Sene nattetimer. Maratonmøder. Og stakkevis af sammenkrøllede papirer. Efter godt en uge med intensiv idéudvikling og research er Barnets Tarv nu klar til at fremlægge en plan for, hvordan virksomheden skræddersyes til regeringens udspil omkring sammensætningen af et nyt skilsmissesystem. Selvom der indtil videre “kun” er tale om et udspil, er meldingerne fra socialordførerne på Christiansborg, at udspillet kommer til at glide direkte gennem Folketingets behandling, hvorfor Barnets Tarv har valgt at sadle hurtigt og at udnytte den smidighed, der ofte følger en mindre virksomhed, således at Barnets Tarv nu bliver tilpasset den seneste udvikling på skilsmisseområdet.
Udspillet, der tirsdag d. 20. juni blev præsenteret af børne- og socialminister, Mai Mercado (K), gør grundlæggende op med den nuværende fordeling af sager efter sagstype. Som det er nu, starter alle sager i Statsforvaltningen. Kan forældrene ikke blive enige om bopælen og/eller forældremyndigheden, ryger sagerne videre til retten, hvor en dommer har kompetence til at træffe afgørelse, mens samværssagerne afgøres i Statsforvaltningen. Med regeringens nye udspil lægges der op til, at sagerne i stedet skal screenes – efter trafiklysmodellen grøn, gul og rød – alt efter, hvor højt konfliktniveauet er. Tanken er, at Statsforvaltningen helt skal nedlægges og at der i stedet oprettes en ny instans, et Familieretshus, hvor blandt andet en ny børneenhed vil have hjemme og hvor screeningerne foretages. Videre oprettes også en Familieret, som bliver en del af byretterne. Idéen bag screeningerne er, at de tungeste af sagerne (de røde) skal afgøres af en dommer i Familieretten, mens de grønne og gule bliver behandlet i Familieretshuset.
Et opgør med et sendrægtigt system eller en potentiel katastrofe
Regeringens forslag har fået en blandet modtagelse og gennem den seneste uge, er der i kølvandet fulgt en massiv debat. På den ene side står blandt andre Børns Vilkår, Danske Familieadvokater, Mødrehjælpen og Foreningen Far, som alle giver udspillet rosende ord med på vejen, og på den anden side står Dommerfuldmægtigforeningen og Hvert 3. Barn, der mener, at regeringens forslag reelt har gjort skilsmissefamiliernes virkelighed markant mere besværlig.
I Barnets Tarv mener vi, at udspillet på papiret virker godt, idet fokus bliver flyttet fra forældres ret til børn til børns ret til to forældre. Særligt hæfter vi os ved én ting: Hvis de gode intentioner om et børnehus bliver kanaliseret ud i virkeligheden, ser det ud til, at der kommer øget fokus på skilsmissebørnenes trivsel, og det er en stor sejr for de mange børn, der hvert år mærker, hvad det vil sige, når én familie bliver til to. En forudsætning for at udspillet kommer til at virke lige så godt i virkeligheden som papiret er dog, at der kommer de rette faglige kompetencer ind. Det er ikke gjort med at skifte skiltet på døren ud i Statsforvaltningen. Familieretshuset skal kunne trække på psykologer i højere grad end i dag og på misbrugskonsulenter. De kompetencer findes ikke i høj nok grad i dag i Statsforvaltningen.
Det fremgår af udspillet, at der årligt behandles omkring 100.000 familieretlige sager i Danmark, og cirka hvert tredje barn oplever, at forældrene går fra hinanden. I op mod 10 procent af sagerne er der tale om konflikter, hvor børnene er særligt udsatte. De cirka 7000 komplekse sager, hvor der er risiko for konflikt og sociale problemer som misbrug og vold, skal afgøres af en dommer i Familieretten. Og i forhold til netop dommerne mener vi i Barnets Tarv, at man bør give dem en særlig uddannelse, så de bliver bedre rustet til at vurdere mennesker på en anden måde end i kriminalsager og så de får de rette kompetencer til at spotte psykisk vold. Videre deler vi Hvert 3. Barns bekymring for, hvor vidt der vil være dommere nok til at behandle de mange røde sager. Sker det ikke, vil vi desværre kunne forvente lange sagsbehandlingstider, der i sidste instans stort set altid ender med at ramme dem, systemet søger at beskytte – nemlig børnene.
Fuld forældremyndighed
I forhold til min egen sag må det antages, at det nye skilsmisseudspil – såfremt det bliver en realitet – vil have en positiv indvirkning på sagens videre forløb. Noget af det der i min sag har været problematisk, er, at min søn mange gange har skullet gennem nye undersøgelser og at han har skullet tale med nye voksne – samtidig med, at han hos sin mor har befundet sig i et konfliktfyldt farvand. Problemet er, når der skæres helt ind til benet, at det nuværende system har en slagside, hvor det ofte ender med at belønne den forælder, der trækker sagsbehandlingstiden og som retter alvorlige anklager mod den anden. I min sag har min søns mor, ved at anklage mig for såvel fysisk som psykisk vold, fået tildelt den fulde forældremyndighed, hvorefter hun pure har nægtet at samarbejde. Det må antages, at hun med det nye skilsmissesystem formentlig vil blive afskåret fra igen at spille de samme kort. Sagen vil angiveligt med det samme blive kategoriseret som rød, og som følge heraf vil den ryge direkte i Familieretten, hvilket betyder, at min søns mor vil blive afskåret fra at trække tiden i et forsøg på at skabe forældrefremmedgørelse. Videre må det antages, at der – såfremt Familieretten er udstyret med det rette antal dommere og såfremt dommerne er rustede til at tackle sagerne, herunder at spotte psykisk sygdom og misbrug – relativt hurtigt vil kunne træffes afgørelse om, at bopælen og den fulde forældremyndighed skal tilfalde den forælder, der er bedst egent til at sikre barnets kontakt til begge forældre – og her peger en omfattende børnesagkyndig undersøgelse på barnets far. I forhold til fordelingen af samværet, kan det svært at spå om, hvor mange dage en dommer vil ende med at vurdere, at min søn skal være sammen med sin mor. Men eftersom det nye system lægger op til at flytte fokus fra forældrenes ret til barnet til barnets ret til to forældre, er det mit håb, at man vil lytte til min søns behov, som i skrivende stund er at være lige meget sammen med begge sine forældre.
Videre skal det bemærkes, at jeg ikke har de samme dårlige erfaringer med Statsforvaltningen, som jeg ved, at mange andre børn og forældre har. Derimod har jeg en oplevelse af, at det er domstolssystemet samt de to spor, hvori sagsbehandlingen har kørt, der i flere tilfælde har svigtet, og derfor kan jeg også inderst inde mærke en nagende bekymring for, at domstolene i fremtiden (såfremt regeringens udspil bliver en realitet) udelukkende vil komme til at behandle en sag som min. Jeg er bevidst om, at jeg er nødt til at se ud over min egen sag og på de store perspektiver, og det er min oplevelse (under forudsætning af at de relevante ressourcer bliver tilføjet det nye system), at domstolssystemet vil være den rette myndighed til at behandle de komplekse sager.