§75 støtteperson
Skal dit barn anbringes eller er allerede blevet anbragt?
Hvis dit barn skal anbringes eller er anbragt udenfor hjemmet, har man som forældre ret til at få en støtteperson efter Servicelovens paragraf 75.
Støttepersonen skal være uvildig og uafhængig af kommunen og skal blot varetage dine behov.
Ved anbringelse af et barn eller ung kan der opstå mange opgaver, følelser og spørgsmål. Dette skal man ikke stå alene med som forældre.
Når et barn bliver anbragt medfører det stort set altid sorg og krise både hos forældrene og hos barnet. Der opstår ofte følelsesmæssige traumer, som kan være svære at håndtere. Det kan ligeledes være svært at forstå hvorfor dit barn er blevet anbragt.
En anbringelse er det mest indgribende tiltag som en kommune kan iværksætte og det har en kæmpe indflydelse på både forældrene og barnet. Børnene har oftest svært ved at forstå hvorfor de ikke kan være derhjemme og forældrene oplever ofte en følelse af afmagt og uretfærdighed.
Ofte har forældrene ikke selv et ønske om en anbringelse og derfor kan det føles krænkende, forkert og nedværdigende.
Derfor har du ret til, at vælge en støtteperson som betales af kommunen.
En støtteperson hjælper dig med at bearbejde de følelser og udfordringer der opstår og vejleder dig omkring spørgsmål du har.
Støttepersonen kan deltage med dig i møder med kommunen eller anbringelsesstedet og hjælpe dig med at forstå de papirer du modtager.
Støttepersonen skal være en som kan hjælpe dig både fagligt og personligt og som skal have en uvildig rolle i forhold til kommunen.
Du kan selv vælge hvem din støtteperson skal være, hvorfor du kan vælge mig.
Du kan kontakte mig for en nærmere afklaring af dine behov. Det er ligeledes vigtigt, at du mærker efter om vi to er et match.
Du kan blot ringe, sende mig en mail, eller skrive via formularen her på siden.