger til de instanser, der nu er tilkoblet. Min\u00a0advokat. De forskellige jurister og organisationer, der hj\u00e6lper mig. Til\u00a0b\u00f8rnepsykologer. Min egen psykolog. Og forskellige offentlige myndigheder. Jeg\u00a0bevarer roen under de lange samtaler. Pr\u00f8ver at se logisk p\u00e5 det. Kontrollen er\u00a0blevet min trofaste f\u00f8lgesvend. Jeg har haft en indforst\u00e5et, k\u00e6rlig og varm\u00a0relation til min s\u00f8n i otte \u00e5r. Otte \u00e5r er alligevel lang tid, t\u00e6nker jeg. Alle de\u00a0legepladser, zoologiske haver, fodboldkampe, Stratego-spil, badeture i havet,\u00a0sneboldkampe, Tintin film, kram, lykkelige og ulykkelige stunder. Det m\u00e5 da ikke\u00a0bare kunne viskes v\u00e6k.\u00a0Jeg savner min s\u00f8n, s\u00e5 det g\u00f8r ondt at leve videre.\u00a0F\u00f8ler mig plyndret. Ber\u00f8vet. Der er nogen, der har taget mit indre. Vi tager lige\u00a0dine organer. Din lever. Og dine lunger. Du m\u00e5 bare pr\u00f8ve at leve videre. Jeg er\u00a0ikke l\u00e6ngere et helt menneske.\u00a0<\/span><\/p>\n

‘Jeg er kun 8 \u00e5r, far’<\/strong><\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 kommer dagen som jeg gennem de seneste tre \u00e5r har ventet p\u00e5. Og\u00a0frygtet. Onsdag d. 2. marts 2016. For f\u00f8rste gang skal jeg se min s\u00f8n, efter\u00a0at\u00a0den for\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse han s\u00e5 massivt uds\u00e6ttes for, er kommet frem i\u00a0det \u00e5bne. Jeg ved, at min s\u00f8n ikke er fri til at udtrykke egne behov. Og han ved\u00a0formentligt, at jeg ved det.\u00a0<\/span><\/p>\n

Dagen starter tidligt. Allerede kl. 06.45 ringer min s\u00f8n. Tydeligvis tynget:<\/span><\/p>\n

– Far, henter du mig lige hjem? I bil, far, det regner i dag.<\/em><\/span><\/p>\n

– Jeg elsker dig og ja jeg kommer og henter dig i bil.<\/em><\/span><\/p>\n

– G\u00e5r du ikke ind, far?<\/em><\/span><\/p>\n

– Jo, jeg kommer helt ind p\u00e5 skolen.<\/em><\/span><\/p>\n

– Hej, hej far.<\/em><\/span><\/p>\n

Det er den\u00a0v\u00e6rste og h\u00e5rdeste dag i mit liv. Jeg sveder. Jeg g\u00e5r i ring. S\u00f8ger\u00a0helle ved de sm\u00e5 ting. Steder. Dufte. Smagsoplevelser. Musik. Den gode tid. Ja,\u00a0i virkeligheden bare et lys\u00a0 og total stilhed. Men selv d\u00e9t kan v\u00e6re sv\u00e6rt.\u00a0Kroppen kribler og opf\u00f8rer sig underligt – n\u00e6sten som en motor der er ved at g\u00e5\u00a0ud. Jeg ved, at mine bange anelser ikke er grebet ud af det bl\u00e5,\u00a0og den samme\u00a0s\u00e6tning bliver ved med igen og igen at gentage sig i mit hoved:\u00a0<\/span><\/p>\n

– Far, jeg er kun 8 \u00e5r!<\/em><\/span><\/p>\n

S\u00e5dan l\u00f8d det en dag fra min s\u00f8n med reference til det pres, han uds\u00e6ttes for\u00a0andet steds fra. Den s\u00e6tning har sat sig fast for livet. Stakkels dreng. Det er\u00a0ikke rimeligt over for ham.\u00a0<\/span><\/p>\n

‘Aldrig giv op, min dreng. Aldrig’<\/strong><\/span><\/p>\n

Den dag – onsdag d. 2. marts – g\u00e5r tiden p\u00e5 \u00e9n og samme tid langsomt. Og\u00a0hurtigt. Langsomt fordi jeg n\u00e6sten ikke kan vente, til jeg igen skal se min s\u00f8n.\u00a0Hurtigt fordi jeg desperat\u00a0leder efter en facitliste p\u00e5, hvordan jeg bedst tackler\u00a0situationen – velvidende at den ikke findes.<\/span><\/p>\n

