{"id":614,"date":"2016-03-24T14:56:44","date_gmt":"2016-03-24T14:56:44","guid":{"rendered":"http:\/\/barnetstarv.com\/?p=614"},"modified":"2016-03-24T14:56:44","modified_gmt":"2016-03-24T14:56:44","slug":"9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/","title":{"rendered":"9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge"},"content":{"rendered":"

Man kan leve med en tavs sorg meget l\u00e6nge. Men til sidst smelter den. Og \u00e5bner munden.<\/span><\/p>\n

\"Louisiana\"<\/span><\/p>\n

Jeg sidder i min stol. Alene. Pr\u00f8ver at samle tankerne om en amerikansk tv-serie. Sons of Anarchy. Om en ung mands kamp for at finde balancen i livet. F\u00f8lger med i serien uden \u00a0at registrere handlingen. Ved ikke engang, om jeg synes, den er god. Om karaktererne er trov\u00e6rdige. Men nyder glimtvis at forsvinde ind i en anden verden. T\u00e6nker p\u00e5, hvordan en filmatisering af min sag, ville se ud? Der er ingredienser nok til en hel spillefilm.\u00a0Men ville folk mon tro p\u00e5, at s\u00e5 ekstreme ting kan finde sted i dagens Danmark? Og mon folk\u00a0overhovedet ville finde det interessant?\u00a0<\/span><\/p>\n

Min telefon ringer. P\u00e5 displayet kan jeg se, at det er en af de jurister, der hj\u00e6lper mig. Jeg tager den. H\u00e5ber p\u00e5 det bedste. Frygter det v\u00e6rste. Det er tirsdag d. 22. marts 2016.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Det er Michael <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Hej Michael, forstyrrer jeg? <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Du forstyrrer aldrig, siger jeg og slukker for fjernsynet.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Modparten har sendt endnu et langt indl\u00e6g til Statsforvaltningen. Meget af det er helt som ventet – det er de samme anklager mod dig. Igen og igen: \u00a0Du er voldelig. Manipulerende. Nedladende. Du vanr\u00f8gter din s\u00f8n. Du er skyld i modpartens mentale s\u00e5rbarhed. Og du er fyldt med had. Alt sammen noget vi for l\u00e6ngst har kommenteret p\u00e5 og redegjort for. Modpartens fortsatte vandring ned langs samme vej har s\u00e5ledes ogs\u00e5 udelukkende karakter af mudderkast. Og til det kan vi blot ryste p\u00e5 hovedet og tr\u00e6kke p\u00e5 skuldrene. Dem om det. Tilbage st\u00e5r imidlertid \u00e9t helt centralt punkt, som kalder p\u00e5 vores opm\u00e6rksomhed. Hvad lavede din s\u00f8n og dig torsdag d. 3. marts? <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Jeg husker dagen tydeligt. P\u00e5 \u00e9n og samme tid st\u00e5r netop denne dag som \u00e9n af de st\u00e6rkeste – men samtidig ogs\u00e5 \u00e9n af de v\u00e6rste – dage i mit liv. Torsdag d. 3. marts 2016. Dagen, hvor\u00a0bunden blev sl\u00e5et ud af mit liv. Dagen, der kom til at danne afs\u00e6t for den livskrise, i hvilken jeg lige nu s\u00f8ger at finde fodf\u00e6ste. Dagen, hvor min s\u00f8n sagde nej til mig. <\/span><\/p>\n

– Jeg afleverede ham i skolen kl. 7.45. Og hentede ham igen kl. 14.00. Herefter var vi sammen resten af dagen. Hvorfor? <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Og din s\u00f8n har ikke p\u00e5 noget tidspunkt v\u00e6ret alene? <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Nej. Hvorfor?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Og det er der nogen, der kan bevidne? <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Ja. Flere endda. Hvorfor? <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Modparten oplyser, at hun tilf\u00e6ldigt har m\u00f8dt Jeres s\u00f8n torsdag d. 3. marts 2016. Og at han uopfordret skulle have sagt til hende, at du p\u00e5 en meget voldsom m\u00e5de har fors\u00f8gt at tvinge ham til at ringe til den b\u00f8rnesagkyndige for at sige noget, han ikke mener<\/span><\/em>. Ydermere referer hun til, at din s\u00f8n p\u00e5 deres tilf\u00e6ldige m\u00f8de skulle have sagt, at du p\u00e5 en seddel har et nummer til den b\u00f8rnesagkyndige. Og at du har brugt den seddel til at presse ham. Endelig skulle han ogs\u00e5 have sagt til sin mor, at han helst vil v\u00e6re mest sammen med hende. Og at han havde nogle forf\u00e6rdelige dage hos dig, sidst han var p\u00e5 samv\u00e6r. Alt sammen lyder det som en lidt l\u00e6ngere snak. Og ikke just noget man p\u00e5 5 min. f\u00e5r eksekveret. Hvorn\u00e5r kan det m\u00f8de have fundet sted?\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Nu g\u00e5r tiden i st\u00e5. Da jeg h\u00f8rer det. Findes der ondskab? Hvis den findes, s\u00e5 g\u00f8r den ikke ondt. Den f\u00f8les ikke af noget.\u00a0Men den lammer. Hele kroppen.\u00a0<\/span>Min hud f\u00f8les kold. Og jeg begynder at stivne – s\u00e5dan som jeg altid g\u00f8r, n\u00e5r jeg m\u00e6rker angsten komme snigende. Det f\u00f8les som om varmt og tungt metal langsomt flyder ud i \u00e5rerne, n\u00e6sten rart. Men ret hurtigt stivner det, og jeg kan ikke r\u00f8re mig. Men jeg kan h\u00f8re. Og jeg kan tale.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

– Det kan kun have fundet sted, mens han var i skole. Stakkels dreng. <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Det var det jeg frygtede. Det er ikke noget, der skader din sag. Tv\u00e6rtimod vidner det om mental ubalance hos modparten. Men det er – som du selv siger – rigtig, rigtig synd for din s\u00f8n. Og en fuldst\u00e6ndig urimelig situation at placere ham i.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Ja, siger jeg. <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Jeg har det som om, jeg\u00a0g\u00e5r rundt i en ordl\u00f8s sump. Som gangbr\u00e6t har jeg kun den tryghed, stemmen i telefonen giver mig. Kaster livliner frem mod den. Stemmen. \u00a0Og finder i glimt en ro, da jeg m\u00e6rker, at de med det samme bliver grebet.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Den der SMS du samme dag modtog fra din s\u00f8ns mor, kan du ikke lige l\u00e6se den h\u00f8jt for mig igen?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

\"Billde
Sedlen med nummeret til den b\u00f8rnesagkyndige – som jeg if\u00f8lge modparten skulle have brugt til at presse min s\u00f8n. (Navn – samt dele af nummeret til den b\u00f8rnesagkyndige – er p\u00e5 dette billede retoucheret.)<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Jeg tager et headset i min telefon. Og finder hurtigt frem til beskeden. Jeg har gemt hele den lange sms-korrespondance, jeg med min s\u00f8ns mor har haft. B\u00e5de inden, under og efter vores \u00e6gteskab. Hvis der er noget, jeg i denne sag har l\u00e6rt, s\u00e5 er det aldrig at slette et potentielt bevis. Det er ikke en m\u00e5de, hvorp\u00e5 jeg gerne vil indrette mit liv. Bryder mig ikke om i udgangspunktet at forvente det v\u00e6rste fra folk. Men tilgangen er blevet et n\u00f8dvendigt onde. En overlevelsesstrategi.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Jeg har den her. Der st\u00e5r f\u00f8lgende – og nu l\u00e6ser jeg op: Hej Michael. Vil du aflevere den seddel samt telefonnummer som vores s\u00f8n fik udleveret i Statsforvaltningen, som du ikke gav ham med tilbage. Du bedes aflevere i min postkasse i dag. <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Og hvorn\u00e5r modtager du den besked? <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Torsdag d. 3. marts kl. 12.33.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Okay. Det vil sige, at modparten med overvejende stor sandsynlighed har ops\u00f8gt Jeres s\u00f8n p\u00e5 skolen i tidsrummet mellem kl. 7.45 og 12.33. <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Det er den eneste mulighed. Og 12.33 passer lige med, at hun kan have talt med ham i spisefrikvarteret. M\u00e5 hun det?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Juridisk er der ikke noget, vi her kan g\u00f8re. Men\u00a0menneskeligt set – og som mor – overskrider hun i min optik alle t\u00e6nkelige gr\u00e6nser. Hvis man ops\u00f8ger sin s\u00f8n i skolen – eller et hvilket som helst andet sted for den sags skyld – for at l\u00e6gge pres p\u00e5 ham i forbindelse med en n\u00e6rt forest\u00e5ende afg\u00f8relse i en b\u00f8rnesag, s\u00e5 mener jeg, at man som mor og som menneske har fejlet.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Det hele k\u00f8rer rundt. P\u00e5 den ene side m\u00e6rker jeg uroen boble i mig. En ulmende fornemmelse af at det her aldrig vil stoppe. Og p\u00e5 den anden side er\u00a0jeg rolig. For midt i det hele bryder det absurde frem. Det ved jeg jo godt – inderst inde. Der er en fornuft. Men den har det med at glide ud mellem fingrene som et glat stykke s\u00e6be.<\/span><\/p>\n

