Om bloggen
Du træder nu ind på min blog, som er et udtryk for mine subjektive oplevelser og erfaringer.
”Far, de hilste ikke på dig? “ lyder det forundret fra min søn.
”Nej, men de så os nok ikke “ svarer jeg ham med et smil.
Men ingen af os er overbevist. Inderst inde ved jeg jo godt, hvordan folk står og kikker ned i asfalten, når de møder mig. Jeg kan mærke den dårlige stemning. Korte lukkede svar. Smagen af mistillid.
Jeg ved også godt, at man på min søns 7-års fødselsdag modtager et anonymt brev i den lokale fodboldklub, hvor jeg er træner. I brevet udtrykkes der stærkt ubehag ved, at jeg er ansat som fodboldtræner for et hold mindre drenge. Og klubben opfordres til at fyre mig.
Jeg ved ikke, hvem brevet er fra. Men jeg ved, at det gør ondt som ind i helvede.
”Din far er ond”
Jeg har i forhold til min søn tænkt meget over, om det er en god idé at stå frem? Om jeg sætter mine egne behov foran hans? Om jeg udstiller ham? Svaret er dybest set meget enkelt: Jeg føler, at det er vigtigt, at sandheden kommer frem, så uvisheden ikke sejrer. Jeg har ikke tal på de mange kampe, vi har måtte tage som følge af de prædikater, der er sat på mig: En dårlig og ond far som de andre børn ikke må lege med. Eksempelvis har flere af min søns kammerater, som han ellers har leget med utallige gange såvel hos dem som hos os, fået at vide, at de ikke kan komme hjem til ham for at lege. Begrundelse: ”Din far er ond”.
Heldigvis har flertallet af forældre åbnet deres hjem og deres hjerter for min søn og jeg. Jeg mærker en kærlighed og en varme, som rører mig dybt. Og det er også med til at give mig styrke og mod til nu at stå frem. Jeg ved, at der er mennesker, der ser mig og stoler på mig. Og som altid vil være der.
En subjektiv fortælling
Bloggen er et udtryk for mine subjektive holdninger og oplevelser, og jeg gør på ingen måde krav på sandheden. Hændelsesforløbet er udelukkende beskrevet. som det ser ud med mine øjne, og jeg anerkender fuldt ud, at der kan være andre, som har en anden oplevelse af begivenhederne.
Et barn har ret til to forældre
Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg hverken stiller mig på fædrenes eller på mødrenes side. For mig at se er diskussionen om forældres rettigheder håbløs og misforstået. Det handler om barnet. Og derfor også titlen på denne blog og på min virksomhed “Barnets Tarv”. Jeg anerkender fuldt ud, at der er kvinder, som bliver fanget i systemet pga. voldelige og/eller psykisk ustabile mænd. Jeg har kendskab til flere af den type sager. Og har stor sympati for de pågældende kvinder. Omvendt anerkender jeg også, at der er mænd, der diskrimineres pga. af deres køn og som uretmæssigt mister retten til at se deres børn. Men det er og bliver for mig at se en debat, der klinger hult og som ikke gavner dem, det hele handler om, nemlig børnene. Den 1. oktober 2007 trådte således også den nye forældreansvarslov i kraft. Der blev med loven lagt op til et paradigmeskifte i måden at anskue området på. Det er således barnets ret til to forældre og ikke forældrenes ret til barnet, der nu er i centrum. Jeg kunne ikke være mere enig.
Jeg håber, at du har lyst til at læse med.