Statsforvaltningen

Hvis I ikke kan blive enige om, hvor børnene skal bo, hvor meget de skal se deres mor og far og hvem der skal have forældremyndigheden, skal du en tur i Statsforvaltningen. Alle sager om forældremyndighed, bopæl og samvær begynder her og det er Statsforvaltningen opgave at hjælpe forældrene til at finde en løsning, som de kan blive enige om, – til gavn for barnet. Lykkes det ikke, er det domstolene, som bestemmer, hvem der skal have forældremyndigheden, og hvor barnet skal bo. Når retten så har truffet sin afgørelse, tager Statsforvaltningen efterfølgende stilling til, hvor meget barnet skal være hos samværsforælderen.

Direktør og stifter i Barnets Tarv, Michael Hjelvang, har gennem de seneste fire år været i kontakt med Statsforvaltningen i flere omgange. Og han er med på, at Statsforvaltningen gennem de seneste år har været – og er – en noget udskældt størrelse. Selv har han dog kun gode oplevelser. Michael Hjelvang føler i høj grad, at man her lytter til sønnens ønsker og behov. At hans sag hver gang er kommet hurtigt for. Og det er Michaels oplevelse, at han er blevet taget seriøst. Og at der er sket en hurtig ekspedition af sagen. 

Du kan læse mere om Statsforvaltningen her