– Tusind tak for dit opkald og al din hj\u00e6lp, siger jeg. Og begynder at tage till\u00f8b til at afslutte samtalen. Ikke fordi jeg ikke vil tale med juristen. Men fordi jeg ganske enkelt ikke kan rumme mere.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Der er en ting til, lyder det fra stemmen i telefonen. <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Lige da jeg troede, at vi var f\u00e6rdige. Nej, der er altid en ting til. Det er kun modparten, der kan f\u00e5 mig til at f\u00f8le s\u00e5dan. Lidt til. Lidt mere. Jeg sukker dybt. Det stopper aldrig. Hvad skal jeg stille op med det? – t\u00e6nker jeg.<\/span><\/p>\n

– Din s\u00f8ns mor h\u00e6vder, at du skulle have k\u00f8rt rundt med din s\u00f8n i bilen, s\u00e5 han ikke kunne slippe v\u00e6k. At du i tre dage skulle have tilbageholdt ham fra SFO’en og at du skulle have presset ham i s\u00e5 voldsom en grad, at hun nu g\u00e5r efter yderligere at begr\u00e6nse samv\u00e6ret. Hun vil have en 11\/3 ordning. \u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

\"SMS
2012 – SMS beskeder fra min s\u00f8ns mor<\/figcaption><\/figure>\n
\"SMS
Kontrasterne til det der sker lige nu, er sl\u00e5ende.<\/figcaption><\/figure>\n

T\u00e5rerne. De er v\u00e6k, men jeg vil have dem tilbage. Nu. Kan ikke gr\u00e6de. Men har brug for det. Hvor fanden blev de af?<\/p>\n

– Den gode nyhed er, at du af skade har l\u00e6rt at tage dig dine forholdsregler. Du har jo optaget det hele. Og kan derfor meget nemt afvise de anklager, der nu rettes mod dig. Jeg har h\u00f8rt optagelserne flere gange. Senest i dag. Og du g\u00f8r alt det rigtige. Og mere til. Det er ogs\u00e5 d\u00e9t, Hvert 3. Barn, b\u00f8rnepsykologen og din advokat siger. Der er p\u00e5 ingen m\u00e5de tale om, at du presser din s\u00f8n. Tv\u00e6rtimod. S\u00e5 s\u00e6tter du ham fri. <\/em><\/span><\/p>\n

Jeg tr\u00e6kker vejret. I firkanter. \u00c5nder \u00e9n streg. Holder vejret \u00e9n streg. Puster den n\u00e6ste ud. Tr\u00e6kker vejret. Kvadratisk. Et skridt af gangen. En vejrtr\u00e6kning af gangen. Og sender en tanke til min psykolog.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Hvad kommer der til at ske nu? <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Vi laver – i samarbejde med din advokat – et nyt indl\u00e6g til Statsforvaltningen. Og g\u00f8r dem opm\u00e6rksomme p\u00e5 sagens rette sammenh\u00e6ng. Modpartens myndighedsfastsl\u00e5ede psykiske s\u00e5rbarhed er her helt central. Og nu har vi endnu et\u00a0konkret eksempel p\u00e5, hvordan hun under pres tr\u00e6ffer nogle meget uhensigtsm\u00e6ssige valg.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

\u00a0– Betyder det her, at jeg nu kan risikere kun at se min s\u00f8n hver anden weekend?<\/span><\/p>\n

Jeg f\u00f8ler mig t\u00f8r i munden. Og m\u00e6rker, hvordan sveden begynder at pible frem.<\/span><\/p>\n

– Nej. Det er modpartens \u00f8nske. Modpartens behov. \u00a0Og det vil Statsforvaltningen i min optik have meget let ved at gennemskue. Og s\u00e5 er der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 \u00e9n, der har s\u00f8rget for, at det ikke bliver mindre end 9-5.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Hvem er det?\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Din s\u00f8n. Det fremg\u00e5r af referatet fra b\u00f8rnesamtalen, at han meget klart har fastsl\u00e5et den nedre gr\u00e6nse for samv\u00e6r. Han \u00f8nsker ikke at tilbringe mindre end 5 dage hos dig. Og mere end 9 dage hos sin mor.<\/em> <\/span><\/p>\n

Vi afslutter samtalen. Lige nu er der ikke mere at sige.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg kan ikke forklare det, far\u00a0<\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

Det tager et par timer. Det g\u00f8r det tit, for jeg er langsom. Og m\u00e5ske bliver man det, n\u00e5r man har v\u00e6ret igennem tilpas meget modgang. Og efter endnu et par timer er konturerne ikke blevet tydeligere, fornuften er ikke tilfredsstillet. Men f\u00f8lelserne har f\u00e5et plads og t\u00e5rerne har f\u00e5et lov til at trille i deres eget tempo. S\u00e5 rejser jeg mig op. G\u00e5r ud i k\u00f8kkenet. T\u00e6nker\u00a0tilbage p\u00e5 den snak, jeg har med min s\u00f8n for knap tre uger siden. Torsdag eftermiddag d. 3. marts. Lytter til den optagelse, jeg har lavet. Gennemlever samtalen\u00a0minut for minut. Og pludselig begynder det hele at give mening. Da jeg henter min s\u00f8n den dag i skolen, har jeg sv\u00e6rt ved at genkende ham. Det er en forsigtig og tavs dreng, der kommer mig i m\u00f8de. Klemt. Og presset til det yderste af nogle mennesker, der skal forestille altid at v\u00e6re p\u00e5 hans side. Ubetinget.<\/span><\/span><\/p>\n

Dagen forinden – efter at jeg hentede ham i skolen – havde han selv sat holdopstillingen. 7 t\u00e6ndstikker til mor og 7 t\u00e6ndstikker til far. Fuld spilletid hos begge for\u00e6ldre. En 7-7 samv\u00e6rsordning. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 den lille 8-\u00e5rige dreng, der med klar stemme sagde, at han i morgen (torsdag d. 3. marts) ville ringe til den b\u00f8rnesagkyndige og sige, at han ikke havde f\u00e5et det hele med.\u00a0<\/span><\/p>\n

Da jeg s\u00e5 torsdag d. 3. marts henter ham i skolen, kan jeg instinktivt m\u00e6rke, at der er noget galt. Han opf\u00f8rer sig markant anderledes, end han plejer. Det er som om, at nogen har placeret tunge v\u00e6gte overalt p\u00e5 hans krop.<\/span><\/p>\n

Mens vi sidder\u00a0i bilen p\u00e5 vejen hjem, pr\u00f8ver jeg forsigtigt at f\u00e5 min s\u00f8n\u00a0til at s\u00e6tte ord p\u00e5. Det vigtigste for mig er, at vi finder frem til den ordning, der er bedst for ham. Og jeg er – efter mange \u00e5rs \u00e6gteskab med modparten – klar over, at den ordning min s\u00f8n i princippet \u00f8nsker (at se begge sine for\u00e6ldre lige meget), m\u00e5ske ikke i praksis er den ordning, der bedst kan fungere for ham. Hvis modparten med en 7-7 ordning er indstillet p\u00e5 at indlede \u00e9n lang afstraffelse af mig, s\u00e5 kan det m\u00e5ske v\u00e6re bedre for min s\u00f8n, at han i en periode ser mig mindre.<\/span><\/p>\n

– Pr\u00f8v at s\u00e6tte nogen ord p\u00e5, siger jeg til min s\u00f8n. Og smiler.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Han sidder tavs ved siden af mig i bilen. Undg\u00e5r \u00f8jenkontakt.<\/span><\/p>\n

– Nu siger jeg, hvad jeg vil, og s\u00e5 vil jeg ikke snakke mere om det lige nu, lyder det s\u00e5 fra ham.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Jeg undrer mig over, hvad der mon kan v\u00e6re sket siden i g\u00e5r, hvor vi rykkede t\u00e6ttere og t\u00e6ttere sammen – forbundet i den samme smerte. Hvorfor lukker min s\u00f8n mig nu pludselig igen ude? Hvorfor undg\u00e5r han \u00f8jenkontakt?\u00a0Jeg undrer mig over, hvad der kan v\u00e6re sket siden i g\u00e5r, hvor han med t\u00e6ndstikker viste mig, at han \u00f8nsker lige meget tid hos sin mor og far. Og gr\u00e6dende fortalte mig, at der er nogen, der presser ham. Jeg undrer mig over, hvad der kan v\u00e6re sket siden han i g\u00e5r med klar stemme sagde, at han ville ringe til den dame han havde talt med i vinterferien (den b\u00f8rnesagkyndige) og sige, at han ikke fik det hele med. Jeg undrer mig over, hvad der kan v\u00e6re sket siden i g\u00e5r, hvor han glad og let om hjertet l\u00f8b over til en af sine bedste venner – og hvor moren til vennen bem\u00e6rkede den lettelse, som min s\u00f8n udstr\u00e5lede. Og jeg undrer mig over, hvad der mon kan v\u00e6re sket siden i g\u00e5r, hvor min s\u00f8n gav dagen ti bolde (en leg vi har, hvor man kan rangere dagene og p\u00e5 den m\u00e5de tale om, hvad der har v\u00e6ret godt og hvad der har v\u00e6ret mindre godt).\u00a0<\/span><\/p>\n