Det regner. Det er koldt. Det er trist. Du m\u00e5 ikke give op, Michael. Husk p\u00e5 hvad\u00a0din morfar altid siger:<\/span><\/p>\n

– Aldrig giv op, min dreng. Aldrig.<\/em><\/span><\/p>\n

Hold dig p\u00e5 sporet. Det gode spor. Jeg pr\u00f8ver at tale til mig selv:\u00a0<\/span><\/p>\n

– Michael, – de sv\u00e6re opgaver i livet er altid til de gode studenter.<\/em><\/span><\/p>\n

Det er som om, jeg ikke kan komme i kontakt med mig selv. Jeg er kold. Sulten.\u00a0Tr\u00e6t. Ulykkelig. Hvordan mon de kan finde p\u00e5 alt det her? Kan de ikke se, at de\u00a0p\u00e5 sigt skubber vores s\u00f8n\u00a0v\u00e6k og at de uds\u00e6tter ham for et urimeligt pres? Jeg\u00a0t\u00e6nker p\u00e5 at tre fjerdedele af kloden er ild. P\u00e5 den ydre kappe er to tredjedele\u00a0vand. P\u00e5 samme m\u00e5de med visse\u00a0mennesker. Det er desv\u00e6rre ikke alle\u00a0mennesker, der inderst inde er den samme person, som den de giver sig ud for at\u00a0v\u00e6re.\u00a0S\u00e5dan har jeg ikke set det f\u00f8r.\u00a0<\/span><\/p>\n

Ansvar i eget liv<\/strong><\/span><\/p>\n

Kort f\u00f8r ‘kick off’ onsdag d. 2. marts k\u00f8rer jeg fra arbejde. Da jeg skal hente min s\u00f8n kl. 14.00, har jeg ikke haft tid til frokost. Og grundet min sukkersyge er mit blodsukker derfor alarmerende lavt. Hvis ikke jeg passer p\u00e5, kommer den til at tage livet af mig – min sukkersyge. Og det vil jeg ikke byde min s\u00f8n. Jeg k\u00f8rer derfor hurtigt hjem og tvinger et par rugbr\u00f8dsmadder ned. M\u00e5 for hver bid drikke store mundfulde vand for ikke at kaste op. Og mens jeg st\u00e5r der ved k\u00f8kkenbordet og leder efter et roligt \u00f8jeblik, t\u00e6nker jeg p\u00e5, hvordan jeg tapetserede min kalender med aftaler, da jeg var sammen med min s\u00f8ns mor. Samtidig med at jeg ogs\u00e5 trak l\u00e6sset i hjemmet. Jeg ville s\u00f8rge for, at der ikke var plads til andet end netop det \u00f8jeblik, jeg befandt mig i. Her og nu skulle v\u00e6re s\u00e5 altopslugende, at det \u00f8delagde enhver anden bevidsthed. Jeg kunne ikke holde spr\u00e6kkerne ud. Enten fuldt til stede. Eller bevidstl\u00f8s. Jeg n\u00e6gter ganske enkelt at tage flere sk\u00f8jteture p\u00e5 livets overflade. Jeg forvekslede medlidenhed med k\u00e6rlighed og lod mig binde p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder af de svigt, jeg gennem min egen barndom har oplevet. Ville ikke gentage mine for\u00e6ldres fejl. Derfor blev jeg alt for l\u00e6nge i \u00e6gteskabet. For min s\u00f8ns skyld. Min tanke var, at han skulle have den familie, jeg ikke selv fik. Og s\u00e5 m\u00e5tte jeg vente med at leve mit eget liv, til han flyttede hjemmefra. Heldigvis er jeg i dag kommet p\u00e5 bedre tanker. Og det er g\u00e5et op for mig, at \u00e9t af de vigtigste budskaber, jeg kan give videre til min s\u00f8n, er, at man skal v\u00e6re tro mod sig selv. Og tage ansvar i eget liv. Og selvom det g\u00f8r ondt som bare fanden at stoppe op – og at m\u00e6rke efter – er jeg i dag ikke et sekund i tvivl om, at jeg traf den rigtige beslutning.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg kigger p\u00e5 klokken. Jeg skal hente min s\u00f8n nu og mine tanker g\u00e5r igen p\u00e5\u00a0ham. Hvad mon han t\u00e6nker lige nu? Hvordan mon han har haft det i alt det\u00a0pres? Han er blevet manipuleret s\u00e5 kraftigt med, at det p\u00e5 ingen m\u00e5de kan\u00a0v\u00e6re\u00a0hverken hensigtsm\u00e6ssigt eller sundt for en 8 \u00e5rig dreng. Ja, eller en\u00a0hvilken som helst anden alder eller k\u00f8n. Stakkels dreng.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg s\u00e6tter mig ind i\u00a0min bil og k\u00f8rer ned mod skolen. Om 5 minutter skal jeg se min s\u00f8n.\u00a0<\/span><\/p>\n

Hyggeverden<\/strong><\/span><\/p>\n

– Hej far, m\u00e5 jeg godt f\u00e5 en kammerat med hjem og lege i dag?<\/em><\/span><\/p>\n

Da jeg tr\u00e6der ind p\u00e5 skolen kommer en glad dreng mig l\u00f8bende i m\u00f8de. Og\u00a0i\u00a0det \u00f8jeblik jeg ser min s\u00f8n, forsvinder alt andet. Til stede p\u00e5 skolen – blandt\u00a0legende b\u00f8rn, for\u00e6ldre og l\u00e6rere –\u00a0er der kun min s\u00f8n og jeg.<\/span><\/p>\n

– Hej skat, hvor er et dejligt at se dig.<\/em><\/span><\/p>\n

– M\u00e5 jeg far? – sp\u00f8rger min s\u00f8n igen. Og giver mig et kram.<\/em><\/span><\/p>\n

– Nej, ikke i dag, skat. Men i morgen m\u00e5ske.<\/em><\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n accepterer uden n\u00e6rmere indvendinger. Og sp\u00f8rger i stedet:<\/span><\/p>\n

– \u00a0Tager du min taske?\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Det kan du tro, jeg g\u00f8r skat.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Det er tydeligt, at der i k\u00f8lvandet p\u00e5 referatet fra b\u00f8rnesamtalen er opst\u00e5et en\u00a0afstand mellem min s\u00f8n og jeg, som jeg vil g\u00f8re alt for at bryde ned. Og da vi\u00a0sammen g\u00e5r ud mod bilen, fors\u00f8ger jeg forsigtigt at r\u00e6kken en h\u00e5nd frem mod\u00a0ham:<\/span><\/p>\n

– Det er rigtig godt at se dig. Jeg elsker dig.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n siger ikke noget. Og jeg forts\u00e6tter:<\/span><\/p>\n

– Det var meget godt du lige ringede i morges, s\u00e5 jeg lige kunne hente dig i\u00a0bilen. Hvordan har du haft det?<\/em><\/span><\/p>\n

– Godt<\/em><\/span><\/p>\n

– Det var godt, skat. Da jeg afleverede dig i skole sidste mandag, ik? S\u00e5 t\u00e6nkte\u00a0jeg – hvad er det, jeg har i lommen? S\u00e5 havde jeg lige to pakker lakrids, du\u00a0havde k\u00f8bt nede hos k\u00f8bmanden, som vi havde glemt at spise.<\/em><\/span><\/p>\n

– \u00a0N\u00e5\u00e5rh ja, siger min s\u00f8n og smiler.<\/em><\/span><\/p>\n

– S\u00e5 dem har jeg lagt i slikskuffen siger jeg, med reference til handskerummet.<\/span><\/em><\/p>\n

Vi s\u00e6tter os ind i bilen. Der er stille lidt. S\u00e5 tager jeg min s\u00f8ns h\u00e5nd, mens jeg\u00a0ser p\u00e5 ham:<\/span><\/p>\n

– Der nogle ting, som vi bliver n\u00f8dt til at snakke om. Om vi vil det, eller vi ikke vil\u00a0det. Og du melder bare ind, n\u00e5r du er landet.<\/em><\/span><\/p>\n

– Ja<\/em><\/span><\/p>\n

– Som din far, der vil jeg bare rigtig, rigtig gerne vide, hvad du g\u00e5r og t\u00e6nker?\u00a0Og hvordan du har det? Og s\u00e5 er der nogle ting, som jeg gerne vil sp\u00f8rge dig\u00a0om, hvor du bare skal tale fra hjertet og forklare, hvordan du har det.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Ja<\/em><\/span><\/p>\n

– Jeg ved ikke, hvor meget du har f\u00e5et at vide, men nu har far jo f\u00e5et at vide,\u00a0hvad du har sagt.<\/em><\/span><\/p>\n

– Ja<\/em><\/span><\/p>\n

– Og uanset hvad du siger, s\u00e5 vil jeg altid elske dig.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Ja<\/em><\/span><\/p>\n

