Barnets Tarv

“Far, de hilste ikke på dig?” – lyder det forundret fra min søn.

“Nej, men de så os nok ikke.”

Ingen af os er overbevist. Inderst inde ved jeg jo godt, hvordan folk står og kikker ned i asfalten, når de møder mig. Jeg kan mærke den ubehagelige stemning. Tavsheden. Korte lukkede svar. Smagen af mistillid.

Med denne bog inviterer jeg dig hermed på en rejse ind i Skilsmisse-Danmark. En kafkask proces fyldt med manipulation, magtmisbrug, lange sagsbehandlingstider og skruppelløse advokater – som de færreste måske kender til. Selv havde jeg i hvert fald ikke en anelse om, hvordan vores system er skruet sammen, før jorden – ved udgangen af 2012 – begyndte at vakle under mig. Her røg jeg med i den efterhånden tårnhøje statistik over par, der vælger at tage vielsesringen af og skrive under på en skilsmisse. En skilsmisse der i sig selv skulle vise sig at tage mere end to år om at blive en realitet. Og et brud i familielivet der skulle vise sig at blive starten på mit livs kamp.

Bogens forside

Denne bog er tænkt som en hjælp til de mange børn og forældre, der lige nu er klemt i det familieretlige system – samt de mange mennesker, der lige nu måbende står på sidelinjen og betragter en konfliktfyldt skilsmisse – det være sig såvel myndighedspersoner som privatpersoner. Og bogen er således mit personlige bidrag til at sætte fokus på vores familieretlige system – og de potentielle faldgruber, som det måtte indeholde. Om du er mor, far, bedsteforælder, ven, nabo, lærer, journalist, socialrådgiver, børnesagkyndig, jurist, advokat – eller dommer,  så har vi alle en forpligtelse til at handle. I denne bog vil du møde et galleri af mennesker, der stod op for mig. Jeg håber, at du vil finde inspiration til at gøre det samme for andre.

Jeg vælger i denne bog at dele min fortælling, idet den kan tjene som en vidnesbyrd om, hvordan en skilsmisseforælder lige nu oplever det system, vi har skruet sammen. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at denne bog er et udtryk for mine subjektive holdninger og oplevelser. Jeg gør på ingen måde krav på sandheden og beskriver udelukkende hændelsesforløbet, som det ser ud med mine øjne. Derfor anerkender jeg også fuldt ud, at der kan være andre, som har en anden oplevelse af begivenhederne. I det hele taget har jeg søgt at holde mig til at beskrive mine egne oplevelser. Og til ikke at dømme. Alligevel vil der formentlig være mennesker fra min fortid, der vil føle sig ramt. Det er en del af præmissen for at stå frem. Jeg kan ikke male et troværdigt billede af den måde, hvorpå jeg har oplevet Skilsmisse-Danmark, samtidig med at jeg pålægger mine stærkeste oplevelser censur – fordi de måske kan støde andre. Det er klart, at jeg kan vise omtanke og respekt og jeg har således også afvejet adskillige hensyn i forbindelse med bogens tilblivelse. De mennesker som jeg oplever, har behandlet både min søn og jeg uretmæssigt, ved, hvad der er sket. De kender historien. Og nu har du som læser også mulighed for at få et indblik i begivenhedernes gang. Det er et livsvilkår, som de må leve med. Præcist som jeg må leve med de ar på krop og sjæl, som det har givet mig. Min eks-svigerfar har flere gange sagt til mig:

“Der er altid en regning, der skal betales.”

Og ja, – lige netop her, er jeg faktisk tilbøjelig til at give ham ret.

I erkendelse af at jeg kan huske ting forkert, har jeg søgt aktindsigt i hele min sag. Samtlige sagsakter er blevet grundigt gennemgået af flere advokater og jurister. Det er sket for at sikre, at jeg læner mig så meget op af fakta, som det overhovedet måtte være muligt. Det har været en lang og krævende proces. Og der er fældet mange tårer på den konto. Samtidig har det for mig også været en uvurderlig erkendelsesrejse. Der er mange sagsakter, som jeg ikke tidligere har kunnet overskue at gennemlæse. Det har ganske enkelt gjort for ondt. Men at sidde time efter time og systematisk gennemgå sagen med flere eksperter – der tidligere har set tusindvis af denne slags sager – og at spejle mig i deres forargelse og frustration over det, jeg har gennemlevet, har gjort et stort indtryk.

Jeg har i forhold til min søn tænkt meget over, om det er en god idé at stå frem? Om jeg sætter mine egne behov foran hans? Om jeg udstiller ham? Svaret er enkelt: Det er uomtvisteligt at flere af de mennesker, der har hørt om min historie, måske et sted vil begynde at overveje, om det rent faktisk passer – om jeg mon er psykopat? Og lige netop i den overvejelse bor tvivlen. Den nagende og omsiggribende tvivl, der får mennesker til at lade som om, de ikke ser mig, når jeg kommer gående med min søn på gaden. Den er den tvivl, jeg ønsker at at gøre op med – én gang for alle. For min søns skyld. Og for min egen. Jeg har ikke tal på de mange kampe, vi har måtte tage som følge af de prædikater, der er sat på mig: En dårlig og ond far som de andre børn ikke må lege med. Eksempelvis har flere af min søns kammerater – som han ellers har leget med utallige gange såvel hos dem som hos os – fået at vide, at de ikke kan komme hjem til ham for at lege. Begrundelsen: Din far er ond!

Heldigvis har flertallet af forældre åbnet deres hjem og deres hjerter for min søn og jeg. Jeg mærker en kærlighed og en varme, som rører mig dybt. Og det er også med til at give mig styrke og mod til nu at stå frem. Jeg ved, at der er mennesker, der ser mig og stoler på mig. Og som altid vil være der.

Jeg skifter undervejs i bogen i tid for at minde både dig som læser – og jeg selv om – hvordan kærlighed pludselig kan skifte til had. Den ene dag er jeg verdens bedste far – den næste dag er jeg stemplet som psykopat. Når jeg i bogen flere steder krydsklipper til min egen barndom er det fordi den gemmer svarene på, hvorfor jeg i flere situationer handler, som jeg gør.

God læselyst.