– Okay. Det ved du, at far respekterer. Ved du, hvad det vil sige at respektere? – sp\u00f8rger jeg min s\u00f8n.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

– Nej.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Det vil sige, at\u00a0jeg har forst\u00e5else for det, du siger. \u00a0S\u00e5 hvad vil du? Du skal kun sige det, DU gerne vil.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Ja, de har lavet en fejl, far.\u00a0Jeg vil gerne have 7-7. Og ikke 9-5 som jeg sagde, da jeg var til samtale.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Jeg undrer mig over det resignerende i min s\u00f8ns stemme. Det lyder som om, det er noget, han siger for fredens skyld. Og for ikke at g\u00f8re mig ked af det. Det st\u00e5lsatte blik fra i g\u00e5r er erstattet med flakkende \u00f8jne, der kigger alle andre steder hen end p\u00e5 mig.<\/span><\/p>\n

– Men hvad vil DU aller helst i hele verden? – sp\u00f8rger jeg igen.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Jeg har lige sagt det, siger min s\u00f8n. Lettere irriteret.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Jeg kan ikke andet, end at vende min undren mod mig selv. N\u00e5r min s\u00f8n pludselig har \u00e6ndret adf\u00e6rd og n\u00e5r der i hans stemme\u00a0er en bundklang af, at en 7-7 samv\u00e6rsordning er noget, han siger for min skyld, s\u00e5 m\u00e5 jeg jo i g\u00e5r have fejlet, da jeg talte med ham. L\u00e6st min s\u00f8n forkert. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan tage s\u00e5 meget fejl. Men jeg ved, at jeg vender det hele mod mig selv. T\u00e6nker, at jeg har fejlet i rollen som far. M\u00e6rker langsomt modl\u00f8sheden str\u00f8mme ud i kroppen. Jeg har svigtet min s\u00f8n. Og nu frav\u00e6lger han mig. De seneste \u00e5rs kamp for min s\u00f8n – hvad har det overhovedet v\u00e6ret v\u00e6rd? – t\u00e6nker jeg. Ikke i min vildeste fantasi kunne jeg forestille mig, at min s\u00f8n kort forinden var blevet ops\u00f8gt p\u00e5 skolen af sin mor. Og at han – mens han sidder der ved siden af mig i bilen – er bundet p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder.\u00a0<\/span><\/p>\n

– D\u00e9t, der er det vigtigste i hele verden. Og i hele livet. Og i alt hvad man laver, det er, at man f\u00f8lger sit hjerte. B\u00e5de n\u00e5r man er 8 \u00e5r, 9 \u00e5r, 10 \u00e5r, 30 \u00e5r, 40 \u00e5r og n\u00e5r man er 100 \u00e5r. \u00a0Man skal ikke tage hensyn til sidemanden, eller sin far, sin mor eller sin morfar. Man skal f\u00f8lge sit hjerte. Og man skal g\u00f8re lige, hvad man har lyst til. Og hvis man g\u00f8r det hele livet igennem, s\u00e5 kan man ikke komme galt afsted – for s\u00e5 har man fulgt sit hjerte. S\u00e5 har man gjort det, der g\u00f8r en glad. Og hvis folk de elsker en, og synes godt om en, s\u00e5 vil de altid sige: ‘Jamen du fulgte jo dit hjerte. Det var godt.’ S\u00e5 hvad vil DU aller helst i hele verden? Og ved du overhovedet, hvad du vil? Det er okay – du siger lige, hvad du har lyst til. Du skal kun t\u00e6nke p\u00e5 dig selv. Hvad vil du? – sp\u00f8rger jeg.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Der er stille l\u00e6nge.<\/span><\/p>\n

Det eneste jeg er optaget af, er at finde frem til, hvad der min s\u00f8ns inderste \u00f8nske og behov. Og hvis det er at v\u00e6re mest sammen med sin mor, s\u00e5 stopper jeg lige p\u00e5 stedet med at k\u00e6mpe for en 7-7 ordning.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Uanset hvad du siger, s\u00e5 elsker far dig. Og du skal ikke tage hensyn til nogen andre mennesker. Du skal kun t\u00e6nke p\u00e5 dig selv.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Tavshed. Igen.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Du kan roligt sige det til far. Vi skal have den\u00a0fodbold ud af maven. Om vi kan tage den med op p\u00e5 stadion, det ved jeg ikke. Men vi tager den i hvert fald ud. Og hvis du fort\u00e6ller far, hvordan du har det, s\u00e5 kan jeg hj\u00e6lpe dig. Det er det eneste far gerne vil, det er, at du skal have det godt. Det er lidt ligesom Samuel, der st\u00e5r nede bagved, og s\u00f8rger for, at der ikke bliver scoret. Det er vigtigt, at man stiller op i den opstilling, man har lyst til. Spiller den plads, man har lyst til. Spiser den is, man har lyst til. Leger med de venner, man har lyst til. V\u00e6lger selv. G\u00f8r de ting, man har lyst til. Og som g\u00f8r en glad. Og kun glad. Og hvis man s\u00e5 bliver lidt mut engang imellem, s\u00e5 tager vi den derfra. Og taler om det. Lige som du i g\u00e5r spurgte mig: ‘Far, hvordan har du det egentlig?’ Og s\u00e5 fortalte jeg dig sandheden. Det er s\u00e5dan noget vi to vi kan, fordi du er min s\u00f8n og jeg er din far.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n begynder at gr\u00e6de.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Kom her over til far.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Vi er n\u00e5et hjem men holder stadig i indk\u00f8rslen. Ingen af os tager initiativ til at g\u00e5 ind.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Det er helt okay, man f\u00e5r det s\u00e5 godt af at gr\u00e6de. Det er s\u00e5dan bolden kommer v\u00e6k. Far elsker dig. Og jeg er stolt af dig. Og jeg vil altid v\u00e6re der for dig. Altid, skat.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Jeg har sagt det. Det var det, jeg sagde lige f\u00f8r. Nede ved skolen.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Er det det, du helst vil?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Ja.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Okay. Du skal bare love mig, at du kun g\u00f8r det, du har lyst til. Pr\u00f8v at fort\u00e6lle mig med dine ord, hvad du aller helst vil i hele verden.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Jeg svarer dig, ikke far.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Men vi er n\u00f8dt til at snakke om det.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Men vi ved jo stadig ikke, hvad afg\u00f8relsen\u00a0<\/span><\/em>bliver, vel?\u00a0<\/em>Hvis jeg ikke snakker, s\u00e5 ved vi ikke, hvad det bliver. Vel?\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Det er tydeligt, at han pr\u00f8ver at spille sig selv over p\u00e5 neutral bane. At han er bange for at komme til at p\u00e5virke noget. Og mens vi sidder der i bilen, begynder jeg langsom at forst\u00e5 noget af alt det, der for min s\u00f8n er p\u00e5 spil. Hvis han g\u00f8r Statsforvaltningen opm\u00e6rksom p\u00e5, at han ikke fik det hele med til b\u00f8rnesamtalen, s\u00e5 f\u00e5r vi med meget stor sandsynlighed en 7-7 samv\u00e6rsordning. Den har min s\u00f8n luret. Ogs\u00e5 selv om b\u00e5de den b\u00f8rnesagkyndige og jeg selv har gjort et stort nummer ud af at sige til ham, at det ikke er ham, der tr\u00e6ffer beslutningen. Han ved godt, at hans ord v\u00e6gter tungt. Hvis min s\u00f8n ringer og siger, at han \u00f8nsker 7-7, s\u00e5 vil han f\u00f8le sig skyldig i de konsekvenser, det hos hans mor giver. Hvad det s\u00e5 end er. Hans bedste chance lige nu er at holde fast i det, han allerede har sagt i Statsforvaltningen og at h\u00e5be p\u00e5, at han af de voksne bliver gennemskuet. At de mennesker, der skal tr\u00e6ffe en afg\u00f8rende beslutning over hans liv, kan h\u00f8re det, han ikke<\/em> siger. Jeg forst\u00e5r min s\u00f8n. \u00c5h, hvor jeg dog forst\u00e5r ham. Det eneste jeg \u00f8nsker, er, at hj\u00e6lpe ham ud af den klemme, han befinder sig i. At han skal v\u00e6re fri. Og jeg fors\u00f8ger derfor – med et ledende sp\u00f8rgsm\u00e5l – at r\u00e6kke ham en hj\u00e6lpende h\u00e5nd:\u00a0<\/span><\/p>\n

– Vil du hellere v\u00e6re mere tid hos mor, skat?\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Der er stille. I lang tid. Vi sidder i bilen\u00a0– i en tavs f\u00e6lles frygt. S\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 at miste hinanden, har vi aldrig v\u00e6ret f\u00f8r.<\/span><\/p>\n

– Ja, lyder det meget svagt fra min s\u00f8n.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Selvom det var d\u00e9t svar, jeg gerne ville h\u00f8re. Og selvom jeg ved, at det er den eneste hj\u00e6lp, jeg lige nu kan tilbyde min s\u00f8n, m\u00e6rker jeg et jag i kroppen, da han siger det.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Vil du svare mig p\u00e5 hvorfor?\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Jeg vil godt pr\u00f8ve med 9-5.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Ja.\u00a0<\/span><\/em>Kan du fort\u00e6lle far hvorfor?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Det vil jeg bare gerne.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Du bliver n\u00f8dt til at fort\u00e6lle hvorfor. Det er okay. Men jeg vil bare gerne forst\u00e5 det. Jeg elsker dig. Det er helt okay. Men kan du fort\u00e6lle, hvorfor du pludselig \u00e6ndrer mening? Hvad er der sket siden i g\u00e5r? Far er hverken sur, vred eller skuffet. Det er okay.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Du sagde ikke ked af det, lyder det bekymret fra min s\u00f8n.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Lille omsorgsfulde dreng. Altid optaget af hvordan andre mennesker har det. Midt i alt det smertefulde, m\u00e6rker jeg en stolthed.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Jeg er heller ikke ked af det, skat.\u00a0Men vil du ikke lige pr\u00f8ve at se p\u00e5 mig?\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Nej.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Pr\u00f8v at fort\u00e6lle mig hvorfor…<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n afbryder mig.<\/span><\/p>\n

– Jeg har intet svar. Jeg kan ikke svare hvorfor.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Er du bange for, hvad mor eller morfar vil g\u00f8re ved far? – sp\u00f8rger jeg forsigtigt.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Der er igen stille.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Ja. Men de m\u00e5 ikke g\u00f8re noget ved dig far! Vel? Kan de det?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

\u00c6ngstelsen i min s\u00f8ns stemme r\u00f8rer mig dybt. Hvad fanden er det, der foreg\u00e5r, t\u00e6nker jeg.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Hvad tror du, de vil g\u00f8re?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Det ved jeg ikke, siger min s\u00f8n med t\u00e5rerne trillende ned af kinderne.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Stilhed. Igen. Det er som om, vi begge har brug for sm\u00e5 ordl\u00f8se pauser. Det er mit livs sv\u00e6reste snak. Og det m\u00e5 det ogs\u00e5 v\u00e6re for min s\u00f8n. Han sidder lige der. Helt t\u00e6t p\u00e5. Samtidig med at han\u00a0<\/span>\u00f8ger afstanden til mig. Det sl\u00e5r mig, at han g\u00f8r det eneste, jeg selv har troet p\u00e5. Han pr\u00f8ver at redde sig selv, akkurat som jeg pr\u00f8vede at redde mig selv. Og hvis man ikke kan redde sig selv psykisk, s\u00e5 m\u00e5 man g\u00f8re det fysisk. Han fors\u00f8ger at sk\u00e6rme sig selv for de konsekvenser, der for ham m\u00e5tte v\u00e6re af at sige 7-7. Kan jeg da betragte det her lille menneske, som s\u00f8rger for at redde sit eget skind, med andet end beundring? Han pr\u00f8ver at redde sig selv fra generationers p\u00e5virkning i modpartens familie. Fra aggressiviteten, der synes at herske i alle celler. Jeg kender familiehistorien. Den er blevet mig fortalt gennem mange fortrolige stunder. Og jeg mener at forst\u00e5 det virus, der synes at have forgiftet de fleste i den familie. Midt i det smertefulde m\u00e6rker jeg stoltheden. Jeg forst\u00e5r min s\u00f8n.<\/span><\/p>\n

– Det er okay. Jeg er hverken sur eller vred eller skuffet.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Eller ked af det.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Nej, jeg er heller ikke ked af det.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Men det sagde du ikke.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Nej, men jeg er ikke ked af det.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Men jeg skal bare forst\u00e5, om der er noget, du vil have \u00e6ndret herhjemme?<\/em><\/span><\/p>\n

– Det er der ikke. Der er ikke noget, der skal \u00e6ndres hos dig. Der er ikke nogen ting, vi skal lave om p\u00e5. Slet ikke.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Vi tager en time-out. Det f\u00f8rste punktum i samtalen er blevet sat. Vi forst\u00e5r hinanden. Vi stiger begge ud af bilen. Og g\u00e5r ind i huset. Og jeg g\u00e5r i gang med at lave ‘Eftermiddags’ – vores faste tradition med sm\u00e5 l\u00e6kkerier til eftermiddagshyggen.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Men far? – lyder det fra min s\u00f8n. Han er g\u00e5et over til sofaen.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Ja.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Du vil gerne have et svar. Og det f\u00e5r du ikke. Fordi jeg ikke kan svare. S\u00e5 du kan bare regne med, at du ikke f\u00e5r et svar.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Hvorfor kan du ikke svare?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Det ved jeg ikke.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Er det fordi, du er bange for at g\u00f8re mig ked af det?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Nej. Det er fordi, jeg ikke har svaret.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n begynder at gr\u00e6de.<\/span><\/p>\n

– Det er okay. Vi ringer ikke til nogen. Og du kommer bare til at v\u00e6re mere hos mor. Du er fars dreng alligevel. Jeg elsker dig. Jeg er ikke skuffet. Jeg er ikke…<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Jeg har l\u00e6nge k\u00e6mpet for at holde t\u00e5rerne tilbage. Men nu bliver presset for stort. Og t\u00e5rerne triller ned af kinderne, mens jeg taler til min s\u00f8n.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Jeg er ikke ked af det. Jeg er ikke sur. Og jeg er ikke vred.<\/span><\/em><\/p>\n

– Du sagde, at du ikke vil gr\u00e6de, far!<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Store drenge kan ogs\u00e5 gr\u00e6de, skat.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Jeg gr\u00e6der ikke, fordi min s\u00f8n siger 9-5. Jeg gr\u00e6der fordi, han ikke er fri til at udtrykke sine egen behov. Det er under et \u00e5r siden, at han i retten sagde, at han vil have 7-7. Fuld spilletid hos b\u00e5de mor og far. Siden har han v\u00e6ret udsat for et massivt pres fra modparten. Jeg\u00a0ser p\u00e5 ham.\u00a0<\/span><\/p>\n

– N\u00e5r du bliver st\u00f8rre, s\u00e5 skal du love mig \u00e9n ting.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Hvad er det? <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Du skal kun g\u00f8re det, du har lyst til. Det\u00a0er okay, n\u00e5r man er 8 \u00e5r, og gerne vil passe p\u00e5 sin mor eller far morfar – eller hvem det er, man passer p\u00e5. Men du skal love mig at g\u00f8re det, du har lyst til.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n begynder at gr\u00e6de igen. Voldsomt. Og utr\u00f8steligt.\u00a0<\/span>Det er som om, jeg her er inde og r\u00f8re ved noget af det mest smertefulde for min s\u00f8n. Og min s\u00f8ns gr\u00e5d glider pludselig over i hyperventilation. Han hiver efter vejret. Hurtigere. Og hurtigere. Jeg holder ham helt t\u00e6t.<\/span><\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span>– Det er okay. Jeg elsker dig, min dreng. Altid.<\/em><\/span><\/p>\n

Han er fanget i en skide klistret loyalitet. Kan ikke komme fri fra fundamentet. Modparten tvinger ham til at v\u00e6lge. Hvis han vil v\u00e6re sammen med mig halvdelen af tiden, er han n\u00f8dt til at frav\u00e6lge sin mor. Konsekvenserne ved at sige 7-7 er ganske enkelt for store hos modparten. Den del forst\u00e5r jeg.\u00a0<\/span><\/p>\n

Alligevel er det som om, at noget inde i mig resignerer. Som om de seneste tre \u00e5rs kamp smuldrer som sand mellem fingrene p\u00e5 mig. Alt, hvad jeg de seneste tre \u00e5r har k\u00e6mpet for, har handlet om min s\u00f8n. Alt. Hvad er der tilbage at k\u00e6mpe for, hvis han alligevel helst vil v\u00e6re mest sammen med sin mor?<\/span><\/p>\n

Jeg forst\u00e5r ikke, hvad der kan v\u00e6re sket siden i g\u00e5r, hvor min s\u00f8n glad og frimodigt l\u00f8b over til \u00e9n af sine bedste venner. Bolden i maven, som vi fik v\u00e6k. Fuld spilletid hos b\u00e5de mor og far. 7-7. I dag den diametrale mods\u00e6tning. En presset og stille dreng, der \u00f8nsker en 9-5 ordning – uden at kunne forklare\u00a0hvorfor. Og jeg vender det\u00a0hele mod mig selv. F\u00f8ler, at jeg har fejlet som menneske. Alt,\u00a0hvad jeg siden torsdag d. 3. marts har foretaget mig, har s\u00e5ledes ogs\u00e5 v\u00e6ret forstilt. Skridtene jeg har taget, har v\u00e6ret vaklende og uregelm\u00e6ssige. Luften jeg har ind\u00e5ndet har f\u00f8ltes knap. Bev\u00e6gelserne har v\u00e6ret p\u00e5tagede og smilene kunstige. ‘Kan f\u00f8lelsen af at v\u00e6re blevet afvist af min egen s\u00f8n ikke forsvinde bare lidt?’ – har jeg t\u00e6nkt. Igen og igen. Men nej, – det kan den ikke.\u00a0<\/span><\/p>\n

