Når mor og far skal skilles, er børnene ofte de største tabere. Det gør et samlet folketing nu op med, og en ny skilsmisselov er derfor trådt i kraft (d. 1. april 2019).
I Barnets Tarv er vi langt hen af vejen begejstrede for det nye system, som vi gennem de seneste år har arbejdet hårdt på at få implementeret. Først og fremmest sætter det nye system hensynet til barnets trivsel først. Videre er også den nye børneenhed og det digitale læringsforløb ‘Samarbejde efter skilsmisse’ (se mere nedenfor) positive elementer, som er værd at fremhæve. Men der er også plads til forbedringer. Det er vores erfaring i Barnets Tarv, at en børnesamtale og en samtale med forældrene i de konfliktfyldte sager ofte ikke er nok til at belyse sagen tilstrækkeligt, og vi havde derfor gerne set, at man i denne type sager lagde højere vægt på forældrekompetenceundersøgelser. Endelig får domstolene med det nye system en stor og vigtig opgave, og vi i Barnets Tarv spændte på, om der følger de fornødne ressourcer med, så de kan løfte opgaven.
Nedenfor har vi samlet en oversigt over de vigtigste ændringer i skilsmissesystemet:
1. Statsforvaltningen nedlægges
Alle sager om forældremyndighed, bopæl og samvær har indtil nu startet i Statsforvaltningen. Men d. 31. marts 2019 lukkede Statsforvaltningen og blev er erstattet af et Familieretshus. Familieretshuset er en samlet indgang til skilsmissesystemet, hvor alle sager indledningsvist screenes. I Familieretshuset samarbejdes tværfagligt med Familieretten, som er en del af byretterne.
Har du allerede en sag kørende ved Statsforvaltningen, bliver den overtaget af Familieretshuset og behandles efter de nye regler.
2. Grøn, gul eller rød
I Familieretshuset vurderer en sagsbehandler, om skilsmissen er rød, gul eller grøn. Det sker i forsøget på at møde familierne rigtigt fra start, så de får den hjælp og rådgivning, de har brug for.
- De grønne sager: Forældrene er enige om bopæl, samvær og forældremyndighed.
- De gule sager: Forældrene har brug for (mere) rådgivning og mægling.
- De røde sager: Konfliktniveauet mellem forældrene er højt, og sagerne er gået i hårdknude. Sagerne skal afgøres i Familieretten, og kan ankes til landsretten.
De røde sager forberedes og oplyses i Familieretshuset, inden de sendes til afgørelse i Familieretten.
3. Slut med fogedafhentninger
Som noget nyt bliver der sat en stopper for fogedafhentninger. Fremover skal denne opgave varetages af Familieretten og barnet skånes dermed for den ofte voldsomme og ubehagelige oplevelse, det kan være at blive hentet af fogeden.
4. Ny børneenhed
I det gamle skilsmissesystem har mange børn følt sig som de største tabere. Eksempelvis er mange børn ikke blevet hørt, og de børn, der er blevet hørt, har ofte følt, at der ikke blev lyttet til, hvad de sagde. Derfor er det med det nye skilsmissesystem blevet oprettet en ny børneenhed, som skal sikre, at børnene bliver hørt i processen. Her vil der løbende blive afholdt samtaler med børnene, som også vil få tilknyttet en fast kontaktperson.
5. Slut med lynskilsmisser
Hvis du var enig med din partner om en skilsmisse, har du indtil nu kunne blive skilt på få minutter. Men for par med børn under 18 år, er det nu slut med de hurtige skilsmisser. I stedet indføres der en refleksionsperiode på tre måneder. Perioden skal give forældrene tid til eftertanke og til at få rådgivning i Familieretshuset.
6. Samarbejde efter skilsmisse (SES)
Forældre – der vil skilles – skal i løbet af den tre måneder lange refleksionsperiode tage en test og et digitalt kursus ‘Samarbejde efter skilsmisse’ (SES).
Kurset er en samling af viden og værktøjer, som hjælper par med at håndtere de forandringer og udfordringer som ofte følger i kølvandet på en skilsmisse.
Hvis forløbet ikke gennemføres, kan parret ikke blive skilt.
7. Delt bopæl
Det nye skilsmissesystem forsøger at tage hånd om den konflikt, der kan ligge i, at forældrene allerede fra start skal tage stilling til, hvem der skal have bopælen på barnet. Som noget nyt har barnet nu automatisk delt bopæl de første tre måneder – med mindre andet aftales. I de tre måneder kan du indlede en sag om samvær ved Familieretshuset, men ikke en sag om bopæl.
Her kan du sammenligne forløbet i det nye system med det gamle: