Min historie

Jeg kommer hjem fra arbejde. Noget er anderledes, end det plejer. Der er lavet mad. Der er tændt lys. Og stemningen er god. Jeg oplever det som en velment gestus. Men det er for sent:

For 345 dage siden aftalte vi, at der er nødt til at ske en forandring. Vi var enige om, at det ikke kan blive ved på den her måde. Men der er ikke sket noget. Tværtimod. Jeg giver dig gerne 345 dage mere. Men så skal der også ske en udvikling – for din egen skyld – og for vores families. Du bliver nødt til at arbejde med de ting, der er svære i dig. Og jeg vil meget gerne hjælpe og støtte dig. Jeg er her for dig“, siger jeg.

Svaret blev et nej.

I december 2012 tog Michael Hjelvangs liv en dramatisk drejning. Og han er langt fra den samme mand i dag – som decemberdag i 2012, hvor han efter mange års kamp for at redde sit ægteskab, måtte sande, at det ikke var kampen værd. Michael fortryder på ingen måde sit valg. Men det har været – og er – en krævende rejse.

Nedenfor Michael Hjelvangs historie i kronologisk rækkefølge:

2012

December: Familielivet brydes op. Bopælen bliver hos mig. Forældremyndigheden er fælles. Samværet er 7/7.

2013

Januar: Jeg bliver opsøgt på mit arbejde og truet – samtlige trusler viser sig senere at blive til virkelighed.

Forår: Modparten starter en bopælssag i Statsforvaltningen.

Sommer: Sagen overgår til retten i Helsingør.

Oktober: Statsforvaltningen  ringer til modparten og vejleder i, at et brev ikke kan slettes fra sagen.

Efteråret: Retten laver en stor børnesagkyndig undersøgelse. I konklusionen står der:

“I relation til denne risiko virker Michael Hjelvangs overvejelser om at kunne justere (barnets, red) samvær med xxx, under hensyntagen til hendes mentale tilstand, relevante.”

December: Der indgås et forlig. Jeg beholder bopælen og sagen hæves.

2014

Februar: Jeg er bekymret for min søns trivsel, når han er hos sin mor, og anmoder Statsforvaltningen om at begrænse samværet fra 7/7 til 10/4.

Marts: Modparten får en ny advokat og herefter tager det fart. Advokaten anmoder Statsforvaltningen om på ny at behandle bopælssagen. Der fastsættes et møde d. 2. april. Et par uger efter at advokaten dukker op i sagen – og to dage inden mødet – finder den såkaldte “voldsepisode” sted. Her skulle jeg forbindelse med en afhentning have nikket min søns morfar en skalle, taget kvælertag på ham, og taget hårdt fat i armen på min søns mor.

Juli: Statsforvaltningen træffer en midlertidig afgørelse om samvær – 7/7.

August: Jeg bliver dømt for vold ved retten i Helsingør.

November: Østre Landsret stadfæster dommen.

2015

Februar: Det første møde med journalist og jurist, Mette Kathrine Larsen, hos Drachmann Advokater. 

April: Retten i Helsingør træffer afgørelse om, at modparten skal have fuld forældremyndighed. I forbindelse med sagen er  min søn til en børnesamtale i retten.. Af denne fremgår det, at min søn gerne vil være lige meget sammen med sin far og mor. Og at han trives.

Maj: Jeg  skifter advokat  til Thomas Ghiladi.

August: Landsretten stadfæster byrettens dom: fuld forældremyndighed til modparten.

September: Modpartens advokat kontakter min advokat angående samvær. Man ønsker at nedsætte samværet mellem min søn og jeg med minimum 2 dage. Jeg svarer via min advokat, at jeg ikke kan sige ja til, at vi ikke lytter til vores søns ønsker og behov. Og at jeg ønsker at fastholde 7/7. Dagen efter kontakter modparten Statsforvaltningen med henblik på fastsættelse af samvær. Man ønsker at sætte samværet mellem min søn og jeg ned til 10/4. Det bliver senere ændret til 11/3. D. 5. september er min søns fødselsdag og jeg bliver nægtet at ringe og ønske ham tillykke med dagen. To dage efter – d. 7. september – kommer min søn ikke hjem på samvær. Det sker først d. 9. september, da modparten af egen drift vælger at ændre på en – i min optik – velfungerende 7/7 ordning,

December: Min advokat, Thomas Ghiladi, begærer min straffesag genoptaget ved Den Særlige Klageret. Samme dag sender Den Særlige Klageret dette svar:

“Den Særlige Klageret har d. 14. december 2015 modtaget Deres brev med bilag, hvori De på vegne af Michael Hjelvang begærer genoptagelse af Østre Landsrets ankedom af 17.november 2014. Sagen vil nu blive udsat i 8 uger på anklagemyndighedens udtalelser”.

D. 16. december: Statsforvaltningen træffer en hasteafgørelse om, at min søn skal hjem til sin far på juleferie.

2016

Januar: Skolen kommer med en udtalelse. Man oplever her en dygtig, glad og harmonisk dreng i trivsel. Min søn indkaldes til en samtale i Statsforvaltningen.

Februar: Min søn er til en børnesamtale i Statsforvaltningen.

Februar: Jeg modtager referatet fra børnesamtalen i Statsforvaltningen. Den indeholder tydelige indikationer af, at min søn har været udsat for forælderfremmedgørelse hos sin mor. 

Marts: Jeg siger mit job op hos Falken og co. og starter ud som selvstændig med virksomheden Barnets Tarv. 

April: Statsforvaltningen træffer en afgørelse om samvær. Min søn skal være 9 dage hos sin mor. Og 5 dage hos sin far.

April: Min søns mor politianmelder mig for flere af de ting, jeg har skrevet på min blog. Og jeg er til afhøring hos Nordsjællands Politi. Min advokat og jeg gør stor protest og siden har vi intet hørt. 

Juni: Kammeradvokaten sender mig en stævning, som i alt lyder på kr. 2.764,39 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 2.590 fra d. 17. oktober 2015. Modparten har modtaget erstatning for den påståede voldsepisode d. 31.03.14 og nu kræver staten regres. 

Juni: Afskedsreception hos Falken og co. 

Her er jeg lige nu:

To vigtige ting mangler at falde på plads:

  1. Jeg afventer afgørelsen fra Den Særlige Klageret om genoptagelsen af straffesagen.
  2. Jeg afventer vores klage over den sigtelse, som Nordsjællands Politi har tilkendegivet, at de vil rejse mod mig på baggrund af den anmeldelse, min søns mor er kommet med.