Livskrise\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

Mens jeg st\u00e5r her i k\u00f8kkenet og reflekterer over begivenhedernes gang knap tre uger forinden, begynder jeg at forst\u00e5, hvad der reelt skete den dag – torsdag d. 3. marts.\u00a0Juristens ord fra samtalen tidligere i dag h\u00e6nger fast i mig. Modparten har ops\u00f8gt vores s\u00f8n p\u00e5 skolen. I hemmelighed. Jeg bryder mig ikke om at motivforske andre, men lige her er det sv\u00e6rt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 andre bagvedliggende motiver, end \u00f8nsket om i et eller andet omfang at p\u00e5virke min s\u00f8n. Manipulere med ham. Tr\u00e6kke ham l\u00e6ngere v\u00e6k fra mig. Jeg har sv\u00e6rt ved at tro det. Og alligevel overrasker det mig ikke.\u00a0<\/span><\/p>\n

Mit seneste blogindl\u00e6g – ‘8. For\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse’ – som udkom d. 7. marts 2016, har i ugerne efter dets udgivelse holdt mig p\u00e5 benene. Mere end 1000 mennesker har l\u00e6st blogindl\u00e6gget, mere end 200 har liket det og knap 100 har delt det. Jeg har ikke tal p\u00e5, hvor mange mennesker, der har v\u00e6ret forbi med r\u00f8dvin, blomster, kram, rosende og st\u00f8ttende ord. Og jeg er ogs\u00e5 blevet kontaktet af pressen. Det betyder langt mere for mig, end jeg kan beskrive. Af hjertet tak. Og det mener jeg virkelig.<\/span><\/p>\n

Videre virker\u00a0hele processen omkring at skrive – som p\u00e5 visse dage er det eneste, jeg kan holde ud – rensende. Som om noget af v\u00e6gten fra mine skuldre faktisk lader sig nedf\u00e6lde p\u00e5 papir. Ydermere ved hele\u00a0den logisk og rationelt t\u00e6nkende del af mig ogs\u00e5 godt, at man ikke kan fjerne relationen mellem min s\u00f8n og jeg. At han ikke aktivt har fravalgt mig. At hans evne til at tale frit ligger indkapslet i generationers svigt p\u00e5 modpartens side. Alligevel er det som om, en ny tilstand siden d. 3. marts har bidt sig fast i mig. En krise jeg ikke kender. Selvom jeg nu ved, at min s\u00f8ns adf\u00e6rd torsdag d. 3. marts ikke handler om, at jeg har svigtet ham – men derimod om at han er blevet ops\u00f8gt at modparten i skolen, kan jeg ikke stoppe den krisetilstand, som inde i mig er blevet aktiveret. Det er som om, de seneste tre \u00e5rs kamp – og de forudg\u00e5ende \u00e5rs \u00e6gteskab – v\u00e6lter frem i mig. Jeg gr\u00e6der hele tiden. Aflyser mine aftaler. Har brug for at v\u00e6re alene. F\u00f8ler ikke, at jeg har noget at bidrage med – ud over en tung bagage, som l\u00e6gger et urimeligt pres p\u00e5 mine n\u00e6rmeste. F\u00f8ler, at jeg fylder for meget samtidig med, at jeg f\u00f8ler mig tom. T\u00e6nker, at hvis jeg holder mig for mig selv, s\u00e5 kommer jeg ikke til at g\u00f8re flere mennesker kede af det. S\u00e5 kan jeg indkapsle de skadelige f\u00f8lgevirkninger af sagen, s\u00e5 de kun rammer mig. Tidligere var det s\u00e5dan, at jeg om aftenen efter arbejde tog samtale efter samtale. F\u00f8rst den ene, s\u00e5 den anden. Tr\u00e6ngende. T\u00f8rstende. S\u00f8gende. Pludselig var alle blevet skilt, havde v\u00e6ret utro, var blevet deprimerede, havde f\u00e5et fyresedlen, havde sk\u00e6ndtes med partneren, var g\u00e5et fra k\u00e6resten, havde luret i mobiltelefoner og mailbokse og var blevet bedraget. Og pludselig var alle forargede. Opr\u00f8rte. Fortvivlede. Opgivende. Og lamsl\u00e5ede. Og s\u00e5 ringede de. \u00c8n efter \u00e9n. M\u00e5ske tre p\u00e5 samme aften. Og jeg lyttede. Tr\u00f8stede. Forsvarede. Nuancerede. Og afbalancerede. Nu er der stille. Hvile. Fred og tr\u00e6thed. Telefonen ringer ikke mere. Fordi jeg har slukket den.<\/span><\/p>\n

Min psykolog siger til mig, at det er naturligt, at jeg reagerer nu. Fordi der for f\u00f8rste gang er plads til det. Under mit \u00e6gteskab med min s\u00f8ns mor, tilsidesatte jeg mig selv. Overlevelse. Gennem de\u00a0tre \u00e5rs kamp\u00a0i skilsmisse- og straffesagen, tilsidesatte jeg mig selv.\u00a0Overlevelse. Men nu er der pludselig plads til, at mine behov kan se dagens lys. Mit liv har p\u00e5 mange m\u00e5der aldrig set s\u00e5 lyst og positivt ud, som det g\u00f8r nu. Og fandeme om ikke ironien s\u00e5 rammer mig lige i r\u00f8ven. For nu hvor det hele endelig begynder at lysne i horisonten, er det som om, at jeg ikke l\u00e6ngere kan t\u00e5le lyset. I hvert fald kun i meget sm\u00e5 doser. Jeg drages af det – det ‘almindelige’ liv med venner og familie. Men jeg kan ikke tage imod. Ikke lige nu i hvert fald. Vil s\u00e5 gerne give igen til de mennesker, der har hjulpet mig. I stedet tr\u00e6kker jeg mig v\u00e6k. \u00a0Fra alle. Overvejer om jeg skal afbryde kontakten til nogen af de n\u00e6rmeste. M\u00e5ske de ville v\u00e6re bedre tjent uden mig. Har en f\u00f8lelse af ikke at v\u00e6re god nok. Af konstant at svigte. Den d\u00e5rlige samvittighed \u00e6der mig op indefra.\u00a0<\/span><\/p>\n

Depression. Det ikke at eksistere. Det ikke at f\u00f8le, at noget eksisterer. Det, at der ikke l\u00e6ngere er nogen nuancer. Der er ingenting. Og s\u00e5 kan det jo egentlig v\u00e6re lige meget. Jeg sp\u00f8rger min l\u00e6ge og min psykolog:<\/span><\/p>\n

– Har jeg en depression?<\/i><\/span><\/p>\n

Nej, svarer de begge. <\/span><\/p>\n

– Du reagerer helt naturligt p\u00e5 et meget unaturligt sagsforl\u00f8b.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Jeg g\u00e5r ud i gangen for at tage mine sko p\u00e5. Skal m\u00f8des med en af mine bedste venner i Hellerup. Dan Engelsted. Forinden har jeg et m\u00f8de med en personlig tr\u00e6ner. Og nej, det g\u00f8r jeg ikke for mellem linierne at signalere overskud. Jeg g\u00f8r det udelukkende for at passe godt p\u00e5 mig selv.\u00a0<\/span><\/p>\n

Invaderet\u00a0<\/b><\/span><\/p>\n

Natten til d. 23. marts bundf\u00e6lder det hele sig. Jeg har haft en god aften med Dan Engelsted. Parkeret det hele for en stund. Dan kender mig – og kender historien – og derfor kan jeg f\u00e5 lov til bare at v\u00e6re. Ingen forklaring er n\u00f8dvendig.<\/span><\/p>\n

Et par timer efter at jeg er g\u00e5et i seng,\u00a0v\u00e5gner jeg ved, at jeg sidder op. Mit bryst har ligesom \u00e5bnet sig i m\u00f8rket. Min underbevidsthed husker pludselig. Min s\u00f8n er blevet ops\u00f8gt p\u00e5 sin skole. Der er nogen, der pr\u00f8ver at sl\u00e5 k\u00e6rligheden mellem min s\u00f8n og jeg ihjel. Nu. Og for altid. Og der er nogen, der har ladet mig tro, at min s\u00f8n har fravalgt mig. At jeg har fejlet. Som far. Og som menneske.<\/span><\/p>\n

Jeg er blevet invaderet. Men jeg har en f\u00f8lelse af, at jeg burde have v\u00e6rdi. En v\u00e6rdi der best\u00e5r i noget andet end at v\u00e6re medpassager. Vidne. Tilh\u00f8rer. Et menneske der tavst tager imod de anklager, der v\u00e6lter ind over mig. Sniger mig langs husmuren. Noget andet end en tilskuer i eget liv. Det skal frem. Det skal ud. Det skal granskes og s\u00e6ttes sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved. Jeg vil gerne have en anden v\u00e6rdi. En tilstand, hvor jeg ikke er invaderet.\u00a0Sandheden skal frem. Jeg vil, at verden skal vide, hvad du har gjort.\u00a0Man kan leve med en tavs sorg meget l\u00e6nge. Men til sidst smelter den. Og \u00e5bner munden.<\/span><\/p>\n

