Om os

Barnets Tarv har som vision at samle dedikerede fagpersoner, for – som virksomhedens navn foreskriver – at sikre barnets bedste når skilsmissen rammer. 

Lige nu er består Barnets Tarv af direktør og stifter, Michael Hjelvang og jurist med speciale i familieret, Mette Kathrine Larsen. Videre samarbejder vi i Barnets Tarv med advokat, Thomas Kaehne Ghiladi. 

Du kan læse mere om Thomas Kaehne Ghiladi her

Hvorfor er der brug for Barnets Tarv? 

Antallet af skilsmisser er gennem de seneste år steget eksplosivt. I 2014 blev 19.435 ægtepar skilt. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år, og det er 23 pct. flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser de seneste ti år. Og det er langt fra uproblematisk at hive vielsesringen af. Mange forældre føler sig ikke hørt i Statsforvaltningen. Mange børn bliver slet ikke hørt. Skruppelløse advokater snor sig gennem det familieretlige system og trækker dybe spor efter sig. De forældre der kan og vil bruge de mest beskidte tricks, ‘vinder’ ofte retten til børnene. Og alt sammen går det ud over det mest dyrebare, vi har – vores børn. 

I Forældreansvarsloven fra 2007 står blandt andet anført følgende: 

§ 4. Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

§ 5. I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.

§ 34. Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.

Når man står midt i en skilsmisse, kan det være svært at orientere sig i det familieretlige system og at kæmpe for at ‘barnets perspektiv og eventuelle synspunkter, kan komme til udtryk.’ Og desværre sker det i praksis ofte, at børnene slet ikke bliver hørt. 

Hos Barnets Tarv skræddersyer vi præcist den pakke til dig, du måtte have brug for. Og du vælger selv blandt vores  forskellige tilbud. 

Nedenfor er sammenkogt et ekstrakt af de tilbud, vi i Barnets Tarv har på programmet. 

Det kan vi hjælpe dig med 

Hos Barnets Tarv kan du få råd og vejledning til at orientere dig i den skilsmisse-jungle, som du måtte være havnet i. Vi tilbyder at gennemlæse din sag og at hjælpe dig med at sætte den ind i en bredere kontekst.

Videre er ærlighed en kerneværdi hos os. Vi tager ikke sager, som vi ikke etisk og moralsk kan stå inde for. Og vi melder også klart ud, hvis vi ikke tror på, at de forventninger du måtte have til fremtidige afgørelser, er realistiske.

Endelig tilbyder vi hos Barnes Tarv at stille skarpt på din sundhed. Det være sig såvel fysisk som mentalt. En forudsætning for at du kan være der for andre, er først og fremmest, at du kan være der for dig selv. Og det gælder også dine børn. Hvis ikke du kan passe på dig selv, får du på den lange bane også svært ved at passe på dine børn. I Barnets Tarv har du mulighed for at tale med erfaringseksperter, der selv har prøvet turen, og som indefra forstår, hvad du gennemlever. Med jurister, der kan hjælpe med at navigere gennem de snørklede kroge i det familieretlige system. Med journalister, der kan hjælpe og rådgive dig, hvis du ønsker at gå pressens vej. Og med  træningseksperter, der kan hjælpe dig med at holde kroppen sund. Alt sammen i én og samme virksomhed. Og alt sammen tilbud du selv vælger til og fra. Tilsvarende konstellation og profil findes ganske enkelt ikke i dagens Danmark og derfor mener vi i al (u)beskedenhed, at der er brug for Barnets Tarv.