Ting, du bør vide

Forældreansvarsloven (Lov nr. 499 af af 6. juni 2007) trådte i kraft d. 1. oktober 2007. Generelt indebar lovgivningen bl.a., at det præciseres, at det er barnet, der har ret til kontakt med begge forældre og ikke forældrene, der har ret til kontakt med barnet.

Generelt når et forældrepar bliver skilt, sondrer man mellem en bopælsforælder og en samværsforælder. Bopælsforælderen er den, der har barnet boende og modtager børnepengene, mens samværsforælder skal ansøge om samvær.

I Forældreansvarsloven fra 2007 ville man blandt andet gøre op med det mønster, der oftest resulterede i, at fædrene endte som samværsforælder, der med møje og besvær skulle sikre sig dage sammen med deres barn. Omvendt har der unægtelig også været – og er – et stort behov for at gøre op med et tilsvarende mønster, hvor mere eller mindre psykisk ustabile fædre – på bekostning af kvinder og børn – manipulerer sig vej gennem et på mange måder forældet system.

Direktør og stifter i Barnets Tarv, Michael Hjelvang, startede i 2012 ud som bopælsforælder med fælles forældremyndighed. Og er nu på besynderlig vis havnet som samværsforælder. Og netop denne sondring mener vi i Barnets Tarv, er central. I vores optik er det håbløst i skilsmissesager at diskutere mødre og fædres rettigheder. Uanset hvordan man vender og drejer det, flytter det fokus fra barnet. Men måske det kunne være relevant at gøre op med sondringen mellem en bopælsforælder og en samværsforælder. Vores oplevelse er i hvert fald, at bopælsregistreringen er blevet den nye kampplads i skilsmissesager. Og at sondringen hverken gavner børnene. Mødrene. Eller fædrene.

Du finder Forældreansvarsloven her

Nyt skilsmissesystem 

Tirsdag d. 20. juni 2017 præsenterede børne- og socialminister, Mai Mercado (K), et nyt skilsmissesystem, der grundlæggende gør op med den nuværende fordeling af sager efter sagstype. Som det er nu, starter alle sager i Statsforvaltningen. Kan forældrene ikke blive enige om bopælen og/eller forældremyndigheden, ryger sagerne videre til retten, hvor en dommer har kompetence til at træffe afgørelse, mens samværssagerne afgøres i Statsforvaltningen. Med regeringens nye udspil lægges der op til, at sagerne i stedet  skal screenes – efter trafiklysmodellen grøn, gul og rød – alt efter, hvor højt konfliktniveauet er. Tanken er, at Statsforvaltningen helt skal nedlægges og at der i stedet oprettes en ny instans, et Familieretshus, hvor blandt andet en ny børneenhed vil have hjemme og hvor screeningerne foretages. Videre oprettes også en Familieret, som bliver en del af byretterne. Idéen bag screeningerne er, at de tungeste af sagerne (de røde) skal afgøres af en dommer i Familieretten, mens de grønne og gule bliver behandlet i Familieretshuset.

Grafik: Barnets Tarv

Et opgør med et sendrægtigt system eller en potentiel katastrofe 

Regeringens forslag deler vandene. På den ene side står blandt andre Børns Vilkår, Danske Familieadvokater, Mødrehjælpen og Foreningen Far, som alle giver udspillet rosende ord med på vejen, og på den anden side står Dommerfuldmægtigforeningen og Hvert 3. Barn, der mener, at regeringens forslag reelt har gjort skilsmissefamiliernes virkelighed markant mere besværlig.

I Barnets Tarv mener vi, at udspillet på papiret virker godt, idet fokus bliver flyttet fra forældres ret til børn til børns ret til to forældre. Særligt hæfter vi os ved én ting: Hvis de gode intentioner om et børnehus bliver  kanaliseret ud i virkeligheden, ser det ud til, at der kommer øget fokus på skilsmissebørnenes trivsel, og det er en stor sejr for de mange børn, der hvert år mærker, hvad det vil sige, når én familie bliver til to. En forudsætning for at udspillet kommer til at virke lige så godt i virkeligheden som på papiret, er dog, at der kommer de rette faglige kompetencer ind. Det er ikke gjort med at skifte skiltet på døren ud i Statsforvaltningen. Familieretshuset skal kunne trække på psykologer i højere grad end i dag og på misbrugskonsulenter. De kompetencer findes ikke i høj nok grad i dag i Statsforvaltningen. 

Det fremgår af udspillet, at der årligt behandles omkring 100.000 familieretlige sager i Danmark, og cirka hvert tredje barn oplever, at forældrene går fra hinanden. I op mod 10 procent af sagerne er der tale om konflikter, hvor børnene er særligt udsatte. De cirka 7000 komplekse sager, hvor der er risiko for konflikt og sociale problemer som misbrug og vold, skal afgøres af en dommer i Familieretten. Og i forhold til netop dommerne mener vi  i Barnets Tarv, at man bør give dem en særlig uddannelse, så de bliver bedre rustet til at vurdere mennesker på en anden måde end i kriminalsager og så de får de rette kompetencer til at spotte psykisk vold. Videre deler vi Hvert 3. Barns bekymring for, hvor vidt der vil være dommere nok til at behandle de mange røde sager. Sker det ikke, vil vi desværre kunne forvente lange sagsbehandlingstider, der i sidste instans stort set altid ender med at ramme dem, systemet søger at beskytte – nemlig børnene.