Herefter kan jeg ikke sove. Jeg st\u00e5r op. Laver mig en kop te. G\u00e5r hvilel\u00f8st rundt i huset. G\u00e5r ind i min stue, hvor jeg utallige gange har travet rundt. I tanker og gr\u00e5d. Jeg begynder at blive tr\u00e6t af min egen stemme. Sorgens monotoni begynder virkelig at ligne en patetisk parodi p\u00e5 et offer. Jeg vidste ikke, at det var s\u00e5 rart at blive tr\u00e6t af sig selv. Nu er det nok.<\/span><\/p>\n

Og underligt nok m\u00e6rker jeg en helt ny f\u00f8lelse. Jeg er taknemmelig. Taknemmelig for alle de gange min s\u00f8ns mor har r\u00e5bt af mig – det l\u00e6rte mig v\u00e6rdien af ikke at sk\u00e6ndes. Det l\u00e6rte mig v\u00e6rdien af k\u00e6rlighed. Taknemmelig for alle de psykiske og verbale overfald – det l\u00e6rte mig at holde fast i mig selv. Taknemmelig for al dramatikken – der l\u00e6rte mig at v\u00e6lge roen. Jeg er taknemmelig over at have oplevet, hvordan modparten varetager for\u00e6ldrerollen, – det har vist mig pr\u00e6cist, hvad det er, jeg tager afstand fra. Og jeg er taknemmelig over, at jeg er blevet st\u00e6rk p\u00e5 v\u00e6rdier. Takket v\u00e6re modparten ved jeg nu, hvordan jeg ikke \u00f8nsker at leve mit liv.<\/span><\/p>\n

Jeg s\u00e6tter mig ned ved mit spisebord. Og s\u00e5 g\u00e5r jeg i gang med at skrive. Ordene v\u00e6lter ud af mig i denne sene nattetime. Og jeg begynder s\u00e5 sm\u00e5t at forst\u00e5. Mit hjerte, alts\u00e5 det, det hele begyndte med. Det som udelukkende var fyldt med tillid og forh\u00e5bning – helt fra begyndelsen. Det hjerte blev som en slags stafet. Den f\u00f8rste, der holdte det, kunne ikke passe p\u00e5 det (min mor), den anden var der ikke (min far). Den tredje fors\u00f8gte at tvinge mig til at give det fra mig (min s\u00f8ns mor). Men jeg ville ikke. Kunne ikke. Og nu straffes jeg for det oplevede svigt hos modparten.<\/span><\/p>\n

Det er da jeg g\u00e5r fra min s\u00f8ns mor, at sandheden falder fra hinanden. Nu bliver ingenting som f\u00f8r. Historierne kommer til at lyde forskelligt. P\u00e5 den ene side fort\u00e6ller min s\u00f8ns mor, hvordan jeg har udsat hende for psykisk vold. V\u00e6ret aggressiv. Truende. Smidt med knive. V\u00e6ret t\u00e6t p\u00e5 at tage livet af min s\u00f8n. Misr\u00f8gtet ham. Og p\u00e5 den anden side, kan jeg bevidne, at det eneste jeg er skyldig i, er ikke at elske min s\u00f8ns mor.\u00a0Jeg er for gammel til indstuderet familieteater og kammerspil for halvfulde huse. Jeg kr\u00e6ver den \u00e6gte vare. Intet mindre. Og herfor skal jeg \u00e5benbart straffes.<\/span><\/p>\n

D. 26. oktober 2012 skriver min s\u00f8ns mor til mig:\u00a0<\/span><\/p>\n

\"SMS<\/span><\/p>\n

Jeg er p\u00e5 arbejde, da jeg modtager beskeden. Ved at jeg ikke f\u00e5r fred, f\u00f8r jeg giver hende noget tilbage. S\u00e5 snart den mindste uoverensstemmelse i vores forhold blev bragt p\u00e5 bane, skulle vi have hele vores \u00e6gteskab op til revision. Den manglende tro p\u00e5 sig selv. Jeg skriver:<\/span><\/p>\n

\"sms<\/span><\/p>\n

Og ja, jeg er skyldig i at have sagt og skrevet til min s\u00f8ns mor, at jeg elsker hende – uden hverken at have f\u00f8lt eller ment det. Allerede p\u00e5 vores bryllupsdag havde jeg fortrudt. <\/span><\/p>\n

– Du er ikke min. Og jeg er ikke din. Jeg h\u00f8rer ikke til her, t\u00e6nkte jeg. <\/span><\/em><\/p>\n

Men jeg fik en funktion i vores forhold – redderen – som jeg kender fra min egen barndom. Og p\u00e5 den m\u00e5de var der midt i kaos en rolle, jeg kendte. Og som jeg et stykke hen af vejen kunne forlige mig med. Videre havde (og har) jeg helt oprigtigt ondt af min s\u00f8ns mor. Og jeg h\u00e5ber virkelig at hun for sin egen skyld – og vores s\u00f8ns skyld – en dag m\u00e5 slutte fred med sig selv. Jeg kunne ikke redde hende. Men m\u00e5ske hun selv kan?\u00a0<\/span><\/p>\n

Min s\u00f8ns mor\u00a0svarer:<\/span><\/p>\n

\"SMS<\/span><\/p>\n

Og s\u00e5dan var det altid. Fra den ene yderlighed til den anden. Ingen gylden mellemvej. Enten. Eller. Kort\u00a0efter at jeg er blevet d\u00f8mt for vold i landsretten, sender min s\u00f8ns mor mig s\u00e5ledes ogs\u00e5 denne besked:<\/span><\/p>\n

\"Rollespil\"
I november 2014 blev jeg d\u00f8mt for vold i landsretten. Her blev jeg af min s\u00f8ns mor beskrevet med en r\u00e6kke af de v\u00e6rste gloser, jeg l\u00e6nge har h\u00f8rt. I januar 2015 modtager jeg en Emoji med en kysmund.<\/figcaption><\/figure>\n

Hvad fanden er det hele for noget? Ud. jeg m\u00e5 ud. Og jeg kommer ud. Stopper med at skrive. Jeg kan g\u00e5. L\u00e6nge. Langsomt, hurtigt – det rager ingen. Jeg begynder at g\u00e5. Og jeg f\u00e5r ro.\u00a0F\u00f8rst ud p\u00e5 morgenstunden falder jeg igen i s\u00f8vn.<\/span><\/p>\n

En trekantet klods og et rundt hul\u00a0<\/b><\/p>\n

Et par dage senere – l\u00f8rdag d. 26. marts\u00a0–\u00a0er jeg sammen med min familie. Min tante. Og onkel. Og mine to f\u00e6tre og deres b\u00f8rn. Det er f\u00f8rste gang, jeg g\u00e5r sammen med min familie p\u00e5 Esperg\u00e6rde Havn. F\u00f8rste gang. Jeg har on and off boet i Esperg\u00e6rde hele mit liv. Og det meste af min familie har jeg gennem alle \u00e5rene geografisk haft t\u00e6t p\u00e5. Det er f\u00f8rst nu, jeg har f\u00f8lelsen af at have en familie. Af at h\u00f8re til. Jeg bliver meget r\u00f8rt, mens jeg g\u00e5r der med min familie p\u00e5 havnen. Sammen med min s\u00f8ns mor og hendes familie f\u00f8lte jeg mig som en trekantet klods, der skulle ned i det runde hul. Lige her – sammen med min egen familie\u00a0f\u00f8ler jeg mig som den runde klods. Jeg passer ind.<\/span><\/p>\n

Mens vi spadserer afsted p\u00e5 havnen t\u00e6nker jeg p\u00e5 sidste gang, jeg havde min s\u00f8n hjemme p\u00e5 samv\u00e6r. Fra onsdag d. 16. til mandag d. 21. marts. Fem dage, der er st\u00e5r i skarp kontrast til det foreg\u00e5ende samv\u00e6r fra onsdag d. 2. marts til mandag d. 7. marts.<\/span><\/p>\n

Tre minutter efter at jeg onsdag d. 16. marts, er dumpet ind p\u00e5 skolen for at hente min s\u00f8n, siger han: \u00a0<\/span><\/p>\n

– Far, jeg skal til h\u00e5ndbold med en af mine bedste venner p\u00e5 torsdag, ik’? Og\u00a0<\/span>fredag kommer familien hjem til os og spiser, ik’ far?\u00a0<\/i><\/span><\/p>\n

– Jo skat, godt husket.<\/i><\/span><\/p>\n

T\u00e6nk at den store dreng p\u00e5 ‘kun’ 8 \u00e5r kan \u00a0huske det. Det er trods alt ni dage siden, vi senest har snakket om det. Tankev\u00e6kkende.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Far, m\u00e5 jeg godt f\u00e5 en af mine bedste venner med hjem i dag? Vi har ikke leget i 100 \u00e5r.<\/i><\/span><\/p>\n

– Ja min dreng, det m\u00e5 du godt.<\/i><\/span><\/p>\n

– Jeg elsker dig, far.\u00a0<\/i><\/span><\/p>\n

Min s\u00f8ns ven kommer med hjem og f\u00e5r den helt store rundtur i ‘klubhuset’ – som vi kalder vores hus. \u00a0Og som kronen p\u00e5 v\u00e6rket viser min s\u00f8n stolt sine to v\u00e6relser frem. \u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg stopper op. Lader de andre komme lidt foran p\u00e5 vores spadseretur langs havnen i Esperg\u00e6rde.<\/span><\/p>\n

