Vi er flere der gennem de sidste 5 år har kendt Michael og hans familie. Michael har ødelagt sin familie på grund af, at han er psykopat. Du kan endnu nå at flygte før det er for sent.
Sådan skriver en anonym afsender under navnet ‘Feministerne’ i et brev til min eks-kæreste d. 27. maj 2013. Et halvt år efter går forholdet i stykker.
Sænkede parader
Vi er lige kommet hjem efter en ferie til Egypten. En god en af slagsen. En af den slags ferier, hvor følelsen af pludselig igen at kunne trække vejret, melder sig. Gennem mange måneder – ja, år måske – har jeg følt, at jeg var ved at drukne. Som om nogen eller noget forsøgte at trække mig ned. Men det har hjulpet mig at komme væk. Flytte fokus. Leve – bare et kort øjeblik.
Det er derfor med fornyet energi, at jeg d. 27. maj 2013 går ud og åbner min postkasse. Forårssolen brager ned. Og leger med et spinkelt håb inde i mig. Jeg er ellers – allerede på dette tidspunkt – begyndt at gå en stor bue uden om alt, hvad der hedder postkasser, e-boks og mails fra offentlige myndigheder. Men denne forårsdag i maj er mine parader sænkede. Og jeg åbner min postkasse uden samtidig at have hjertet siddende oppe i halsen. Da jeg ser, hvad der venter, ved jeg, at min kamp for retfærdighed først lige er begyndt.
‘Fyr ham omgående’
I postkassen ligger et brev stilet til min eks-kæretse. Hendes navn og min adresse er med maskinskrift påklistret kuverten. Angiveligt for at undgå gennem håndskrift at blive genkendt. Min eks-kæreste og jeg bor ikke sammen. Og jeg ved med det samme, at der er noget galt. Vi havde – inden vi tog afsted – registreret, at der blev holdt øje med os fra hækken, når hun var på besøg. Bekymrende. Men til at leve med. Men nu er der pludselig nogen, som henvender sig direkte. Min hals snører sig sammen. Den energi, jeg har fået fra rejsen, er væk. Og det er med rystende hænder, at jeg åbner kuverten.
Jeg vil ikke sige, at jeg er overrasket. Alligevel begynder tårerne med det samme at presse sig på. Jeg læser brevet uden sådan rigtig at kunne læse det. Ordene flyder sammen og tårerne slører blikket. Men budskabet er ikke til at tage fejl af. Nogen opfordrer min eks-kæreste og hendes datter til at flygte fra mig, mens tid er. Jeg er psykopat. Og jeg har allerede ødelagt min egen familie. Det er kun et spørgsmål om tid, inden jeg slår til igen. Det er som om, ubehagelighederne her når et nyt niveau. Pludselig går man ikke længere ‘kun’ efter mig. Man går også efter min eks-kæreste og hendes datter.
Jeg føler mig rasende, men det er et retningsløst raseri, som ikke fører en konstruktiv tanke med sig. Jeg forstår ikke, hvad det er, man ønsker at opnå? Hvem får noget ud af at forsøge på ødelægge mig? I hvert fald ikke min søn, som det hele jo handler om. Det er som et flipperspil. Anklagerne der hagler ned over mig – beskyldningen om, at jeg er psykopat – er den skinnende sølvkugle, der hele tiden kommer mod mig fra nye retninger. Og jeg er de små flapper, der tæsker op og ned i forsøget på at afværge.
Voldsomme anklager om psykopati afskrift fra brevkasse
Efter at have sundet mig lidt, går jeg i gang med at undersøge brevet nærmere. Læser det én gang til – denne gang ord for ord. Og fornuften begynder igen at få overtaget i mig.
Man behøver ikke at søge meget rundt på nettet, for at blive bare lidt klogere på psykopati. Diagnosen stilles af en speciallæge i psykiatri efter gentagne samtaler med og observationer af personen. Samme grundighed kan man ikke just sige, at der ligger bag det brev, jeg står med i hånden.