– Og det er ikke din skyld.<\/em><\/span><\/p>\n

– Jeg gider ikke at snakke om det.<\/em><\/span><\/p>\n

–\u00a0Det ved jeg godt, at du ikke vil. Men vi bliver n\u00f8dt til det.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Ja<\/em><\/span><\/p>\n

– Det g\u00f8r vi. \u00c5rh skat…<\/em><\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n bryder gr\u00e6dende sammen. Og s\u00e5 kan jeg heller ikke l\u00e6ngere holde det\u00a0tilbage. T\u00e5rerne triller ned af mine kinder. Der er g\u00e5et 5 min. fra jeg hentede min\u00a0s\u00f8n\u00a0i skolen og nu sidder vi allerede og gr\u00e6der – forbundet i den samme\u00a0smerte.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Du m\u00e5 ikke gr\u00e6de – eller, det m\u00e5 du godt. Du skal bare vide, at far er her. Far\u00a0er lige som Samuel. Der er ikke nogen, der kan komme forbi mig. M\u00e5ske\u00a0engang imellem hvis du laver tunnel p\u00e5 mig, siger jeg. Mens jeg griner og\u00a0gr\u00e6der p\u00e5 \u00e9n og samme tid. Kom.\u00a0Lad os g\u00e5 ind i hyggeverdenen.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

\"Hyggeverdenen\"
Jeg refererer her til tre tegninger p\u00e5 d\u00f8ren, som min s\u00f8n har lavet, hvor der st\u00e5r: ‘Velkommen til hyggeverden’<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Vi er n\u00e5et hjem og p\u00e5 yderd\u00f8ren h\u00e6nger tre tegninger, som min s\u00f8n har lavet:<\/span><\/p>\n

‘Velkommen til hyggeverden’.\u00a0<\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n tager hurtigt overt\u00f8jet af og g\u00e5r i gang med at lave holdopstillinger. Det\u00a0er tydeligt at han gerne vil, at vi skal lave det sammen. Jeg s\u00e6tter mig ved siden\u00a0af ham:<\/span><\/p>\n

– Okay s\u00e5 find den rigtige opstilling. \u00a0Jeg er stolt af dig.<\/em><\/span><\/p>\n

– Her er Messi.\u00a0Og Ag\u00fcero…<\/em><\/span><\/p>\n

– Du g\u00e5r lige i k\u00f8det p\u00e5 det. Det er sejt.<\/em><\/span><\/p>\n

Vi sidder stille lidt og pr\u00f8ver at sammens\u00e6tte det bedste fodboldhold. Og\u00a0langsomt rykker vi t\u00e6ttere sammen:<\/span><\/p>\n

– \u00a0Har du lyst til at s\u00e6tte nogle ord p\u00e5, hvordan du har det? Og de ting du har\u00a0sagt…<\/em><\/span><\/p>\n

– Jeg gider ikke at snakke om det.<\/em><\/span><\/p>\n

– \u00a0At du godt vil til lidt mere sv\u00f8mning?<\/em><\/span><\/p>\n

– \u00a0Nej. Eller Jo. Det vil jeg godt. Men jeg er jo stoppet nu.<\/em><\/span><\/p>\n

– \u00a0Er du stoppet?<\/em><\/span><\/p>\n

– Ja. Jeg kommer kun, n\u00e5r der er afbud.<\/em><\/span><\/p>\n

– \u00a0N\u00e5. Jeg havde ellers t\u00e6nkt, at vi skulle til sv\u00f8mning i morgen.<\/em><\/span><\/p>\n

– \u00a0N\u00e5. Men det kan jeg ikke. Det kommer jeg ikke. Jeg er kun udskifter.<\/em><\/span><\/p>\n

Gennem hele samv\u00e6rssagen er jeg blevet anklaget for ikke at st\u00f8tte op om min\u00a0s\u00f8ns sv\u00f8mning. Og det bliver ligefrem brugt som argument for at neds\u00e6tte\u00a0samv\u00e6ret. Det undrer mig derfor meget, at jeg ikke er blevet orienteret om, at\u00a0han\u00a0slet ikke g\u00e5r til sv\u00f8mning.<\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n er fortsat i gang med sin holdopstilling:<\/span><\/p>\n

– \u00a0Ja. Nej – lyder det fra ham.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Hvad er det?\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Det er et sv\u00e6rt valg.<\/em><\/span><\/p>\n

– \u00a0\u00c5h ja. Der ved jeg godt, hvem du vil tage, tror jeg. Nej, det er sv\u00e6rt. Det er\u00a0hamrende sv\u00e6rt. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 \u00e9n nu. S\u00e5 lad os se, om vi t\u00e6nker p\u00e5 den\u00a0samme.<\/span><\/p>\n