Torsdag ville min s\u00f8n igen hentes lige hjem. Ingen SFO.\u00a0<\/span><\/p>\n

– Og far, du skal komme helt ind p\u00e5 skolen.<\/i><\/span><\/p>\n

Jeg sidder og venter. Ud kommer en glad dreng. Han tager mig i h\u00e5nden.<\/span><\/p>\n

– Far, jeg vil vildt gerne til h\u00e5ndbold. Det skal jeg ik’? Jeg m\u00e5 godt, ik’ far?<\/i><\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n skal lige over og hente en ekstra bekr\u00e6ftelse af aftalen hos mig. Det er tydeligt, at der er stor forskel p\u00e5 de to verdener, han lever i.<\/span><\/p>\n

– Selvf\u00f8lgelig\u00a0skal du det. Det har du jo lovet din ven.\u00a0<\/i><\/span><\/p>\n

Jeg ser ud over vandet og p\u00e5 skikkelserne af min familie lidt l\u00e6ngere fremme. F\u00f8ler mig tryg. Ogs\u00e5 fredag d. 19. marts var jeg sammen med dem. Her var min s\u00f8n ogs\u00e5 med. Vi er samlet omkring en middag hos os. Og b\u00f8rnene leger som om legen aldrig er stoppet – bare genoptaget. Vi har et system om aftenen inden min s\u00f8n skal sove, efter hvilket vi kan give dagene bolde – alt efter hvor god den har v\u00e6ret.<\/span><\/p>\n

– 10 bolde, far!<\/i><\/span><\/p>\n

10 er det h\u00f8jeste. <\/span><\/p>\n

Det er fuldt bevidst, at jeg i forbindelse med dette samv\u00e6r ikke taler med min s\u00f8n og sagen. P\u00e5 det forudg\u00e5ende samv\u00e6r fyldte snakkene meget, hvilket var uundg\u00e5eligt. Som Bente Boserup, seniorkonsulent hos B\u00f8rns Vilk\u00e5r siger:\u00a0<\/span><\/p>\n

– B\u00f8rn er pr. definition en del af konflikten. Og b\u00f8rn vil gerne vide, hvad der foreg\u00e5r. De \u00f8nsker ikke at kunne afg\u00f8re sagernes udfald. Men de vil gerne bidrage med egne perspektiver. Derfor er det ogs\u00e5 af afg\u00f8rende betydning, at vi h\u00f8rer b\u00f8rnene. Og n\u00e5r vi s\u00e5 h\u00f8rer b\u00f8rnene, er det af mindst lige s\u00e5 afg\u00f8rende betydning, at vi rent faktisk lytter. Ogs\u00e5 til det de ikke siger. \u00a0<\/i><\/span><\/p>\n

I forbindelse med det forrige samv\u00e6r – og hele begivenhedernes gang onsdag d. 2. og torsdag d. 3. marts – ville jeg gerne vise min s\u00f8n, at jeg lytter til ham. Og for alt i verden ville jeg gerne l\u00f8fte ham ud af den krigszone, der fra anden side er etableret. Samtidig er jeg ogs\u00e5 meget bevidst om, at min s\u00f8n har brug for ro. Og derfor valgte jeg i relation til det efterf\u00f8lgende samv\u00e6r ikke at tale om sagen. Samt stiltiende at kommunikere til ham, at intet mellem ham og jeg er \u00e6ndret. Intet.\u00a0<\/span><\/p>\n

Skiftedag\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

Jeg har nu indhentet min familie igen – og lader mig indsluse i f\u00e6llesskabet. I min tankestr\u00f8m er jeg n\u00e5et til s\u00f8ndag aften og mandag morgen. Skiftedagen. Siden i mandags har jeg fors\u00f8gt ikke at t\u00e6nke p\u00e5 det – men nu kommer oplevelserne rullende.<\/span><\/p>\n

S\u00f8ndagen sluttede med, at min s\u00f8n og jeg cyklede rundt om Flynderup G\u00e5rd –\u00a0en tur som endte i skoven over bakkerne og med de sidste solstrejf i masken. <\/span><\/span><\/p>\n

– Jeg elsker dig far. Og jeg gl\u00e6der mig til, jeg kommer hjem igen. <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

T\u00e5rerne er sv\u00e6re at holde tilbage – af gl\u00e6de eller af savn – de er der. <\/span><\/span><\/p>\n

– Go’ nat min dreng. Jeg elsker dig.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Jeg ser ud over vandet og p\u00e5 min familie, som st\u00e5r omkring mig. S\u00e5 lukker jeg \u00f8jnene. Mandag morgen d. 21. marts.<\/span><\/p>\n

Jeg er i gang med at pakke min s\u00f8ns taske.<\/span><\/p>\n

\"Fodbold
Mn s\u00f8ns valg p\u00e5 biblioteket – fodboldb\u00f8ger og fodboldblade<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

– Har du lyst til at pr\u00f8ve at fort\u00e6lle, hvor vi \u00a0skal g\u00e5 hen i de her ni dage? Bare s\u00e5 jeg ikke g\u00e5r forkert, siger jeg.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Jeg refererer til en leg vi har, som vi kan bruge, n\u00e5r vi ikke er sammen. Vi forestiller os, at vi er i zoologisk have. Og s\u00e5 aftaler vi hvilket dyr, vi hver is\u00e6r st\u00e5r ved, s\u00e5 vi nemt i tankerne kan finde hinanden, hvis savnet bliver for stort.<\/span><\/p>\n

– I FIFA verden, far<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– I FIFA verden?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Ja, hvor vi selv er med i spillet. Og er dem inde i fjernsynet. I FIFA.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Okay. Sp\u00e6ndende. Og hvor vil du have mig henne?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Vi er p\u00e5 de samme hold.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Vi er p\u00e5 det samme hold? <\/span>S\u00e5 vi spiller sammen de n\u00e6ste ni dage?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Ja. Jeg er Neymar.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– S\u00e5 er jeg Su\u00e1rez. <\/span><\/em>Jeg elsker dig, skat.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Skal vi k\u00f8re nu?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Vil du gerne k\u00f8re nu?<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Nej. Eller ja. Jeg vil godt have det overst\u00e5et, siger min s\u00f8n.\u00a0<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– S\u00e5dan har jeg det ogs\u00e5.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Det kan m\u00e5ske v\u00e6re, at jeg sender et billede, n\u00e5r jeg har v\u00e6ret nede og spille fodbold. I dag.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

– Det vil v\u00e6re fedt. Men kun hvis du kan, ik? Jeg ved godt, at du ved det. Men uanset hvad, s\u00e5 elsker far dig. Jeg elsker dig s\u00e5 h\u00f8jt, at man ikke kan elske nogen h\u00f8jere.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 k\u00f8rer vi. Normalt skal jeg aflevere ham p\u00e5 skolen – men p\u00e5 grund af p\u00e5sken, skal jeg denne gang aflevere hos hans mor.<\/span><\/p>\n

Min s\u00f8n undg\u00e5r \u00f8jenkontakt med mig. Ser ud af vinduet. T\u00e5rerne k\u00f8rer ned af kinderne p\u00e5 ham.<\/span><\/p>\n

– Lille skat. Vi ses snart igen. Og husk at du er Neymar og jeg er Su\u00e1rez. Vi er sammen. Ogs\u00e5 n\u00e5r vi ikke er sammen.<\/span><\/p>\n

I stedet for at se p\u00e5 mig, tager min s\u00f8n min h\u00e5nd. Knuger den s\u00e5 h\u00e5rdt, at den n\u00e6sten g\u00f8r ondt. Og s\u00e5dan sidder vi tavst i bilen hele vejen over til hans mor. Begge indstillet p\u00e5 et hurtigt farvel.<\/span><\/p>\n

Da vi n\u00e5r frem, kommer min s\u00f8ns mor ud. Og vi stiger begge ud af bilen. Jeg begynder at fryse. Hilser p\u00e5 min s\u00f8ns mor. Hun hilser ikke p\u00e5 mig. Holder op med at tr\u00e6kke vejret. Igen. Min s\u00f8n vil give mig et kram og st\u00e5r og holder om mit ben. Jeg tager brillerne af og g\u00e5r ned i \u00f8jenh\u00f8jde til ham.<\/span><\/p>\n

– Jeg elsker dig, skat – hvisker jeg til ham. Vi ses snart igen.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 g\u00e5r min s\u00f8ns mor med ham. Min f\u00f8rste reaktion er, at jeg lettet \u00e5nder op. Og jeg husker at tr\u00e6kke vejret igen. S\u00e5 kommer t\u00e5rerne.\u00a0Savnet holder mig i en sj\u00e6lelig skruestik, som kun f\u00e5 indtryk slipper igennem. Intet imponerer mig lige nu. Og jeg f\u00f8ler mig \u00e6ldet f\u00f8r tid.<\/span><\/p>\n