Noget at brevet virker som om, det er afskrift af fagsprog, hvor man så efter for godt befindende har sat mit navn ind undervejs. Mens formuleringsgraden i resten af brevet er meget ringe – tenderende til det barnlige. En simpel google søgning viser således også, at de mange passager i brevet, der har karakter af fagsprog, er ren afskrift af følgende brevkasseindlæg forfattet af Bente Klarlund:
Indlægget blev bragt i Politikken d. 14. april 2013. Og halvanden måned senere ligger der så et brev i min postkasse – med præcist de samme formuleringer.
Bente Klarlund er sundhedsforsker og beskæftiger sig særligt med sammenhængen mellem motion og immunsystemet. Og hun skriver således i sit indlæg, at hun baserer sin viden på baggrund af to bøger af henholdsvis Susanne Udsen og Henrik Day-Poulsen.
Jeg har fået Bente Klarlunds nummer, og er meget spændt på at høre, hvad hun siger til, at der er nogen mennesker, der har taget hendes ord – under påskud af, at man selv har formuleret det – og brugt det som en del af en række massive anklager i en børnesag. Jeg tænker ikke, at hun er specielt stor tilhænger af plagiering. Og af falske og udokumenterede anklager. Og er ser frem til at høre hendes tanker om den type af mennesker, der gør den slags ting.
Tvivlen må aldrig sejre
Tilbage ved postkassen står jeg med brevet i hånden. Jeg ved, at den eneste måde, jeg kan handle på dette brev, er ved ikke at handle. På den måde er jeg måske i virkeligheden den eneste, der tænker på min søns bedste?
Mens jeg går tilbage mod huset ved jeg allerede instinktivt, at det forhold jeg er i, vil gå i stykker. Ikke fordi jeg er psykopat. Men fordi forholdet er nyt. Og fordi nogen har sat sig for bevidst at ødelægge det. Det er de færreste, der kan og vil modstå det pres. Og ganske rigtigt – ca. et halvt år efter, går vi fra hinanden. Hvis der er én, jeg intet bebrejder, er det min eks-kæretse. Jeg forstår det godt. Og ironisk nok skulle de vise sig at blive en gave for mig at være alene.
Jeg ved, at sandhed ikke er noget uomtvisteligt. Den sandhed, jeg ved er sand, er ikke nødvendigvis den sandhed, der vil blive fortalt og med tiden slutte sig til eftertidens endelige sandhed. Jeg tænker også, at flere af dem der lige nu sidder og følger med i min historie, måske et sted vil begynde at overveje om det rent faktisk passer – om jeg mon er psykopat? Og lige netop i den overvejelse bor tvivlen. Den nagende og omsiggribende tvivl, der får mennesker til at lade som om, de ikke ser mig, når jeg kommer gående med min søn på gaden. Den er den tvivl, jeg ønsker at gøre op med – én gang for alle. For min søns skyld. Og for min egen.
Mine venner siger, at de mennesker, der lige nu forsøger at bringe mig ned, med tiden vil forstå, at det ikke er muligt. En dag vil de forstå, at det aldrig blev den gevinst, som de måske i dag tror, at det er. I dag kan jeg se, at de har ret.
Straffelovens § 267
Det er ikke første gang, jeg er blevet stemplet som psykopat. Mindst tre gange har jeg på de sociale medier kunnet læse, hvordan man – med angivelse af mit navn – skriver, at jeg er psykopat. Der er ikke nogen tvivl om, at det hører under kategorien injurier. Og injurier er ulovlige efter straffelovens § 267:
‘Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.’
Det er klart, at jeg via min advokat går videre med den del. Og det vil I også kunne læse meget mere om her på bloggen.
Tak for din tid.
Det er utrolig hård læsning, jeg håber edermane at Karma vender tilbage for fuld skrue og rammer dem hårdt i røven
Op med humøret Michael, vi er flere der er der for dig ??
Tak. Det betyder meget for mig at vide. Rigtig meget!