– Cavani? Min s\u00f8n kigger sp\u00e6ndt p\u00e5 mig.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– \u00a0Ja. Pr\u00e6cist. Og s\u00e5 t\u00e6nkte jeg, at der jo ogs\u00e5 er M\u00fcller og Benzema.<\/em><\/span><\/p>\n

– \u00a0Og Sanchez, siger min s\u00f8n og stikker mig et stort smil.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Og Diego Costa.<\/em><\/span><\/p>\n

– \u00a0Det er det bedste hold. Se far! Stoltheden i min s\u00f8ns stemme er ikke til at tage fejl af.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Hold da k\u00e6ft. Det er godt.<\/em><\/span><\/p>\n

\"T\u00e6ndstik-billede\"
T\u00e6ndstik-billedet, hvor min s\u00f8n med t\u00e6ndstikker tidligere har illustreret, at han \u00f8nsker at se sin mor og far lige meget.<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Vi sidder sammen og betragter min s\u00f8ns hold. S\u00e5 henter jeg en \u00e6ske\u00a0t\u00e6ndstikker og vores t\u00e6ndstikbillede:<\/span><\/p>\n

– Kan du huske det her? – sp\u00f8rger jeg min s\u00f8n. Hvad har \u00e6ndret sig?<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg refererer til den opstilling min s\u00f8n for nogle m\u00e5neder siden lavede – hvor\u00a0han med t\u00e6ndstikker forklarede mig, at han gerne vil v\u00e6re syv dage hos sin\u00a0mor og syv dage hos mig.<\/span><\/p>\n

– Der er ikke noget, der har \u00e6ndret sig far.<\/em><\/span><\/p>\n

– Okay. Har du lyst til at pr\u00f8ve at lave en ny opstilling, hvor du viser mig,\u00a0hvordan du gerne vil have det nu? Og du skal hverken t\u00e6nke p\u00e5 din mor eller\u00a0p\u00e5 din far. Du skal kun t\u00e6nke p\u00e5, hvad der g\u00f8r dig glad. Og jeg beh\u00f8ver ikke at\u00a0v\u00e6re her. Jeg kan g\u00e5 ud og lave en kop kaffe. Og uanset hvordan vi stiller op –\u00a0s\u00e5 bliver far ikke vred. Eller sur. Eller ked af det. Og det g\u00f8r mor heller ikke.<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg r\u00e6kker \u00e6sken med t\u00e6ndstikker til min s\u00f8n. Og g\u00e5r herefter ud i k\u00f8kkenet\u00a0for at lave ‘eftermiddags’ til min s\u00f8n. ‘Eftermiddags’ er et fad med sm\u00e5 l\u00e6kkerier,\u00a0som vi s\u00e5 vidt muligt f\u00e5r hver eftermiddag. Det kan v\u00e6re frugt, gr\u00f8ntsager,\u00a0hjemmelavede boller, slik, chokolade, fl\u00f8deboller, kage eller chips. Kun fantasien s\u00e6tter\u00a0gr\u00e6nser. Og min s\u00f8n er ofte med til selv at v\u00e6lge.<\/span><\/p>\n

Jeg giver ham god tid. Det sidste jeg i verden \u00f8nsker, er at presse ham. Og jeg\u00a0kan m\u00e6rke, at det vil v\u00e6re helt ok for mig, hvis han \u00f8nsker at v\u00e6re mere tid\u00a0sammen med sin mor.\u00a0S\u00e5 l\u00e6nge det er et udtryk for min s\u00f8ns \u00f8nsker og behov.\u00a0<\/span><\/p>\n

Da jeg kommer tilbage til min s\u00f8n, har han lavet pr\u00e6cis den samme\u00a0holdopstilling. 7 – 7:<\/span><\/p>\n

– Det er det, jeg gerne vil far, 7 – 7!<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg ser p\u00e5 ham:<\/span><\/p>\n

– Er du helt sikker? Du skal ikke sige noget for at g\u00f8re mig glad. Du skal g\u00f8re\u00a0det, der g\u00f8r DIG glad. Intet andet.\u00a0Far er glad, n\u00e5r du er glad. Det lover jeg dig,\u00a0skat. Og hvis du synes, at det her er for sv\u00e6rt, s\u00e5 er det ogs\u00e5 helt okay. S\u00e5\u00a0laver vi bare noget andet.<\/em><\/span><\/p>\n