Jeg savner dig min dreng. Hver kop, jeg tager fat i, n\u00e5r jeg skal lave kaffe. Hvert stykke t\u00f8j, jeg tager p\u00e5. Hver gang jeg tager min telefon frem. Hver gang jeg b\u00f8rster t\u00e6nder. Hver gang jeg handler ind. Savnet af dig har sl\u00e5et sig ned i mig. Sl\u00e5et r\u00f8dder, der forgrener sig dybt i mit indre. Du er altid med mig.<\/span><\/p>\n

Men jeg bev\u00e6ger mig ogs\u00e5 videre. Er lige nu i gang med mit livs proces. Nogle mandage kan jeg endda opleve, at jeg er en person. Men p\u00e5 de fleste skiftedage er jeg et tomt v\u00e6sen. P\u00e5 jagt efter mening og p\u00e5 jagt efter min egen eksistens. Men jeg holder fast. Er her stadig. Men en vilje til at forandre. Til at leve livet.<\/span><\/p>\n

For hver gang modparten fors\u00f8ger at fjerne min s\u00f8n fra mig, kommer vi t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden. Vi har kun hinanden. For hans mor. Mod hans mor. Mod verden. For hinanden. I al rodl\u00f8sheden er der r\u00f8dder – k\u00e6rligheden mellem min s\u00f8n og jeg. Hvor min s\u00f8ns mor er p\u00e5mindelsen om det uforudsigelige, fors\u00f8ger jeg at v\u00e6re det sikre kort. Den faste base. Klubhuset. Vi bev\u00e6ger os i de samme cirkler. Sammen. Humoren er indforst\u00e5et. K\u00e6rligheden gensidig. Jeg elsker dig min dreng – af hele mit hjerte.<\/span><\/p>\n

Forsoning<\/strong><\/span><\/p>\n

Jeg spejder igen ud over vandet. Min familie st\u00e5r omkring mig og snakker. Jeg l\u00e6ner mig op af dem. Tryghed.<\/span><\/p>\n

En gammel kending – ‘N\u00e5r jeg bliver gammel’\u00a0– f\u00e5r pludselig ny mening:<\/span><\/p>\n

N\u00e5r jeg bliver gammel\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

S\u00e5 vil jeg sidde p\u00e5 en b\u00e6nk<\/em><\/span><\/p>\n

Der hvor havet sl\u00e5r ind over molen<\/em><\/span><\/p>\n

Og ta’ imod duglette perlest\u00e6nk\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Af hav, n\u00e5r det glitrer i solen.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

N\u00e5r jeg bliver gammel<\/em><\/span><\/p>\n

Skal byen kende til k\u00e6rlighed, der hvor solen g\u00e5r ned<\/em><\/span><\/p>\n

Der er et lys, der r\u00e6kker helt ind til land,\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

p\u00e5 den anden side af ensomheden.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

JA! Jeg vil forsones. Jeg vil v\u00e6re harmonisk, lykkelig, rolig og forsonet, s\u00e5 det batter. S\u00e5 bare hit med det! Jeg g\u00f8r, hvad der skal til. Ja, det lyder fint. Men er du virkelig parat til at bruge al den tid, der skal til, alle de penge, al den energi, alle de kr\u00e6fter og al den t\u00e5lmodighed, du nogensinde vil kunne opbyde? Ja for satan, selvf\u00f8lgelig er jeg parat! Jeg st\u00e5r jo her. Hvis nogen er parat til at g\u00f8re det shit, s\u00e5 er det mig.<\/span><\/p>\n

Og jeg g\u00e5r til psykolog, intensivt. Er fuldst\u00e6ndig smadret efter de lange sessioner. Det eneste jeg \u00f8nsker, er at sove. Jeg mediterer. G\u00e5r. L\u00f8ber. L\u00e6ser b\u00f8ger. Tr\u00e6ner. Holder ferie indimellem. River mig i h\u00e5ret. Taler mig s\u00f8vnl\u00f8s med mine n\u00e6rmeste. Glemmer. Og husker. Vil jo gerne, skal jo. Og i g\u00e5r sidder jeg s\u00e5 pludselig i en stol, hos en af mine n\u00e6rmeste og siger:<\/span><\/p>\n

– Jeg synes faktisk, at det er synd for modparten. Rigtig synd.<\/i><\/span><\/p>\n

Jeg smager lidt p\u00e5 ordene. Kan m\u00e6rke, at jeg mener det. Jeg tror p\u00e5 forsoning. Og jeg tror p\u00e5 freden. Og jeg g\u00f8r det uden modparten, med modparten, for min egen skyld. For min s\u00f8ns skyld. For min familie. Mine venner. Mine slidte relationer. For mine kommende og nye relationer.<\/span><\/p>\n

Erfaringen siger, at det onde slipper sit greb og efter et stykke tid er det bare \u00f8mt. Det er til at leve med. Erfaringen siger ogs\u00e5, at det er rarere at leve med et bl\u00f8dende hjerte, end et der er koldt og tilfrosset.<\/span><\/p>\n

Jeg har en horisont i kroppen. En l\u00e6ngsel, som jeg ikke ved, hvad betyder, men den vokser. M\u00e5ske det er min s\u00f8n, der er horisonten. M\u00e5ske det er k\u00e6rligheden:\u00a0‘Der er et lys, der r\u00e6kker helt ind til land p\u00e5 den anden side af ensomheden’.<\/em><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Man kan leve med en tavs sorg meget l\u00e6nge. Men til sidst smelter den. Og \u00e5bner munden. Jeg sidder i min stol. Alene. Pr\u00f8ver at samle tankerne om en amerikansk tv-serie. Sons of Anarchy. Om en ung mands kamp for at finde balancen i livet. F\u00f8lger med i serien uden \u00a0at registrere handlingen. Ved ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":660,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-614","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"yoast_head":"\n9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge - Barnets Tarv<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge - Barnets Tarv\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Man kan leve med en tavs sorg meget l\u00e6nge. Men til sidst smelter den. Og \u00e5bner munden. Jeg sidder i min stol. Alene. Pr\u00f8ver at samle tankerne om en amerikansk tv-serie. Sons of Anarchy. Om en ung mands kamp for at finde balancen i livet. F\u00f8lger med i serien uden \u00a0at registrere handlingen. Ved ikke […]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Barnets Tarv\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-03-24T14:56:44+00:00\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Michael Hjelvang\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Michael Hjelvang\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"46 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/\"},\"author\":{\"name\":\"Michael Hjelvang\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040\"},\"headline\":\"9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge\",\"datePublished\":\"2016-03-24T14:56:44+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/\"},\"wordCount\":9262,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"\",\"articleSection\":[\"Indl\u00e6g\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/\",\"name\":\"9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge - Barnets Tarv\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"\",\"datePublished\":\"2016-03-24T14:56:44+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#primaryimage\",\"url\":\"\",\"contentUrl\":\"\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#website\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/\",\"name\":\"Barnets Tarv\",\"description\":\"\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization\",\"name\":\"Barnets Tarv\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg\",\"width\":914,\"height\":256,\"caption\":\"Barnets Tarv\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/\"},\"sameAs\":[\"https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/\"]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040\",\"name\":\"Michael Hjelvang\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Michael Hjelvang\"},\"url\":\"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/author\/michael-hjelvang\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge - Barnets Tarv","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge - Barnets Tarv","og_description":"Man kan leve med en tavs sorg meget l\u00e6nge. Men til sidst smelter den. Og \u00e5bner munden. Jeg sidder i min stol. Alene. Pr\u00f8ver at samle tankerne om en amerikansk tv-serie. Sons of Anarchy. Om en ung mands kamp for at finde balancen i livet. F\u00f8lger med i serien uden \u00a0at registrere handlingen. Ved ikke […]","og_url":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/","og_site_name":"Barnets Tarv","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/","article_published_time":"2016-03-24T14:56:44+00:00","author":"Michael Hjelvang","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Michael Hjelvang","Estimeret l\u00e6setid":"46 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/"},"author":{"name":"Michael Hjelvang","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040"},"headline":"9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge","datePublished":"2016-03-24T14:56:44+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/"},"wordCount":9262,"publisher":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"","articleSection":["Indl\u00e6g"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/","name":"9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge - Barnets Tarv","isPartOf":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"","datePublished":"2016-03-24T14:56:44+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#primaryimage","url":"","contentUrl":""},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/2016\/03\/24\/9-man-kan-leve-med-en-tavs-sorg-laenge\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/barnetstarv.com\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"9. Man kan leve med en tavs sorg l\u00e6nge"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#website","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/","name":"Barnets Tarv","description":"","publisher":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/barnetstarv.com\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#organization","name":"Barnets Tarv","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg","contentUrl":"https:\/\/barnetstarv.com\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/barnets_tarv_logo_2023_V1.jpg","width":914,"height":256,"caption":"Barnets Tarv"},"image":{"@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/www.facebook.com\/barnetstarv\/"]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/aac93d7ba7fd0bde7c4dbd384b77c040","name":"Michael Hjelvang","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/barnetstarv.com\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/67a8ae4abcf0a1008067d35baee67bb2d2bf8c14288168fc62b5f6abeb31fed7?s=96&d=mm&r=g","caption":"Michael Hjelvang"},"url":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/author\/michael-hjelvang\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/614","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=614"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/614\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=614"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=614"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/barnetstarv.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=614"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}