– Okay, s\u00e5 vil jeg gerne 9 – 5.<\/em><\/span><\/p>\n

– S\u00e5 9 dage hos mor og 5 dage hos mig?<\/em><\/span><\/p>\n

– Ja, siger min s\u00f8n med en meget lav stemme.<\/em><\/span><\/p>\n

– Men lige f\u00f8r sagde du det modsatte. Hvorfor?<\/em><\/span><\/p>\n

– Nu vil jeg bare 9 – 5,\u00a0far.<\/em><\/span><\/p>\n

– Det er helt okay. Men kan du pr\u00f8ve at forklare hvorfor?<\/em><\/span><\/p>\n

– Jeg kan ikke forklare det.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Er der nogen, der presser dig lidt, skat?<\/em><\/span><\/p>\n

– Ja, far.<\/em><\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 bryder min s\u00f8n helt sammen. Han gr\u00e6der s\u00e5 voldsomt, at han begynder\u00a0at hyperventilere. Og han kryber helt t\u00e6t ind til mig, mens jeg holder om ham.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Det er okay, skat. Det er helt okay. Far er her. Vi skal have den k\u00e6mpe\u00a0fodbold v\u00e6k, som du g\u00e5r rundt med inde i maven, ik? Du ved, at du altid kan\u00a0komme til far. Og far kan sagtens t\u00e5le, at du er mere tid hos mor. Men hvis der\u00a0er nogen, der presser dig til at sige noget, du ikke mener, s\u00e5 kan du altid insistere p\u00e5, at\u00a0man skal sige sandheden.<\/em><\/span><\/p>\n

– Ja.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Vi sidder t\u00e6t sammen uden at sige noget. Der er ikke behov for flere ord. Vi\u00a0forst\u00e5r hinanden. Lige nu virker det som om, at min s\u00f8n er bange for, at hans\u00a0mor g\u00e5r i stykker, hvis han siger sandheden. Selv om han aller helst vil se sin\u00a0mor og far lige meget, er konsekvenserne for ham f\u00e6rre ved at sige 9 – 5.<\/span><\/p>\n

Gordisk knude\u00a0<\/b><\/span><\/p>\n

Senere samme dag l\u00f8ber min s\u00f8n over til en af sine bedste venner, som bor\u00a0meget t\u00e6t p\u00e5 os. Han spurter afsted. Let om hjertet. Det virker faktisk som om,\u00a0han pludselig kan l\u00f8be endnu hurtigere. Og da jeg senere taler med moren til\u00a0min s\u00f8ns kammerat, siger hun, at hun aldrig f\u00f8r har oplevet min s\u00f8n s\u00e5 glad og\u00a0fri. Hun ved intet om, hvad min s\u00f8n og jeg i dag har gennemlevet. Og jeg f\u00e5r\u00a0t\u00e5rer i \u00f8jnene ved tanken om, at det jeg i dag har gjort, m\u00e5ske faktisk har hjulpet\u00a0ham. M\u00e5ske min s\u00f8n har f\u00e5et bare lidt mindre at sl\u00e6be rundt p\u00e5? Det er jo for\u00a0fanden det, det hele handler om: At han skal have det godt.\u00a0<\/span><\/p>\n

Den nat – og de efterf\u00f8lgende dage er jeg tynget af smerte. Jeg er ikke ked af, at\u00a0vi m\u00e5ske kommer til at forts\u00e6tte med en 9 – 5 ordning. Men jeg er ked af, at min\u00a0s\u00f8n ikke er fri til at udtrykke egne behov. Jeg\u00a0forst\u00e5r ham godt. Jeg forst\u00e5r godt,\u00a0hvordan verden m\u00e5 se ud set fra hans perspektiv. Og jeg forst\u00e5r, at han i en\u00a0alder af 8 \u00e5r er i gang med at l\u00f8se en gordisk knude.\u00a0<\/span><\/p>\n

Hjemvendt krigsveteran<\/strong><\/span><\/p>\n

Jeg vil tr\u00f8stes, men der er ikke nogen tr\u00f8st. Jeg er alene med det kalkede\u00a0daggry. \u00a0Ogs\u00e5 i dagtimerne bliver jeg ramt\u00a0af et irrationelt skud i baghovedet. Et\u00a0minde der rykker mig v\u00e6k, fra hvor jeg er. Som en hjemvendt krigsveteran\u00a0bev\u00e6ger jeg mig rundt. Konstant p\u00e5 vagt. Hvad mon det n\u00e6ste bliver? Mon jeg\u00a0bliver ops\u00f8gt i mit eget hjem? <\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nker p\u00e5 december m\u00e5ned sidste \u00e5r, hvor jeg var udsat for et indbrud. Det var en meget ubehagelig oplevelse for b\u00e5de min s\u00f8n og jeg. Og siden har jeg for det indre \u00f8je genset filmen mange gange: Vi har v\u00e6ret\u00a0p\u00e5 bes\u00f8g hos et par gode venner. Og da vi kommer hjem, kan vi se, at b\u00e5de d\u00f8re\u00a0og vinduer er \u00e5bne – samt det flakkende sk\u00e6r fra en lommelygte inde i huset. De ubudne g\u00e6ster lister stadig rundt.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg ringer straks til politiet, og g\u00f8r dem som det f\u00f8rste opm\u00e6rksom p\u00e5, at jeg har en voldsdom, og at jeg derfor ikke kan g\u00e5 ind og overraske en indbrudstyv. Det vil med garanti blive brugt imod mig \u00a0– ikke mindst fordi der snart skal finde et m\u00f8de sted i Statsforvaltningen. Politiet lytter heldigvis til mig og v\u00e6lger hurtigt at rykke ud. Desv\u00e6rre dog ikke hurtigt nok. Da politiet n\u00e5r frem er det flakkende sk\u00e6r fra lommelygten forsvundet og huset ligger \u00f8de hen. Jeg f\u00e5r – sammen med politiet samlet mod til at g\u00e5 ind i mit eget hjem. Og det sortner for mine \u00f8jne, da jeg ser, hvad der er sket. Alle skuffer og skabe st\u00e5r \u00e5bne – og der er blevet rodet rundt i de fleste af mine ting. Det virker p\u00e5 mig som om, der er nogen, der har ledt efter noget bestemt. Og politiet\u00a0bekr\u00e6fter mig s\u00e5ledes ogs\u00e5 i den tanke:<\/span><\/p>\n

– Det er et meget m\u00e6rkeligt indbrud. Har du nogen fjender?<\/em><\/span><\/p>\n

Der er ikke fjernet en eneste genstand af v\u00e6rdi.\u00a0Til geng\u00e6ld er der\u00a0taget en computer med fortrolige oplysninger, – som senere er kommet frem.\u00a0Og s\u00e5\u00a0er min vielsesring fjernet fra f\u00f8rste sal, hvor kun meget f\u00e5 mennesker ved, at den ligger. Og i stedet lagt p\u00e5 mit spisebord som en huskekage.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"Vielsesring\"
Min vielsesring som i forbindelse med indbruddet blev fjernet fra f\u00f8rste sal – og placeret p\u00e5 mit spisebord.<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Jeg ved ikke, hvem der stod bag. Det kan v\u00e6re hvem som helst. Men jeg ved,\u00a0at frygten har sneget sig ind p\u00e5 mig. Lyde, der tidligere har f\u00f8ltes naturlige,\u00a0springer pludselig frem og f\u00e5r det til at l\u00f8be koldt ned af ryggen. Og det f\u00f8les\u00a0som om,\u00a0at alle andre er velsignede. De lever i en ufattelig uskyld. Og jeg\u00a0dr\u00f8mmer om, at mit st\u00f8rste problem en dag m\u00e5 blive, at jeg har glemt at k\u00f8be\u00a0sm\u00f8r. Dr\u00f8mmer om at tr\u00e6de ind af d\u00f8ren til duften af mad – og en glad familie.\u00a0Jeg husker tilbage til 1992. Min tid i USA. Dengang f\u00f8lte jeg mig heldig. Jeg\u00a0husker ting, jeg havde glemt.<\/span><\/p>\n

Livet er som en skammel<\/strong><\/span><\/p>\n

Weekenden bruger vi sammen p\u00e5 et stort fodboldst\u00e6vne i Sor\u00f8. Det er tydeligt,\u00a0at min s\u00f8n nyder at v\u00e6re med, Og han giver sig helt hen til spillet. Men det der\u00a0r\u00f8rer mig mest, er at m\u00e6rke min\u00a0s\u00f8ns omsorg over for andre mennesker. Han\u00a0er en meget opm\u00e6rksom og k\u00e6rlig dreng og det g\u00f8r mig stolt at t\u00e6nke p\u00e5, at\u00a0jeg har kunnet f\u00e5 en dreng s\u00e5 fyldt med respekt og k\u00e6rlighed. Midt i den\u00a0klemme han un\u00e6gtelig m\u00e5 opleve at befinde sig i, holder han st\u00e6digt fast i det\u00a0vigtigste her i livet. Nemlig k\u00e6rligheden.<\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nker p\u00e5 et citat, jeg engang har l\u00e6st: ‘Livet er som en skammel. Man har\u00a0fire ben. K\u00e6rligheden. Arbejdet. Vennerne. Familien. Livet bliver bedre – mere\u00a0stabilt – med fire ben. Det sker dog sj\u00e6ldent, at alle st\u00e5r samtidig, men bare man\u00a0har tre, s\u00e5 kan man sidde ned, selvom det m\u00e5ske vipper lidt.‘<\/span><\/em><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg ligger med dynen trukket op over hovedet. Fors\u00f8ger i et flygtigt \u00f8jeblik at\u00a0lukke verden ude.\u00a0Det er fredag d. 26. februar 2016. Og jeg har i dag v\u00e6ret hos\u00a0min psykolog. Et bes\u00f8g der vanen tro f\u00f8les mere energikr\u00e6vende end et\u00a0maratonl\u00f8b. \u00a0Vi har talt om den gr\u00f8nne ring. Psykologiens billede p\u00e5 et sted, der\u00a0f\u00f8les rart at […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":535,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-533","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"yoast_head":"\n8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse - Barnets Tarv<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse - Barnets Tarv\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Jeg ligger med dynen trukket op over hovedet. Fors\u00f8ger i et flygtigt \u00f8jeblik at\u00a0lukke verden ude.\u00a0Det er fredag d. 26. februar 2016. Og jeg har i dag v\u00e6ret hos\u00a0min psykolog. Et bes\u00f8g der vanen tro f\u00f8les mere energikr\u00e6vende end et\u00a0maratonl\u00f8b. \u00a0Vi har talt om den gr\u00f8nne ring. Psykologiens billede p\u00e5 et sted, der\u00a0f\u00f8les rart at […]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Barnets Tarv\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-03-07T01:25:12+00:00\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Michael Hjelvang\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Michael Hjelvang\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"32 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/\"},\"author\":{\"name\":\"Michael Hjelvang\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040\"},\"headline\":\"8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse\",\"datePublished\":\"2016-03-07T01:25:12+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/\"},\"wordCount\":6478,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"\",\"articleSection\":[\"Indl\u00e6g\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/\",\"name\":\"8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse - Barnets Tarv\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"\",\"datePublished\":\"2016-03-07T01:25:12+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#primaryimage\",\"url\":\"\",\"contentUrl\":\"\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#website\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/\",\"name\":\"Barnets Tarv\",\"description\":\"\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization\",\"name\":\"Barnets Tarv\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg\",\"width\":914,\"height\":256,\"caption\":\"Barnets Tarv\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/\"},\"sameAs\":[\"https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/\"]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040\",\"name\":\"Michael Hjelvang\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Michael Hjelvang\"},\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/author\/michael-hjelvang\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse - Barnets Tarv","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse - Barnets Tarv","og_description":"Jeg ligger med dynen trukket op over hovedet. Fors\u00f8ger i et flygtigt \u00f8jeblik at\u00a0lukke verden ude.\u00a0Det er fredag d. 26. februar 2016. Og jeg har i dag v\u00e6ret hos\u00a0min psykolog. Et bes\u00f8g der vanen tro f\u00f8les mere energikr\u00e6vende end et\u00a0maratonl\u00f8b. \u00a0Vi har talt om den gr\u00f8nne ring. Psykologiens billede p\u00e5 et sted, der\u00a0f\u00f8les rart at […]","og_url":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/","og_site_name":"Barnets Tarv","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/","article_published_time":"2016-03-07T01:25:12+00:00","author":"Michael Hjelvang","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Michael Hjelvang","Estimeret l\u00e6setid":"32 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/"},"author":{"name":"Michael Hjelvang","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040"},"headline":"8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse","datePublished":"2016-03-07T01:25:12+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/"},"wordCount":6478,"publisher":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"","articleSection":["Indl\u00e6g"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/","name":"8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse - Barnets Tarv","isPartOf":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"","datePublished":"2016-03-07T01:25:12+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#primaryimage","url":"","contentUrl":""},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/07\/8-foraeldrefremmedgoerelse\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/barnetstarv.com\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#website","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/","name":"Barnets Tarv","description":"","publisher":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/barnetstarv.com\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization","name":"Barnets Tarv","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg","contentUrl":"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg","width":914,"height":256,"caption":"Barnets Tarv"},"image":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/"]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040","name":"Michael Hjelvang","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g","caption":"Michael Hjelvang"},"url":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/author\/michael-hjelvang\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/533","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=533"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/533\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=533"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=533"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=533"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}